Fly-politisk fiasko

Med et konkurrerende flyselskab til at ånde sig i nakken bliver Grønlandsfly nødt til at droppe de ruter, der ikke betaler sig, og hjemmestyret må derfor i gang med nye udbudsrunder for servicekontrakter for al flyvning, der ikke løber rundt

Tirsdag d. 13. marts 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik.

1. JANUAR 2001 var ikke bare begyndelsen på et nyt år og et nyt årtusinde. Det var samtidig starten på en helt ny epoke for den luftbårne passager- og fragttrafik her i landet. Den frie konkurrence blev indført til fordel for forbrugerne, som derved blev sikret de lavest mulige priser overalt. Flyselskaberne skulle konkurrere med hinanden på de tæt "befolkede" ruter, og hjemmestyret skulle tegne servicekontrakter for de byer og bygder, der ikke kunne beflyves med overskud. Det var i alt fald konceptet. Det var sådan, det var tænkt. Men det var langt fra sådan, det gik. Den politiske styring af processen gik fuldstændig galt.

Og det kunne man have sagt sig selv, så snart det blev klart, hvordan de nye tider skulle indføres:

Da billetpriserne blev givet fri 1. januar, gik Grønlandsfly i gang med at udføre ordren om at forbedre selskabets resultat og satte derfor priserne i vejret. Samtidig ønskede hjemmestyret at finansiere servicekontrakterne med øgede passager- og landingsafgifter, hvorved priserne på de liberaliserede ruter blev endnu højere.

Desuden viste det sig, at der kun blev tegnet servicekontrakter for helikopterflyvning, og derfor er Grønlandsfly nødt til at tage fra de "rige" ruter og give til de "fattige".

Passagererne fra de overskudsgivende ruter betaler altså fortsat en væsentlig del af billetterne på de underskudsgivende. Krydssubsidieringen lever i bedste velgående, og den nye luftfartsepoke lader vente på sig.

MAN SKAL heller ikke tro, at fri konkurrence er noget, der kommer, bare fordi priserne gives fri, og alle kan få koncessioner.

Landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge har til AG sagt, at han venter på, at andre flyselskaber skal tage konkurrencen op med Grønlandsfly, så priserne normaliseres. Det sker dog næppe for andre strækninger end dem med bedst økonomi i. Der er nemlig ingen, der tør konkurrere med et selskab, der flyver frem og tilbage over store strækninger med 3-5 passagerer i et fly, der kan tage 50.

Nu er KNI og et antal anonyme grønlandske virksomheder ganske vist på banen med planer om et konkurrerende flyselskab, og det skal nok blive til noget. Det plejer det at blive, når administrerende KNI-direktør Keld Askær og hans magnumkoncern sætter sig noget for.

Med et konkurrerende flyselskab til at ånde sig i nakken bliver Grønlandsfly nødt til at droppe de ruter, der ikke betaler sig, og hjemmestyret må derfor i gang med nye udbudsrunder for servicekontrakter for al flyvning, der ikke løber rundt. Og så er det endelig slut med krydssubsidieringen.