Sæt turbo på IT- udviklingen

Det skal jo nødigt gå, som med en tidligere IT-betænkning, som Grønland kasserede på grund af omkostninger med at føre den ud i livet, men som færingerne siden brugte og høstede gode resultater med

Torsdag d. 1. juni 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Informationsteknologi, Politik, Uddannelse.

SIDEN IT-RÅDET afleverede sin rapport om den grønlandske IT-strategi til landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge har AG bragt en række artikler om dens indhold. Det er nu tid til en kortfattet kommentar.

Som udgangspunkt skal vi repetere, at IT står for informationsteknologi, og det skal forstås som den teknologi, der udvikles til at kommunikere med. Tiden er løbet fra brevduer og kajakpost. De værktøjer, der anvendes i dag, er hele tiden helt nye.

Den almindelige udvikling overalt i verden er stærkt påvirket af de moderne elektroniske værktøjer. Først fik de betydning for enkeltbrugere og interne netværk, mens der i dag er kommet rigtig fart på med tilkoblingen til Internet. IT omfatter også begreber som fjernundervisning og telemedicin og meget andet.

Internettet formidler nyheder, handel, viden og er en smutvej til mange betydelige mål. Internettets vindue kan åbnes til begge sider og giver dermed mulighed for at invitere alverdens folk til Grønland og selv tage på genvisit.

For dem, der ikke kender meget til IT og Internet, lyder alt dette som en fjern fremtid, mens de, der allerede arbejder med internettet, nok finder fremstillingen både naiv og utilstrækkelig. Vi er endnu ikke eksperter allesammen.

Og det er blandt andet det, dette handler om.

IT-RÅDET GØR MEGET ud af skolen. Det er her, der skal satses, hvis Grønland rimelig hurtigt skal være med fremme.

Erfaringerne fra andre steder viser, at man ikke skal undervise i IT som fag, men bruge IT som en integreret del af undervisningen - et redskab på linie med blyant, lineal og lærebøger.

Der er ingen grund til at udsætte initiativet i skolen til der er skabt økonomi til udstyret. Det kan der arbejdes med sideløbende, så pengene er der, når de skal bruges. Lige nu gælder det om at forberede sig. Lærerne skal uddannes til og folkeskolen tilpasses den IT-tid, vi allerede befinder os i.

IT ER IKKE NOGET, vi kan vælge fra. Hvis ikke vi bliver en del af det internationale informationssamfund, afskærer vi os fra en lang række muligheder, som netop lande som vores kan drage særlig fordel af.

Grønland har da heller ikke overset IT’s muligheder, og der har i flere år været arbejdet på udviklingen af telemedicin og fjernundervisning. Desuden har området politikernes bevågenhed. Landsstyreformanden svigter ikke en chance for at understrege betydningen af cocktail’en unge og IT. Og landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge har i forbindelse med rapporten lagt stor vægt på dens betydning og på det vigtige i at føre den ud i livet.

Der er altså grund til at tro, at der bliver sat penge af i finansloven, så vi kan tage hul på den storstilede indsats, der er nødvendig. Det er lærerne og ungern e, det handler om. Resten skal nok komme.

Men det er nødvendigt at koordinere arbejdet. IT-rådet går ganske vist ned på et lavere blus nu og skal kun i ny og næ tage pulsen på udviklingen. Det er godt nok, men andre må i gang med en koordinering af de initiativer, der nødvendigvis må sættes i gang med det samme.

Det skal jo nødigt gå, som med en tidligere IT-betænkning, som Grønland kasserede på grund af omkostninger med at føre den ud i livet, men som færingerne siden brugte og høstede gode resultater med (læs side 7).