Let samling med tunge ubesvarede spørgsmål

NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet, så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tomme løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforklaringerne normalt begynder, og skuffelserne og frustrationerne overmander vælgerne.

Tirsdag d. 11. maj 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Boliger, Love og konventioner, Ombudsmanden, Politik, Økonomi.

NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet, så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tomme løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforklaringerne normalt begynder, og skuffelserne og frustrationerne overmander vælgerne.

Derfor gælder det om at være opmærksom på landstingsarbejdet, og hvis politikerne skuffer, så er der kun en ting at gøre: Spids pennen og skriv til AG, hvor redaktionen ofte tager emner fra debatsiderne op og giver dem en journalistisk behandling.

MEN SAMLINGEN er alvorlig af flere andre grunde. Der skal spares penge. Det var et af budskaberne under valgkampen, og noget må der nødvendigvis ske med økonomien, nu hvor alle fagforbund åbenbart kan vente klækkelige lønforbedringer. Vi er i fuld gang med at bruge penge. Ikke med at spare. Og det får konsekvenser for den økonomiske politik, som uundgåeligt må "moderniseres", blandt andet ved at politikerne reviderer deres holdning til penge og økonomi i det hele taget. Hvis ikke der sker forandringer, får Grønland aldrig foden under eget bord - endsige eje den stol, vi sidder på.

Finansudvalget kom inspireret hjem fra Færøerne, hvor man klarer sig anderledes billigt i centraladministrationen, og selvom man må understrege, at forholdene er vidt forskellige i de to lande, så kan der spares penge i den offentlige administration - både i hjemmestyret og i kommunerne.

MEN DET ER IKKE blot politiske indgreb og besparelser, der er brug for. Mest af alt behøver vi en holdningsændring, som nødvendigvis må starte i toppen - hos landsstyreformanden og videre fra ham til landsstyremedlemmerne, deres direktorater og institutioner derunder.

Der skal ikke bruges penge, hvis det ikke er nødvendigt. Nye landsstyremedlemmer skal ikke nødvendigvis købe nye biler, nye møbler på kontoret, video- og stereoudstyr, og landsstyreboligerne skal ikke nødvendigvis bygges om efter det enkelte landsstyremedlems hoved.

Det er et job, de overtager, et betroet job, hvor de blandt andet har ansvar for borgernes penge. Dem skal de sørge for at få mest ud af, og hvis de alligevel kaster sig ud i fråds og sjuskeri, skal det koste dem jobbet. Men herom senere.

Grønland står overfor enorme investeringer i de næste mange år. Boligbyggeriet og de mange renoveringsopgaver, som landsstyret af en eller anden grund tror kan gennemføres hurtigt nok med lokal arbejdskraft, er så kostbart, at de får det samlede lufthavnsprogram til at ligne noget, man kunne klare med en tillægsbevilling.

Den økonomiske politik skal altså lægges helt om, og det er et arbejde, der nødvendigvis begynder med erkendelse af vor situation og dernæst vor vilje til at tilpasse os de snævre vilkår, som fremtiden giver os.

ENDNU ET ALVORLIGT emne kommer på dagsordenen. Det handler blandt andet om selvransagelse. Landstinget er tvunget til at drøfte den række af skandalesager, der er bragt frem for offentligheden.

En af de alvorligste er ombudsmandens meget kraftige anklage imod et tidligere landsstyre, som tilsidesatte deres egen lovgivning og trumfede nogle handler med kollegieboliger igennem med en entreprenør i Qaqortoq.

Aldrig tidligere har ombudsmanden eller hendes nordiske kolleger brugt så hårde ord, som Vera Leth gjorde i sine konklusioner af sagen for nogen tid siden.

Herudover er der sagen om rederi-eventyret "M/S Disko", der bragte Greenland Tourism til fald og ruin. 33 millioner kroner kostede narreværket minus de 7-8 millioner kroner, "Disko" i dag kan handles for.

Og sidst er der finansudvalgets beskyldninger om ulovligheder i trafikdirektoratet, der valgte at tilsidesætte finansloven og bygge landingsbane i Qaanaaq trods Landstingets udsættelse.

SÅ NOK ER DER endnu ingen epokeskabende forslag på dagsordenen i Landstinget. Men en række meget alvorlige spørgsmål skal stilles. Og svarene bliver interessante.