Hjemmestyret ud af aktieselskaberne

Begrundelsen fryns er naturligvis et ukvalificeret og lavmålt argument for valget af de personer, der skal lede de store, samfundsejede virksomheder. Det er ikke svært at forstå, at direktionerne rundt omkring i selskaberne sidder og ryster i bukserne i tiden op til de respektive generalforsamlinger.

Tirsdag d. 1. juni 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

VALGET AF FORMÆND til de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser handler ikke om at finde en dygtig mand eller kvinde til posten. Og det gør valget af bestyrelsesmedlemmer heller ikke. Disse poster uddeles nemlig som politiske præmier til folk i partiet eller til koalitionspartneren. Og det er attraktive jobs med gode penge i. Nu skal det ikke forstås sådan, at de valgte formænd og bestyrelsesmedlemmer ved de netop afsluttede generalforsamlinger ikke dur til det, de er valgt til. Det ved vi først, når de har virket nogen tid. Men de har først og fremmest fået jobbet, fordi de tilhører kredsen. Det bevises netop af, at oppositionspartiernes repræsentanter i aktieselskaberne altid bliver fyret. Der er altså tale om politiske valg. Og politiske valg kan have to begrundelser - indflydelse og fryns. Begge hensyn er både begribelige og skræmmende. Den politiske indflydelse i aktieselskaberne er en af de omstændigheder, som økonomer fraråder, fordi det åbner mulighed for at bruge dem til at drive politik med - for eksempel befolkningspolitik, som vi har set det så ofte op igennem hjemmestyreårene. Begrundelsen fryns er naturligvis et ukvalificeret og lavmålt argument for valget af de personer, der skal lede de store, samfundsejede virksomheder. Det er ikke svært at forstå, at direktionerne rundt omkring i selskaberne sidder og ryster i bukserne i tiden op til de respektive generalforsamlinger. DENNE SPECIELLE FORDELING af tillidsposter er udtryk for en særlig holdning i det politiske system i Grønland. Det er åbenbart i orden at samle de politiske støtter omkring sig, ikke kun inden for partiarbejdet, hvor det er i ok, men også når det gælder professionel virksomhed i både administration og selskaber. Det er almindelig kendt - og AG kan opregne en lang række eksempler på det - at mange ansættelser sker af såkaldt nepotistiske hensyn. Venner, politiske støtter, familie og lignende ansættes på betydende poster eller får en tjans, de ikke er kvalificeret til, men som både giver løn og beskæftigelse. Nepotismen trives med en vis rimelighed i mindre private selskaber, hvor det kan være en forretningsmæssig nødvendig at holde lønudgifterne indenfor familien, men det er nu alligevel vanskeligt selv her at finde en overbevisende begrundelse for et sammenhold, der spænder ben for kvalificerede ansættelser. Det kan såmænd godt være, at nepotismen ikke kun trives i det politiske system. Også de "gamle dages" samfundsstruktur skabte god grobund. I bygderne sad en enkelt person på magten. Handelsforvalteren var chef for både fiskehus og butik og repræsenterede i det hele taget den offentlige myndighed. Når han tillige var ansættende myndighed, gav det grobund for magtudfoldelse. Bygderne havde deres dynastier, "som sad på spækket". Det er præcis sådan, det er i dag - både i hjemmestyreadministrationen og i de offentligt ejede selskabers bestyrelser. DET ER PÅ TIDE, at vi her i landet i højere grad lægger vægt på faglige kvalifikationer. Mange af vore fiaskoer gennem tiden bygger på, at ansvaret er placeret hos gode venner og støtter, der ikke har forstand på det, de laver. Der kan opregnes en lang række konkrete og veldokumenterede eksempler, men det kan ikke gøres uden at ribbe op i en fortid, der for de navngivne medvirkende vil være meget ubehagelig. De erhvervsledere, vi skal placere det fremtidige ansvar hos, bør være folk, der virkelig repræsenterer viden og dygtighed indenfor de områder, de bliver sat til at lede. Det er jo betalt arbejde og ikke bare et ben, man kan ligge og gnave på, mens direktionen slider i det. De politiske udnævnelser betyder, at ledelsen i de pågældende selskaber svækkes. Enten fordi der skal politiseres med virksomheden, eller fordi den politiske formand på grund af sin eventuelt manglende faglige baggrund holder lav profil i stedet for at profilere virksomheden og tilføre den fremskridtsskabende elementer. Det er lige så fjollet at ansætte politikere og hjemmestyreejede topembedsmænd som formænd i de offentlige selskaber som at gøre dem til formænd for AG og Sermitsiaq. Det har vi prøvet her på bladet, først med Atassut i chefstolen og siden med Siumut. Resultatet husker vi her tydeligt. Det var ikke godt, og det er derfor, vi tillader os dette råd ti1 hjemmestyret: Træk jer tilbage fra ledelsen af de offentligt ejede selskaber!