Atassuts efterhånden noget grumsede image

Sammen med de barnagtige skænderier mellem Otto Steenholdt på den ene side og Ellen Kristensen/Johnny Henriksen på den anden har vælgerne fået et noget grumset billede af Atassut. Det stuerene parti, de pæne og nydelige mennesker viste sig at være for svage til at få renset ud, da der kom grus i maskineriet.

Torsdag d. 21. januar 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

ATASSUT HAR IKKE rigtig noget at leve højt på ved det kommende valg. Det skulle da være den omstændighed, at partiet har siddet med ved bordet de sidste fire år, hvor så meget er sket og så mange penge brugt. Det plejer at være en fordel at have været med fremme. Den kendte har lettere ved at blive valgt end den ukendte. Og så er det næsten lige meget, hvad den kendte er kendt for. Det er i almindelighed et godt afsæt at være formand op til et formandsvalg. Vælgerne opfatter genvalg som en stemme på det sikre. Og hvis ikke en formand har trådt helt skævt, kan han sidde på sin forening længere, end godt måske er. Den effekt er der også i politik. Det er blandt andet den, der har sikret Siumut magten gennem så mange år, og som imod alle odds skabte Otto Steenholdt om til en livslang politisk karriere. Det var vel også den effekt, der trods alt sikrede Poul Nyrup Rasmussen det spinkle flertal ved sidste folketingsvalg. Nu ser det så ud til, at han har jogget så meget ved siden af, at han ryger ud næste gang. På samme måde kan det gå de grønlandske magthavere. Atassut har ganske vist ikke rigtig været ved magten. Partiet har levet i skyggen af Siumut og har været usynlig i landstings- og landsstyrearbejdet, men er nu ved at snøre sig ind i kilometerlange valgløfter, som de nok skal blive husket for - forhåbentlig også efter valget. Men det bliver ikke positiv effekt for Atassut altsammen. Partiet har nemlig være for sløset med at holde sin sti ren og har sjusket med et af sine tidligere varemærker - det retlinede og redelige. Den interne strid og det vægelsind, som har præget ledelsen i partiets forhold til folketingssekretæren Johnny Henriksen, har fået lov til at køre i en uendelighed og har skadet partiet. Det må forekomme partiets støtter besynderligt, at de tvinges til at acceptere en larmende skrighals, der modarbejdet Atassut med trusler om ny partidannelse, som medlem. Men formand Daniel Skifte har ligget under for en dobbelt-sidet frygt. Han har været ræd for, at Johnny Henriksen ville gøre alvor af sine trusler om partidannelse og har troet, det kunne skade Atassut, og han har været bange for, at den kommende partistifter ville trække sin kone med. Sammen med de barnagtige skænderier mellem Otto Steenholdt på den ene side og Ellen Kristensen/Johnny Henriksen på den anden har vælgerne fået et noget grumset billede af Atassut. Det stuerene parti, de pæne og nydelige mennesker viste sig at være for svage til at få renset ud, da der kom grus i maskineriet. NOGET KLART billede har vi altså ikke mere af Atassut. Overfladen er krakeleret, partiet er nu i gang med at ruste sig til en kamp med folk, der har magt over deres organisation. Både Siumut og Inuit Ataqatigiit har bedre styr på tropperne end Atassut og fremstår derved som mere stabile og troværdige politiske enheder. Daniel Skifte har tidligere givet udtryk for, at den turbolente atmosfære i partiet er udtryk for partiets rummelighed. - Vi har plads til mennesker med deres egen opfattelse af tingene, har han sagt. - I Atassut hylder vi den fri tanke og ytringsfriheden... Og han accepterer altså også den enkeltes ret til at starte konkurrerende partier og andre politiske fraktioner udenfor Atassut. OG ENTYDIGT er Atassuts politik da heller ikke lagt frem. Partiprogrammets valgudgave præsenterer et temmelig ufarligt og ukontroversielt oplæg. Det er formentlig et gennemsnitligt opkog af de mest spiselige synspunkter, partiets aktive politikere kan præsentere. Vi ser i hvert fald ikke nogle af de mere skarpe og profilerende synspunkter, som nogle Atassut-medlemmer flere gange har været fremme med i den forgangne valgperiode. IMAGE er et kendetegn, et personligt kendetegn, der siger noget om et menneske, en virksomhed, et politisk parti. Et image bygges op af typiske egenskaber. Atassuts image er blevet noget utydeligt. Det er tilgrumset, forvirrende - og snarere gennemsigtigt end synligt.