Siumut igen på toppen

»Hesten skal klappes« grundigt og længe, før den sadles igen. En skattereform skal ikke indføres hu hej. Undersøgelser, konsekvensberegninger, politiske forhandlinger og en vurdering af flest mulige reformprincipper skal gå forud for fremtidens lovforslag på området. Der skal ikke laves skattereform for forandringens skyld, men for fremskridtets, fremgår det samarbejdsaftalens nye specifikationer.

Tirsdag d. 9. marts 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

Det kan godt være, Siumut alligevel har haft styr på tingene lige siden valget. Noget kunne tyde på det efter sidste torsdags pressemøde, men indtil da har partiets ledelse gået stille med dørene og efterladt det indtryk, at der var "rav i den". Det virkede, som om formanden ikke havde styr på tropperne og desuden manglede overblik over de muligheder, valget skabte. Det så ud, som om hans valg af samarbejdspartner var impulsivt og følelsesstyret, og det virkede klart, som om Inuit Ataqatigiit fra begyndelsen tog teten og styrede det nye landsstyre frem til en startposition, der bar kraftigt til venstre.

AG skrev for et par uger siden, at det mest af alt så ud, som om samarbejdsaftalen mellem de to partier var et lettere redigeret IA-oplæg. Sådan virker det ikke efter de seneste "præciseringer". Men det var Siumut- formandens skyld, at man fik det indtryk, at Inuit Ataqatigiit dominerede samarbejdet.

Han nåede nemlig aldrig at imødegå "misforståelserne", før nye dukkede op.

Det var også Jonathan Motzfeldts tavshed, der muliggjorde IA-formandens fortolkninger af aftalens muligheder indenfor skatteområdet, som fremkaldte så heftige reaktioner fra adskillige Siumut- medlemmer. De mente ikke, at de to samarbejdspartier havde indgået vidtrækkende aftaler om en skattereform, og derfor slog de bremserne i. I medierne henholdt Jonathan sig blot til samarbejdsaftalens ordlyd, og her stod der ganske rigtigt ikke noget om, at der skulle laves indkomstudjævning ved hjælp af hverken skat eller bundgrænser. Men Inuit Ataqatigiit fortolkede det anderledes.

En overgang så det ud, som om landsstyresamarbejdet var truet, selvom de fleste regnede med, at de protesterende partimedlemmer i Siumut nok skulle blive "banket på plads".

HELT SÅDAN GIK det ikke. De fem Siumut-medlemmers harme var retfærdig nok, for de havde ret i, at der ikke i aftalen var beskrevet en skattepolitik, som kunne begrunde IA’s skatteplaner. Det var Jonathan for længe om at udrede, og det skabte et fordrejet billede af virkeligheden. Inuit Ataqatigiit virkede på trods af sit mindretal i landsstyret som den stærke og toneangivende part. De seneste begivenheder tyder på, at IA er knap så dominerende som først antaget.

Men før det stod klart, måtte Jonathan igennem en lang og drøj diskussion med sine fæller i landstingsgruppen. Diskussionen førte til en række præciseringer, dog først og fremmest omkring skattereformen.

Formuleringen af disse "tilføjelser" til samarbejdsaftalen fjerner det noget vidtløftige indhold, som dele af samarbejdsaftalen har efterladt.

"Hesten skal klappes" grundigt og længe, før den sadles igen. En skattereform skal ikke indføres hu hej. Undersøgelser, konsekvensberegninger, politiske forhandlinger og en vurdering af flest mulige reformprincipper skal gå forud for fremtidens lovforslag på området. Der skal ikke laves skattereform for forandringens skyld, men for fremskridtets, fremgår det samarbejdsaftalens nye specifikationer.

Jonathan Motzfeldt havde en god dag i torsdags. Han fik skabt ro og orden i geledderne og præsenteret et landsstyre, der i det store og hele virker fornuftigt. Et par af hans folk kender vi ikke politisk, en enkelt kender vi særdeles godt. Men alt i alt ligner det samlede landsstyre et godt hold, som nu skal have chancen for at vise, hvad de dur til.