Kammerateri blandt levebrødspolitikere

Laannguaq Lynge siger mere end direkte, at landsstyret forsøger at haste sager igennem finansudvalget, for ad den vej at kunne fiske stemmer fra vælgerne. De sager, der er tale om, kunne man nemlig sagtens have taget beslutning om tidligere. Det eneste formål, der er med at haste sagerne igennem her lige før valget, er køb af stemmer. Mikael Petersen håber, at alle de, som har købt en Q-23, med baggrund i hans forslag om, at de skal have erstatning, vil stemme på ham 16. februar. Det er så tydeligt, så man næsten tror det er løgn.

Tirsdag d. 9. februar 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

DET BLIVER MERE og mere tydeligt, at landspolitik er blevet et erhverv, man kan komme til at tjene gode penge på. Det er derfor måske forståeligt nok, at nogle bliver grebet af livet som politiker og med alle midler kæmper for at beholde den position, de en gang har kæmpet sig frem til. Men det er ikke i orden. Derfor er det befriende, at nogle træder frem og siger stop - også selvom det kan være politisk selvmord. På side 5 i dagens avis får vi nemlig bekræftet, hvad vi længe har vidst. Kammerateriet i partierne lever i bedste velgående. Tér man sig ordentligt og gør, hvad de gamle politikere kræver af en (også kaldet røvslikkeri), bliver man yndling og får en fremtid i politik. Det fortæller medlem af Siumut Per Berthelsen. Og kammerateriet har virkelig fået gode betingelser med den nye valglov. Er en politiker inde i varmen blandt de, som har magten i partiet, så er der gode chancer for, at man kommer med i de direkte valgudsendelser, som bliver sendt i hele landet - og er man en rigtig god partisoldat og tro mod dem med magten, så har man også store chancer for at være med i ikke bare en, men flere valgudsendelser. Det er også baggrunden for, at de valgudsendelser, vi i øjeblikket bliver præsenteret for, er til at falde i søvn over. Det er rene og skære præsentationsprogrammer på præsentationsprogrammer vi i øjeblikket præsenteres og udsættes for. Der er ingen politiske diskussioner. Alle vil have lov at sige lige meget om ingenting. Det handler kun om at promovere sig selv og ikke den politik, man står for. Det er virkelig svært at holde ens koncentration fanget ved den slags programmer. Desværre har KNR ikke gjort det mere spændende. Ved at give partierne lov til at skifte deres kandidater ud ved hver pause, gør KNR netop udsendelserne til præsentationsprogrammer. Og det er synd. "VI SKAL VÆK fra kammerateriet, som der er alt for meget af i dag. Levebrødspolitikere passer ikke til Grønland", siger Per Berthelsen i et interview side 5. Og vi giver ham ret. Hvis vi tillader levebrødspolitikere blandt de regerende partier, får vi aldrig løst vore problemer. De gamle politikere vil sætte sig tungt på taburetterne og blive siddende indtil de falder ned. Og jo længere tid der går, jo mindre vil de interessere sig for at få løst problemerne. Se selv på de, som har siddet siden Landstingets start. Deres kræfter er for længst brugt op. Og når de ikke selv kan rejse sig fra taburetten, må de have hjælp til at træde ned. Vi kan som vælgere hjælpe ved at stemme på andre kandidater, end de gamle, udbrændte partisoldater. Og så kan vi opfordre de, som bliver valgt ind i Landstinget, til med alvor at se på Per Berthelsens forslag om tidsbegrænsning af perioderne for landsstyremedlemmer. Vi kan begrænse noget af kammerateriet ved fra starten at gøre kandidaterne opmærksom på, at det ikke er en livstidsstilling at være landsstyreformand - for eksempel. I DET HELE TAGET skal vi have genindført (mon ikke den engang var der?) ordentlig opførsel i politik. I weekenden var formanden for Landstingets finansudvalg ude med kritik af landsstyret. Laannguaq Lynge siger mere end direkte, at landsstyret forsøger at haste sager igennem finansudvalget, for ad den vej at kunne fiske stemmer fra vælgerne. De sager, der er tale om, kunne man nemlig sagtens have taget beslutning om tidligere. Det eneste formål, der er med at haste sagerne igennem her lige før valget, er køb af stemmer. Mikael Petersen håber, at alle de, som har købt en Q-23, med baggrund i hans forslag om, at de skal have erstatning, vil stemme på ham 16. februar. Det er så tydeligt, så man næsten tror det er løgn. Hvad sker der så ikke af andre skjulte "køb" rundt omkring. Hvor mange bliver i disse dage lovet guld og grønne skove for en stemme? Vi ved det sker. Det taler folk om. Hvis vi skal blive kvit med kammerateriet og køb af stemmer, må vi diskutere det højlydt, så det er til at forstå. "Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvorfor hastesager af denne art (Q-23-erne red.) først bliver sendt til behandling kort før valget. Selv før der blev truffet beslutning i sagen gik landsstyremedlem Mikael Petersen ovenikøbet til medierne og udtalte sig positivt om udfaldet", siger Laannguaq Lynge. Vi har tiet for længe om kammerateri og om politikernes forvaltning af samfundets penge, som om det var deres egne. Det har alt for længe været tabu at tale om salg af stemmer, om kammerateri, om levebrødspolitikere og om taburetklæbere. Men vi går den rigtige vej. Laannguaq Lynge og Per Berthelsen har vist os vejen. De er ikke nogens "yndlinge", men de er tro mod sig selv og deres vælgere. Det er den slags politikere, landet har brug for.