Den gode skole koster penge

En anden oplysning går på, at en tredjedel af eleverne i 8.-klasserne læser for dårligt, og udvalget refererer desuden et statistisk resultat, der afslører, at kun en procent af udelukkende grønlandsksprogede får en uddannelse over folkeskoleniveau.

Torsdag d. 17. februar 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

MENS DEN SVORNE politik igennem mange år har handlet om bedre skole og uddannelse, går det den modsatte vej.

Det har statsministerens rådgivende udvalg for Grønlands økonomi noteret sig og gjort et stort nummer ud af i dets nyeste betænkning. Når udvalget så taler med særlig store bogstaver denne gang, er det fordi emnet har været bragt på bane i hver eneste af udvalgets redegørelser de senere år. - Skole- og uddannelsesområdet er økonomisk set det bedste investeringsobjekt, Grønland kan gå ind i, hed det.

På side 6 bringer vi en artikel om det rådgivende udvalgs kommentar til situationen omkring skole og uddannelse, og udvalgets kritik er lammende.

Med oplysninger, som er tilgængelige for os alle, dokumenterer udvalget, at den erklærede politik på området ikke har sat sig spor i virkelighedens verden:

Kombineret klasselokale, sløjdsal og computercafé
i skolen i Qeqertaq, februar 2000
DER BRUGES NU færre penge pr. elev i folkeskolen end tidligere. Det er principielt set ikke så galt, men når bevillingerne til folkeskolen i forvejen er utilstrækkelige, betyder yderligere økonomiske indskrænkninger naturligvis tilbagegang.

En anden oplysning går på, at en tredjedel af eleverne i 8.-klasserne læser for dårligt, og udvalget refererer desuden et statistisk resultat, der afslører, at kun en procent af udelukkende grønlandsksprogede får en uddannelse over folkeskoleniveau.

Når denne sidste oplysning sammenholdes med, at 40 procent af hver ungdomsårgang udelukkende er grønlandsksproget, står det klart, at muligheden for et socialt to-delt samfund er til stede. Og det på en måde, der kan skabe ødelæggende forskelle mellem sproggrupperne.

PÅ DENNE BAGGRUND nytter det ikke, at SIK-formanden som sædvanlig farer i blækhuset, fordi nogle "udefra kommende" mennesker analyserer situationen i Grønland. Udvalget giver nemlig ikke udtryk for udefra kommende synspunkter. Udvalget minder os bare om, at politikerne ikke arbejder tilstrækkeligt med skole- og uddannelsespolitikken.

Og der skulle ellers være grund nok til det. For hvis vi fortsat skal sætte vor lid til den middelmådighed, hvormed vi for tiden forsøger at udvikle Grønland, kommer vi ikke langt i konkurrence med en verden, hvor konkurrenterne hele tiden øger tempoet i den teknologiske og konkurrencemæssige udvikling. En bedre folkeskole og mange flere uddannede er nøglen til løsningen på snart sagt alle problemer her i landet.

SOM VI KAN SE af de tal, som det rådgivende udvalg for Grønlands økonomi har fundet frem, så er folkeskolen forudsætningen for, at det videre uddannelsesforløb bliver en succes. Hvis skolen ikke lever op til de krav, som uddannelserne kræver, så bliver der ingen uddannelser.

Med den dokumentation for uddannelsesmæssig elendighed, som samme tal lægger frem, kan vi desuden konstatere, at der ikke er brug for lapperier og småfedteri.

Den skolereform, der arbejdes på, skal derfor snarere være en revolution end den lille buket strukturforbedringer, der sædvanligvis bliver det forsinkede politiske resultat af reformkommissionernes ofte omfattende og seriøse betænkninger.

Og så skal vi være indstillet på, at det koster en masse penge. Det er det, investeringer i fremtiden går ud på. Det koster nu, men pengene kommer hjem igen - mange gange.