Ungerne i kamp mod alkoholmisbruget

»Uge 18« er egentlig en mærkelig institution, en slags buffer, der opsamler og »uskadeliggør« de værste udfald mod status quo. Ugen er med til at legalisere, at politiske initiativer, der virkelig vil gøre noget ved de alkoholrelaterede problemer, udebliver resten af året

Tirsdag d. 9. maj 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

"UGE 18" er netop afsluttet i begyndelsen af en måned, hvor mange havde penge nok til at glemme alt om netop denne uges indhold. Ideen med "uge 18" er naturligvis god, mens ugens betydning kan diskuteres. For går det alligevel ikke oftest sådan, at vi diskuterer alkohol og misbrug i "uge 18" og glemmer det resten af året. I "uge 18" er det næsten syndigt at drikke alkohol i overværelse af børn, mens det resten af året er i orden at drikke sig fra sans om samling med de små som tilskuere. Som det er her hos os, er det først og fremmest børn, pædagoger og fritidsmedarbejdere, der i fællesskab igangsætter en række knaldgode initiativer, som desværre har alt for lille opbakning i det voksne samfund. Mens børnene således slås for at bekæmpe det alkoholmisbrug, der spolerer livskvalitet og opvækstvilkår, sidder vi voksne og vore politikere med hænderne i skødet. "Uge 18" er egentlig en mærkelig institution, en slags buffer, der opsamler og "uskadeliggør" de værste udfald mod status quo. Ugen er med til at legalisere, at politiske initiativer, der virkelig vil gøre noget ved de alkoholrelaterede problemer, udebliver resten af året. DER ER INGEN status i "uge 18". Det bliver ikke gjort op, hvad vi har gjort siden sidste års "uge 18". Hvilke politiske initiativer er blevet til konkret fremgang på området? Og hvad kan vi regne med, der kommer til at ske? Desuden drikkes der som sædvanligt i "uge 18". "Bybilledet" forandrer sig ikke af, at politikerne udråber en "uge 18". Heller ikke politiet kan se forskel på den og alle de andre uger (læs side 6). Det betyder, at "uge 18" ikke er det frikvarter for børnene, som den kunne have været, hvis de voksne respekterede arrangementet. Så ville ungerne nemlig have oplevet en uge, hvor de trivielle alkohol-relaterede problemer var reduceret væsentligt. HVAD SKAL VI gøre ved det? Skal vi lade "uge 18" køre videre på må og få, eller skal vi opgive den i afmagt. Eller måske få den til at fungere efter hensigten. Hvis vi går ind for det sidste, slipper vi næppe for at gå håndfast til værks. En alkoholfri "uge 18" får vi nemlig kun ved at stoppe for udhandlingen af alkohol. Det er et radikalt indgreb, som mange vil vende sig imod under påberåbelse af, at tvang er noget skidt, som bare avler modstand og animerer til mere drikkeri, til hamstring og meget andet. Men så er det vel heller ikke værre. Vi vil jo heller ikke have drikkeri på nationaldagen. Det er de fleste enige om, og derfor er der ingen alkohol den dag. Der er vel intet i vejen for, at vi tager "uge 18" ligeså alvorlig. Virkningen vil blive tydelig. Nogle vil naturligvis få det forfærdeligt, mens andre vil elske det. For eksempel børnene, der med et ugelangt totalforbud ville få det frikvarter, som er en af tankerne bag "uge 18". En lang række af de alkoholbetingede problemer, som gør mange ungers hverdag til et helvede, ville være borte. De vil opleve deres voksne på en bedre måde, hvis de voksne da ikke går rundt med abstinenser og er "onde i sulet". En tørlagt "uge 18" vil understrege ugens alvor, og der er grund til at tro, at flere vil samle sig om opgaver med fremtid i end nu. Den nyvundne ædruelighed, som for nogle mennesker bliver gevinsten ved en alkoholfA uge 18 vil desuden sætte den enkeltes personlige situation i relief og måske få betydning for fremtiden. "Uge 18" ville i højere grad kunne blive et arrangement, som alle aldersgrupper er sammen om. I Nuuk kunne man i år let få det indtryk, at "uge 18" var børnenes kamp mod alkoholmisbruget. En del andre arrangementer for børn faldt sammen med "uge 18", og ungernes "slut-spurt" en vaskeægte og provokerende demonstration, der blandt andet gik gennem byens "minefelt" ved Brugsen to gange, var en stor og modig præstation. Men ungerne trænger til en håndsrækning!