Formynderisk forslag

Vi imødekommer ikke »de helt basale krav til børneopdragelse« ved at gemme penge, til ungerne bliver voksne. Det lyder næsten, som om opdragelse og forældreskab er noget, man kan betale sig fra

Torsdag d. 19. april 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

LANDSSTYREMEDLEM Jørgen Wæver Johansen mener, at børneopsparing er en god idé. Den er så god - efter hans mening - at han synes, alle forældre skal tvinges til at spare op til deres børn.

Tvangen er nødvendig - som han siger på side 9 -fordi ikke alle forældre kan leve op til de helt basale krav i forbindelse med børneopdragelse.

Der er noget helt forkert i dén tankegang.

Vi vil ikke anfægte, at Jørgen Wæver Johansen kan have ret i, at det er en god idé at sikre sine unger en økonomisk kick-start på voksenlivet. Men han skal ikke gå i lommerne på alle landets forældre og tvinge dem til at sætte penge i banken.

Nogle kan jo have andre planer for den del af ungernes udvikling. Der er mange måder at sætte sine børn i vej på. Og der skal være frit valg. Det er de enkelte forældres ansvar og afgørelse, hvad der er bedst.

JØRGEN WÆVER JOHANSEN begrunder sin idé med, at vi alle skal "påtage os et ansvar for vore børn". Hvorefter han på forældrenes vegne tager ansvaret og bestemmer, hvad der skal gøres. Det hænger ikke sammen.

Det er heller ikke noget godt argument, at en del forældre ikke lever op til kravene om den mest elementære børneopdragelse. For hvad har svigtede og misrøgtede 18-årige ud af en pose penge, hvis de ikke har forudsætninger for at etablere sig i samfundet som selvstændige og sociale mennesker?

Vi imødekommer ikke "de helt basale krav til børneopdragelse" ved at gemme penge, til ungerne bliver voksne. Det lyder næsten, som om opdragelse og forældreskab er noget, man kan betale sig fra.

MEN skatte- og rentebegunstiget børneopsparing er ikke nogen dårlig mulighed. For en del år siden var det på tale at lovgive for børneopsparing med enten bolig, uddannelse eller erhvervsmæssig igangsætning som mål.

Den idé må Jørgen Wæver Johansen gerne puste liv i. Men han skal ikke vride armen om på alle forældre for at kunne snuppe én procent af deres indtægt pr. barn. For børnerige familier med lavindkomst bliver det en større udskrivning, og den smule skat, de kan spare ved, at opsparingen gøres fradragsberettiget, hjælper dem ikke meget.

Børneopsparing som mulighed er der ikke noget i vejen med. Men som tvang er det rent formynderi. Økonomisk trængte familier skal kunne vælge at give børnene de bedst mulige opvækstforhold i stedet for at "sulte" dem, for at de kan få en pose penge, når de bliver voksne.