Den integrerede skrivebordsskole

UDSKIFTNINGEN af dansksprogede elever saboterer altså den integrerede skole, og det er selvfølgelig uholdbart, når det jo netop er for de danske elevers "skyld", at den integrerede skole er stablet på benene.

Torsdag d. 26. august 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Uddannelse.

DER ER INGEN TVIVL om, at følelserne omkring den integrerede skole er varme. Det fik vi et klart indtryk af, da vi forleden interviewede adskillige skolefolk fra flere grønlandske byer. Vi vil godt have en integreret skole, hvor alle unger er lige - sprogligt og kulturelt. Eller hvor i alt fald præmisserne først og fremmest er grønlandske. En grønlandsk skole i et grønlandsk land - eller hvordan det nu kan udtrykkes i slagordsjargon. De fortrinsvis få dansksprogede elever og skolekammerater skulle tages med i undervisningen på lige fod med de grønlandsksprogede, og efterhånden ville de to sproggrupper så forstå hinanden - også kulturelt. Det er sådan, vi gerne vil have det. Men sådan er det ikke. Den integrerede skole har vist sig at være et skrivebordsprojekt, der forliser, fordi opgaven er umulig. DEN INTEGREREDE SKOLE opfattes ofte som en grønlandsk skole, men det er en misforståelse. Den integrerede skole skal jo integrere ikke-grønlandsksprogede elever i den normale undervisning. En grønlandsk skole ville derimod være en ren grønlandsk skole uden nogen sproglig eller kulturel "forurening" udefra. En sådan skole ville være betydeligt nemmere at få til at fungere, selvom det indebærer en risiko for, at dansk som fremmedsprog bliver nedprioriteret. Og det vil uundgåeligt få konsekvenser for det videre uddannelsesforløb. Målet med integrationsskolen er naturligvis, at man i løbet af relativt få år (tredje, fjerde eller femte klasse) skaber mulighed for at undervise samtlige elever i alle fag på dansk eller grønlandsk afhængigt af, hvilket sprog læreren taler. I de efterfølgende klassetrin er skolen så grønlandsk. Sådan bliver det ikke. De dansksprogede elever kommer nemlig dumpende selv sent i skoleforløbet, hvor integrationen burde være afsluttet, og undervisningen altså lige så godt kan foregå på grønlandsk som på dansk. I den situation kan den nye danske dreng eller pige i klassen ikke følge med. De er en kæp i hjulet på den (integrerede) grønlandske skole. Læreres moral er nemlig skruet sådan sammen - heldigvis, da - at de ikke kan ignorere, at en dansksproget elev sidder nede bagved uden at forstå en lyd af, hvad der undervises i. Derfor underviser den ene, overbebyrdede grønlandske lærer på begge sprog, og resultatet bliver - uundgåeligt - at undervisningen bliver yderligere udhulet. UDSKIFTNINGEN af dansksprogede elever saboterer altså den integrerede skole, og det er selvfølgelig uholdbart, når det jo netop er for de danske elevers "skyld", at den integrerede skole er stablet på benene. Vi er derfor nødt til at eliminere problemet. Det skal ikke kunne lade sig gøre at dukke op i en allerede integreret klasse uden at kunne følge med i undervisningen på grønlandsk. Derved bliver vi tvunget ud i nogle radikale overvejelser: Hvis vi skal undgå, at dansksprogede elever møder op senere i folkeskoleforløbet, må vi enten oprette nogle dansksprogede "modtageklasser" (dansksprogede klasser), som vi kender i Nuuk, eller også må vi sørge for, at dansksprogede elever rejser til de byer, hvor der allerede er en dansksproget linie. Det radikale i den tankegang er, at kun et par byer i Grønland vil være i stand til at tilkalde dansk arbejdskraft med skolesøgende børn, og at det kan skabe et arbejdskraftproblem i adskillige kommuner. Men sådan er vilkårene. SPØRGSMÅLET ER SÅ, om der overhovedet er brug for integration i den grønlandske skole. Det er der i aller højeste grad, måske ikke nødvendigvis integration, men en egentlig tosproget skole, hvor dansksprogede og grønlandsksprogede grønlændere bruger de første år på at lære hinandens sprog og kultur. Grønlandske børn og unge er uanset deres sproglige baggrund den vigtigste byggesten i morgendagens Grønland. Vi har ikke råd til at miste nogen af dem. Begge grupper af unge grønlændere er nødvendige for at vi kan komme videre på en ordentlig måde - dygtige, fremadrettede og med fodfæste i grønlandske værdier og kultur. Derfor skal den integrerede skole i virkeligheden afløses af en tosproget skole, der er befriet for de begrænsninger, som ligger i den integrerede skoles umulige vilkår.