Det grønlandske ansvar

NATO blev også nævnt som en mulig deltager, men det nationale missilforsvar er udelukkende et amerikansk anliggende. Derimod kunne man overveje at invitere Kina til at deltage i høringen. En høring, der foruden at sætte Grønland på verdenskortet, kunne opfylde det store behov for reel information om det nationale missilforsvar

Tirsdag d. 30. januar 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Thule Air Base.

DA DEN NYUDNÆVNTE amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld her i weekenden blev spurgt om USA ville holde sig til ABM-traktaten fra 1972, der forhindrer USA i at opbygge sit nationale missilforsvar, svarede han: "Vi er en helt anden verden og Sovjetunionen er forsvundet." Konservative kræfter i det amerikanske samfund har længe talt for, at ABM-traktaten ikke længere er gældende, da den i sin tid blev indgået med en nu ikke-eksisterende nation, Sovjetunionen. Under alle omstændigheder kan USA trække sig ud af ABM-traktaten med 6 måneders varsel. AT PRÆSIDENT BUSH ville opstille det nationale missilforsvar kommer ikke som den store overraskelse, men disse første meldinger fra Washington tyder også på, at den nye amerikanske præsident vil være rede til at trække USA ud af ABM-traktaten. Det sætter Grønland og Danmark i en ubehagelig situation, idet et af kravene fra både det grønlandske landsstyre og den danske regering har været, at et nationalt missilforsvar, der inkluderer brug af Thule-basen, kun skulle ske efter en genforhandling/aftale mellem USA og Rusland om ABM-traktaten. Der er også tvivl om, hvorvidt baseaftalen fra 1951 giver amerikanerne mulighed for at bruge Thule-basen til det nationale missilforsvar, vel at mærke uden at spørge om lov først. DERFOR ER DET en indlysende god idé at holde en international høring om det nationale missilforsvar i Nuuk, som foreslået af formanden for Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra IA. En høring med deltagelse fra USA, Rusland, Danmark og Grønland. NATO blev også nævnt som en mulig deltager, men det nationale missilforsvar er udelukkende et amerikansk anliggende. Derimod kunne man overveje at invitere Kina til at deltage i høringen. En høring, der foruden at sætte Grønland på verdenskortet, kunne opfylde det store behov for reel information om det nationale missilforsvar, give et indtryk af andre landes synspunkter på projektet og endelig fungere som en platform for en frugtbar dialog. Det bør selvfølgelig være landsstyret, hvor IA jo er koalitionspartner, der skal sende invitationer ud, gerne også til uafhængige eksperter. Desværre har landsstyreformand Jonathan Motzfeldt indtil videre ikke villet kommentere forslaget om en høring, men han bør tage idéen til sig som sin egen, fordi Grønland også har et medansvar for større sikkerhed og fred i verden. En sådan høring kunne formelt arrangeres i et samarbejde med den danske regering, her udenrigsministeriet. I dette storpolitiske spil kan Grønland nemt komme til at finde ud af, at vores og de danske synspunkter og interesser er sammenfaldende. DET NATIONALE missilforsvar har selv internt i USA været udsat for stærk kritik, da systemet dels relativt nemt kan omgås, dels for at det vil kunne starte en ny oprustningsspiral med ikke kun Kina og Rusland, men også med andre atommagter. Det nationale missilforsvar, der jo udelukkende er beregnet til at skulle beskytte amerikanerne, kan derfor risikere at gøre vores alles verden til et mindre sikkert sted. Det har Grønland også et medansvar for at gøre noget ved, Jonathan Motzfeldt!