AG skal ikke være Grønlands ambassadør

Fleischer gav udtryk for, at læserne helst læser om ulykker, men at det er noget, grønlænderne har arvet udefra. Det er en vovet påstand. Foruden at de grønlandske sagn er noget at det mest pragtfulde, spændende og flotte litteratur, der kan opdrives, er det også det mest bloddryppende. Voldslitteraturen er lige så grønlandsk som kajakken, og kritisk avisjournalistik er præcis lige så original i Grønland som ethvert andet sted på kloden.

Tirsdag d. 18. maj 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Kultur og samfund, Love og konventioner, Politik.

DET VAR EN UTROLIG morgenudsendelse, KNR lukkede ud fredag, da vi skulle afsted på arbejde (læs side 3). Under ledelse af KNR-journalist Stephen Heilmann gjorde landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, landstingsmedlem Anthon Frederiksen og tidligere AG-redaktør Jørgen Fleischer aviserne - og især AG - ansvarlig for de negative nyheder, der skæmmer vor dagligdag. Aviserne er for kritiske og for personlige og overskrider den grænse, der efter radiodebatørernes mening bør være for, hvad offentligheden bør have kendskab til.

Der blev nævnt og antydet eksempler på, hvad aviserne gør forkert. Landsstyreformanden mener, aviserne skal veje deres ord og ikke kalde politikere forbrydere, før de er dømt, og vores gamle chef Jørgen Fleischer fandt det urimeligt, at en tidligere landstingsformands sex-chikane mod en medarbejder nåede frem i AG’s spalter. Sådan noget holdt vi nemlig indenfor husets fire vægge, da han var redaktør.

Men mange ting har forandret sig siden dengang, og det skyldes ikke, at den nuværende AG-redaktør er født og opvokset i Danmark. Ingen finder sig mere i incest.

Ingen finder sig i misbrug af børn eller i at blive voldtaget. Ingen finder sig i mishandling og hustruvold og... - jo, nogle gør måske, men ikke nær så mange, som dengang AG var en tandløs skrivestue!

Det er for billigt at forsøge at dæmme op for en kritisk presse ved at skælde redaktøren ud for at være dansker og de grønlandske journalister for at være rabiate. Sådanne argumenter bruger man kun, når man er "på røven". Sådan rigtig for alvor.

Og det er der, vi står i dag. På pund af en vågen avis og et stadigt større antal bevidste og vågne vælgere er politikerne nødt til at vælge, om de vil opføre sig ordentligt eller opgive politik. Det er et problem, der er til at overskue.

DET VAR FORBLØFFENDE, at ingen - heller ikke KNR-journalisten fredag morgen - koncentrerede sig om de negative begivenheder, der omtales i aviserne, og nu bliver lagt for had. Det er ikke historier, som redaktører og journalister finder på for at underholde læserne. Det er virkelige begivenheder fra vor dagligdag - problemer, der vil vokse sig større, hvis de ignoreres og danner skole for fremtidens demokrati og lovsamfund.

Alt tyder på, at der allerede er noget helt galt med politikernes opfattelse af, hvad der er rigtig, og hvad er forkert. Det vidner diskussionen om avisernes negative indhold tydeligt om.

UDSENDELSEN FREDAG MORGEN afslørede en række groteske forventninger til den grønlandske presse. For eksempel regner politikerne åbenbart med, at aviserne skal være Grønlands ambassadører i Danmark og udlandet. Med det nedprioriterede Danmarkskontor in mente kan der måske være behov for en diplomatisk indsats i den øvrige del af riget, men det kan aldrig nogensinde blive avisernes opgave.

Det er naturligvis beklageligt, at AG’s forsider stikker i øjnene fra avisreolerne både på hovedbanen i København og i Århus, men det kan vi ikke gøre mere ved, end vi allerede gør. Det er derfor, avisen fortsætter med at skrive, som den har gjort de senere år - såvel om det negative som det positive. For eksempel de populære torsdagsinterviews, det kulturelle stof, sporten (Jonathan! - apropos side 3) og de grønlandske kommuners gældsafvikling (trykt i AG torsdag 13. maj, Jonathan!).

Men vi vil ikke så meget som overveje at dele sol og vind lige mellem såkaldt negative og positive skriverier. Vi vil fortsætte med at afspejle den virkelighed, som vi med vor journalistiske baggrund mener, læserne bør iagttage.

De tre debattører var enige om, at aviserne skriver negativt, fordi det sælger flest aviser. Det er ikke rigtigt. Fra vore salgsstatistikker ved vi for eksempel, at en "god politisk skandale" desværre ikke er salgsfremmende. Og det er skammeligt - både for sagens skyld og for vort salg. For hvis den solgte godt, ville vi - med den indstilling, vi nu igen har fået dokumenteret fra politisk side - gå kronede tider i møde på avisen.

Fleischer gav udtryk for, at læserne helst læser om ulykker, men at det er noget, grønlænderne har arvet udefra. Det er en vovet påstand. Foruden at de grønlandske sagn er noget at det mest pragtfulde, spændende og flotte litteratur, der kan opdrives, er det også det mest bloddryppende. Voldslitteraturen er lige så grønlandsk som kajakken, og kritisk avisjournalistik er præcis lige så original i Grønland som ethvert andet sted på kloden.