Debatten om frynseskatten skal fortsætte

Det er værd at tænke på, at den såkaldt frie bil også er skattepligtig for den SIK-lønnede kommunale chauffør, der kører et eller andet monstrum af en bil hjem til huset hver aften, fordi den ellers ville blive ødelagt af hærværk på kommunens parkeringsplads. 20.000 kroner værs’go’!

Torsdag d. 4. februar 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

FRYNSEGODES KATTEN er en varm kartoffel, der brænder i munden på andre end toppolitikere i hjemmestyret. Hele hjemmestyreadministrationen må "puste på maden". Panikken lyser ud af administrerende direktør Kaj Kleist’ pressemeddelelse om hjemmestyrets pligtskyldige indberetning af frynsegoderne for hjemmestyrets ansatte.

Han var heller ikke rolig og afslappet i et udmærket interview i Radioavisen, hvor han blev stillet nogle konkrete spørgsmål om, hvorfor der ikke hidtil var indberettet frynsegoder. Dem valgte han at ignorere og bedyrede i stedet, at nu var alt i orden. For fremtiden vil indberetningerne ske i henhold til lovgivningen.

Kaj Kleist var ikke interesseret i at snakke fortid. Nu gælder det fremtiden, og den har hjemmestyreadministrationen god samvittighed med - endnu!

- Jeg beklager, at hjemmestyret ikke har opfyldt forpligtelsen til som arbejdsgiver at oplyse disse ting (indberetningen til skatteforvaltningen i Nuuk om frysegoder - red.). Der er nu skabt klarhed om forholdene. Vi har blandt andet overfor direktoraterne klargjort og indskærpet skattereglerne og oplysningspligten på en sådan måde, at problemerne ikke opstår igen, siger altså Kaj Kleist.

Og så skulle den hellige grav vare vel forvaret! Mener altså den administrerende direktør i hjemmestyret.

MEN ER DEN NU OGSÅ det, spørger vi her på redaktionen.

Og svaret er helt klart: Nej, nej, det er den skam ikke!

Men retter ikke op på fortiden ved at pynte på fremtiden. Et er nemlig, hvad direktoraterne indberetter, et andet hvad politikere og embedsmænd har opivet til selvangivelsen. Hvis nogen har snydt for skat på fryns, så har de snydt, og det kan Kaj Kleist ikke hjælpe dem ud af med sin pressemeddelelse.

Nu ser det desuden ud til, at AG har ret i sin mistanke om, at det ikke er alle, der har "rent mel i posen".

I en artikel i dagens AG (side 6) oplyser vi, at en stikprøvekontrol har vist, at en fjerdedel af de kontrollerede i hjemmestyrets topledelse ikke har opgivet de frynsegoder, de skal ifølge loven.

Det vil sådan cirka sige, at en fjerdedel af hjemmestyret topledelse - formentlig både politikere og embedsmænd - har snydt i skat. De har brudt loven. Blæst på de regler, de selv har udarbejdet for dødelige borgere udenfor hierarkiet. De har gjort sig uværdige til at beklæde topposter i hjemmestyret - såvel politikere som embedsmænd.

Så alvorligt er det, hverken mere eller mindre.

SAMTIDIG ER DET et skidt signal at sende ud til befolkningen. Tidligere var vi her i landet plaget af mange kassebedrøvere, og det var vel næsten en naturlig ting, at hvis man blev valgt til et eller andet, så kunne man regne med at få noget ud af det.

Idræftsforbundets repræsentanter havde tidligere adgang til bugnende repræsentationskonti, diverse foreninger lønnede de valgte af de sparsomme medlemskontingenter og landskassens tilskud, og hvor det ikke kunne lade sig gøre, kunne bestyrelsen jo altid dele tilskuddet som betalling for brug af privat telefon.

Den trafik er vi heldigvis ved at slippe af med, og så er det så meget mere forbandet, at man finder ud af, at de folkevalgte efter al sandsynlighed også har haft snablen i landskassen.

Det er værd at tænke på, at den såkaldt frie bil også er skattepligtig for den SIK-lønnede kommunale chauffør, der kører et eller andet monstrum af en bil hjem til huset hver aften, fordi den ellers ville blive ødelagt af hærværk på kommunens parkeringsplads. 20.000 kroner værs’go’!

Frynseeffekten er langt mindre værd for ham, selvom man også kan se ham køre rundt med famillien pakket livsfarligt sammen på forsædet i den umulige bil.

SIK-chaufføren betaler, hvad nogle hjemmestyreledere altså holder sig for gode til. Det er noget svineri, og vi kan kun opfordre vælgerne til på vælgermøder at spørge politikerne, om de betaler skat af deres fryns.

Eller politikere (og direktører) kan redegøre for det i AG’s spalter. Tilbuddet står stadig ved magt.