De syge er ikke vigtigere end andre

En væsentlig del af det ( Atassut ) kan tilføre landsstyret i sundhedspolitikken, er allerede besluttet i Landstinget. Men på grund af smøleri er det aldrig ført ud i livet. Skiftende landsstyremedlemmer for sundhed har ikke igangsat arbejdet eller ikke gjort det i det nødvendige tempo.

Torsdag d. 13. januar 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

DER ER NU aftalt, at partierne vil forsøge at løse de sundhedspolitiske problemer gennem et tværpolitisk samarbejde. Det er sket ved, at Atassut-formanden Daniel Skifte har inviteret landsstyrepartierne til forhandlingsbordet. I sin nytårstale sagde han, at de sundhedspolitiske problemer i Grønland nu er så alvorlige, at vi ikke mere kan nøjes med at kræve nogle få personer til ansvar for situationen.   Fra ATAGU: Eksempler på bidrag fra Atassut til løsning af sundhedsvæsenets problemer:   29/6-99: 31/5-99: 8/9-98: 4/1-98: 30/6-97: 23/2-97: 29/8-96: 4/6-96: 29/5-96: Sundhedsdebatten der er glemt / forbigået / overset Prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet bliver ikke regionaliseret Idéoplæg til nystrukturering af sundhedsvæsenet Før og efter - rapport efter besøg på Vordingborg Amtshospital Fradragsret kan skaffe ny kapital til boligbyggeriet Ting af betydning for en bedre sundhed i bygderne Telemedicin har vi haft i mange år Hvordan bor de grønlandske psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg? Landsstyremedlemmet for sundhed kan ikke magte opgaven alene, mener Daniel Skifte. Og det kan landsstyreformanden heller ikke. Problemet er nu så slemt, at vi må løfte i flok og bruge alle de menneskelige ressourcer, der er til rådighed. Jonathan sagde på forhånd ja tak til Atassuts tilbud, selvom han ikke helt ved, hvad det går ud på. Så langt er man nemlig ikke kommet, men der skulle angiveligt allerede være planlagt et møde, hvor partierne i fællesskab begynder at løfte opgaven. HVAD GÅR DET her så ud på? Lad os først prøve at se positivt på det. Vi har lov at tro, Daniel Skifte mener det, når han siger, at problemerne i sundhedsvæsenet nu er så store, at partierne i fællesskab må gøre noget ved det. Det er samarbejde med perspektiver i. Det er et godt tilbud, og det er flot, at landsstyreformanden siger ja, tak. Ja, sådan kan det gå, hvis problemerne ikke kan løses af en enkelt landstingsfraktion. Man kan jo kvæles i problemer, hvis kun et snævert flertal skal gennemtrumfe upopulære beslutninger - for eksempel skattestigninger. Det er dog næppe situationen i denne sag. Landsstyret står ikke overfor en opposition, der spærrer vejen for en løsning på sundhedsproblemerne. Tvært imod. Men samarbejde er alligevel en udmærket grundidé. INDE I BLADET (side 6 og 7) har vi en artikel, hvori Atassuts sundhedspolitiske ordfører, Anders Nilsson, fortæller, at en væsentlig del af det, hans parti kan tilføre landsstyret i sundhedspolitikken, allerede er besluttet i Landstinget. Men på grund af smøleri er det aldrig ført ud i livet. Skiftende landsstyremedlemmer for sundhed har ikke igangsat arbejdet eller ikke gjort det i det nødvendige tempo. Det nye seriøse og kvalificerede tværpolitiske samarbejde skal altså starte med at føre beslutninger ud i livet, som Landstinget for længst har truffet. Det forekommer uden videre grotesk og kan friste iagttageren til at betragte sagen fra en underholdende synsvinkel. MEN ATASSUT HAR også nye forslag, som blandt andet går ud på at fordele vikaromkostningerne på fastansatte, så lønfremgangen gør lægejobbet i Grønland mere attraktivt. Det går landsstyret dog næppe med til. Her sidder man nemlig med ansvaret for følgerne, og de kan let tænkes at blive øgede lønninger i tilsvarende målestok på hele arbejdsmarkedet. Konsekvenstallene er flere gange blevet præsenteret af hjemmestyrets forhandlingsafdeling og anses for helt urealistiske. TILBAGE TIL DET positive. Heri forestiller vi os, at man gennem det tværpolitiske samarbejde løser problemerne i sundhedsvæsenet - eller kommer dem så meget til livs, at vi får en god sundhedsmodel i Grønland - og derfor må samarbejdsmodellen også kunne bruges på andre områder. Når det forekommer så indlysende at samarbejde om problemerne i sundhedsvæsenet, så er det fordi man under uheldige omstændigheder kan dø af lægemangel. Og det skræmmer. Men hvad med boligforholdene, arbejdsløsheden, de sociale forhold. Hvorfor er det ikke her, man først tager fat? For ved nærmere eftertanke er et "lægebetinget" dødsfald i ny og næ vel for intet at regne for selvmord, drab og forarmede skæbner. Der kan sagtens dø 10 mennesker om året på grund af lægemangel uden at problemet kan måle sig med de tab, vi lider på grund af boligmanglen, den sociale nød og desillusionen om fremtiden (husk artiklen for et par uger siden med oplysningen om, at næsten 1.000 mennesker har begået selvmord de sidste 20 år - TUSINDE!). Det er ikke nok at indlede et varmt og lykkebringende samarbejde om sundhedsvæsenet - og måske specifikt om lægernes situation. Hele grønlandspolitikken trænger til en mere seriøs politisk indsats, end vi har set hidtil.