Anbring børnepolitikken i en familiepolitik

Vi opfatter det som en privat sag, hvad der foregår bag hjemmets vægge, og derfor blander vi os først, når børn misrøgtes, og det har stået på længe.

Torsdag d. 23. december 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Sociale spørgsmål.

AASIAAT HAR TAGET det første skridt til en børnepolitik i kommunen (side 6). Alle, der har med børn at gøre - forældre, bedsteforældre, politikere, lærere, pædagoger, institutionsfolk og mange flere - har været med til at opstille en række fælles mål og definitioner på, hvad børn er, og hvad de voksne i kommunen - børnenes medborgere - vil gøre for dem. Aasiaat kommuneat vil intet mindre end det bedste, og arbejdet med mål og metode har taget sin begyndelse. Det er ikke tilfældigt, at netop Aasiaat som den første kommune i landet har taget initiativ til en decideret børnepolitik. Det er en by, som gennem årene har haft adskillige problemer med børn tæt inde på livet, og nogle af problemerne har været så påtrængende og så tragiske, at kommunen - frem for mange andre kommuner - har været tvunget til at engagere sig særlig stærkt og aktivt i at finde løsninger. Men det er ikke kun på grund af den særlige udfordring, at de er nået så langt i Aasiaat. Kommunen har haft politikere med særlig forståelse for børn, og formuleringen af det fælles børnepolitiske oplæg vidner om stor respekt for de helstøbte mennesker, som børn i alle aldre er: - Børnene er selve livets bekræftelse, de er ikke ufærdige væsener, som skal skynde sig at blive voksne, men fuldstøbte mennesker i et bestemt, nødvendigt livsafsnit, hvor samvær i leg og læring skaber fundament for senere forståelse for komplicerede sammenhænge og strategier til håndtering af livet. AASIAAT KOMMUNEAT opstiller en række pædagogiske, kulturelle og sundhedspolitiske mål, der i alt, som har med børn at gøre, tager udgangspunkt i, hvad der tjener barnet bedst i dets udvikling. Det er ikke så meget det, at borgerne og politikere i Aasiaat ønsker børnenes forhold forbedret. Det ønsker vi jo allesammen, og "børnesagen" har været fast indslag i politiske valgtaler i mange, mange år. Alle vil det bedste for ungerne. De er Grønlands fremtid - og så videre... Det særlige ved dem fra Aasiaat er, at de gør noget ved det. De får ikke god samvittighed blot ved at snakke om børnene som så mange andre. Aasiaat helmer ikke, før der bliver gjort noget. Måtte deres initiativ blive et eksempel til efterfølgelse andre steder i Grønland - både blandt kommunalpolitikere og landspolitikere. MEN HVOR GODT initiativet til en børnepolitik end er, så er det måske alligevel ikke nok. En børnepolitik skal nemlig sættes i forhold til noget andet, og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan ethvert samfundsanliggende skulle kunne relateres til børnenes ve og vel. Ikke desto mindre er det nødvendigt, hvis udgangspunktet er bømene. Det forekommer derfor mest naturligt at placere børnepolitikken i en overordnet familiepolitik, som er en helt anderledes repræsentativ størrelse. Børnene er naturligvis et vigtigt element i udviklingen af samfundet, men det er familierne, der er samfundets byggesten. Udviklingen af alle samfundsforhold bør forholde sig til familierne. Og i familierne er børnene, og børnepolitikken bør tage sit udspring her. DET KRÆVER til gengæld, at vi ændrer opfattelse af familiernes integritet. Naturligvis er familien ukrænkelig, men kun så længe den ikke selv krænker sine medlemmer. På side 12 kan man læse om en adfærdsvanskelig 13-års grønlandsk knægt, der nu er placeret på et sindssygehospital i Danmark. Lederen af Matu-projektet i Nuuk, Stephen Hakesberg, fortæller her blandt andet om, at familiernes uangribelighed, som her i landet forhindrer, at vi griber ind tilstrækkelig tidligt. Vi opfatter det som en privat sag, hvad der foregår bag hjemmets vægge, og derfor blander vi os først, når børn misrøgtes, og det har stået på længe. Når vi endelig tager os af de børn og unge, der lider under elendige sociale forhold, er skaden blevet så alvorlig, at det kan være svært at gøre noget ved den. Det er derfor ikke forkert at sige, at børn forulempes med uoprettelige skadevirkninger til følge, fordi familiens integritet respekteres ud over det rimelige. Vi blander os ikke. Dette viser tydeligt, at børnepolitikken, som Aasiaat - og forhåbentlig snart også andre - er i gang med at udvikle, placeres i de rette omgivelser, nemlig i en familiepolitik, der indtager en mere helstøbt plads i samfundets struktur. En i øvrigt god børnepolitik har ikke en chance, hvis familierne fungerer dårligt. Derfor skal rammerne om familien være de bedst mulige. Det har vi skrevet om før på denne plads. Det handler om boliger, beskæftigelse, skole, sundhed og så videre... Måske kunne familien blive en del af dagsordenen i det nye år...