Nepotismens syv samuraier

Vi er ved at blive sovset ind i en mafia-lignende politisk terror, som tildeler politikerne rettigheder, der eliminerer demokratiet og skaber mismod og frustration hos vælgerne

Tirsdag d. 17. oktober 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

VI KAN IKKE mere klare os med forsonende kæleord som drønnerter og løjsere om medlemmer af landsstyret. Nu må der grovere udtryk i brug. Men hvilke? Svindlere, eller forbrydere, måske? Sagen er, at landsstyret har tilbageholdt oplysninger over for Landstinget, vor lovgivende forsamling, så tingets bedømmelsesgrundlag har været svækket og forringet. Det er ulovligt, og det kan landsstyremedlemmer straffes for i henhold til den såkaldte ministeransvarlighedslov. Oplysningerne har vi fra Landstingets eget revisionsudvalg (læs side 3), der efter AG’s omtale af den politiske manipulation i Puisi-skandalen satte en undersøgelse i gang. Revisionsudvalget tilføjer, at det finder det stærkt kritisabelt, at landsstyret tilbageholder disse oplysninger - en vurdering man kun kan undre sig over, fordi den er alt for slapt formuleret. I virkeligheden er der jo tale om et snigløb på den demokratiske beslutningsproces, og i dette tilfælde har landsstyret ikke været sagesløs. De syv toppolitikere har bevidst snydt vælgerne for at dyrke bitte-små nepotistiske hensyn. Vi kan ikke få øje på andre årsager. Undersøgelsen, der danner grundlag for revisionsudvalgets kommentarer, er udført på bestilling hos revisionsselskabet Deloitte & Touche. Selskabet fremsætter normalt sine konklusioner i dæmpede vendinger, og det har man også gjort denne gang. Ikke desto mindre fremgår det tydeligt, at landsstyret har handlet utilladeligt. Selskabet påpeger blandt andet, at administrationen gang-på-gang-på-gang-på-gang har forklaret landsstyret, at der vil kunne rejses begrundet kritik mod hjemmestyret, hvis landsstyret fremturer. De syv landsstyremedlemmer fremturede alligevel. De blæste på lovgivning, demokrati og moral og trynede en stor garanti tværs igennem det demokratiske system uden at følge de veje og stier, man her normalt skal betræde. VI HAR SET DET FØR. Sidste gang var det en enkelt politiker, der havde snøret Landstinget ved at holde oplysninger tilbage. Dengang foreslog AG, at det daværende landsstyremedlem blev meldt til politiet. Men for det første havde landsstyret også dengang flertal i Landstinget og klarede derfor frisag i første omgang. For det andet trak det daværende landsstyremedlem sig tilbage fra topposten og opnåede herved stor popularitet hos kollegerne, der herefter ikke fandt anledning til at forfølge sagen yderligere. For det tredje kan man næppe forestille sig - heller ikke i fremtiden - at politiet som dansk institution er særlig glad for en sag, der trækker grønlandske politikere for en dansk domstol (det grønlandske retsvæsen sorterer under justitsministeriet). For det fjerde er befolkningen efterhånden så blasert i forholdet til politikernes dårlige opførsel, at det er næsten umuligt at mobilisere en modstand imod den. Og for det femte og det sjette... Hidtil har det vist sig komplet umuligt at få draget rimelig konsekvens af politikernes anarkistiske fremfærd. Men sådan må det ikke være. Det er muligt for både enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder at melde landsstyremedlemmer, der overtræder ansvarlighedsloven, til politiet. Hvilket hermed skal være en stående opfordring, hver gang, det sker. Vi skal have "de skyldige op at hænge". Vi er ved at blive sovset ind i en mafia-lignende politisk terror, som tildeler politikerne rettigheder, der eliminerer demokratiet og skaber mismod og frustration hos vælgerne. For nylig spurgte vi på denne plads, hvor demonstrationerne, bygningsbesætterne, elevstrejkerne blev af. Hvorfor hører vi ingen væsentlige protester imod politisk udygtighed, dovenskab og manglende engagement? Imod politisk dumhed, hvis det er det. I dag kan vi passende spørge, hvor den politiske opstand imod de syv politiske samurai’er, der rider i kamp for vennerne, bliver af. Vi - fodfolket, borgerne, vælgerne - er nået til en punkt, hvor kun en revolution - en fuldstændig omvæltning eller vækkelse - kan sikre en god grønlandsk fremtid.