Græsrodsturismen - et lysende eksempel

Samtidig ødelægger de kuldsejlede projekter Grønlands omdømme. Købte og betalte turistrejser aflyses, samarbejdsaftaler misligholdes, fyrede ledere sviner Grønland til overfor omverdenen. Mange af Grønlands »flagskibe« har på højt niveau - også politisk - været styret uforsvarligt ringe.

Torsdag d. 19. august 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Turisme.

HER I LANDET er vi slemme til at gøre alting oppe fra og nedefter. Vi forventer faktisk, at alt bliver organiseret fra centralt hold. Det har vi vænnet os til helt fra statens tid før 1979, og hjemmestyret har overtaget disse udviklingsprincipper. Vi forventer, at fremskridtet skal komme fra Nuuk - at landspolitikerne sætter alting i gang.

Det er så blevet til, at hjemmestyret - ligesom staten før 1979 - hvert år trækker masser af færdigpakkede løsninger godt ned om ørene på befolkningen. Det giver ikke nogen særlig god grobund for lokale - endsige private - initiativer.

Selvfølgelig er der mange opgaver, som bedst løses med det store forkromede overblik og central kontrol og planlægning - for eksempel sundhedsvæsenet, socialområdet, infrastrukturen og lignende. Men erhvervsområder som fiskeri og turisme kunne måske have været løst helt eller delvist lokalt - og måske privat - hvis tingene for mange år siden var blevet grebet anderledes an. Dårlige vaner er bare vanskelige at slippe af med.

Udsigt i Tasiilaq
I DETTE NUMMER af AG bringer vi en historie om en flok turismeoperatører i Tasiilaq, hvor man er i den "heldige" situation at få lov at passe sig selv. At de af samme grund heller ikke får del i igangsætningsmidlerne, er naturligvis kedeligt..

Men det betyder på den anden side, at igangsætterne starter entusiastisk, fra bunden og næres af de gode erfaringer og fornemmelsen af, at de kan klare sig selv, hvis de arbejder hårdt på det.

Historien handler om nogle fangere og en italiener, der har fundet sammen om at udnytte det, de hver især er gode til - organisation, fjeldguiding, depotudlægning, slædekørsel og meget andet. I næste AG fortsætter vi med en beretningen om fjeldføreren Åge, som turisterne priser til skyerne.

Dette konkrete turisterhverv er sammen med andre gode initiativer i byen et bevis på, at det, der vokser op nede fra, vokser sig større i det tempo, operatørerne magter. Mens de store centralt anlagte turistprojekter som krystalpaladset i Apussuit, julemanden og krydstogtskibet "M/S Disko" braser sammen efter i nogle år at have malket samfundet for ulideligt mange penge.

Samtidig ødelægger de kuldsejlede projekter Grønlands omdømme. Købte og betalte turistrejser aflyses, samarbejdsaftaler misligholdes, fyrede ledere sviner Grønland til overfor omverdenen. Mange af Grønlands "flagskibe" har på højt niveau - også politisk - været styret uforsvarligt ringe.

VI HAR IKKE råd til disse storstilede skandaler, og vi kunne undgå dem, hvis vi for længst havde indset nødvendigheden af, at alting skal starte nedefra. Det har nemlig mange gode elementer i sig.

For det første passer man bedre på ting, man selv har lavet, ikke mindst når det handler om et levebrød. Man er loyal overfor det, man selv stabler på benene, man har respekt for det og vil gerne gøre det bedre hele tiden.

Det er naturligvis fordi, man er part i projektet, en del af det, man selv har skabt med sin egen indsats.

Det, der kommer ovenfra, har ikke den samme appel. Det, der kommer af sig selv, fremkalder ikke samme respekt, som værdier, man selv har skabt.

Derfor kan det være vanskeligt at engagere sig i et eller andet fikst og færdigt erhvervsfremstød, som sendes "med posten" fra Nuuk. Tvært imod bliver sådanne projekter let en modpart, sådan som KNAPK-fiskerne opfatter Royal Greenland, og som erhvervslivet opfatter eller har opfattet Sulisa A/S.

Store centralt udviklede erhvervsprojekter bliver sjældent en løftestang for den lokale erhvervsudvikling. De bliver snarere en stopklods. Færdigpakkede tilbud udløser krav, fordi de ikke fra starten opfylder de lokale ønsker og hensyn.

Erhvervspolitikken skal derfor især sikre, at lokale initiativer, der har vist sig levedygtige, nyder anerkendelse og får mulighed for at smitte af på omgivelserne og på hele samfundet.

Græsrodsturismen i Tasiilaq er et lysende eksempel.