Uge 18, Vorherre bevares

100 meter fra AG er der som regel en lind strøm af fulderikker mellem to værtshuse. De fleste støtter hinanden og klarer skærene, mens de enlige dingler ukontrolleret over pladsen. Forleden havnede én i grøften, kravlede blødende og tilsølet op og ravede videre mod værtshuset

Torsdag d. 3. maj 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

UGE 18 er en håbløs fiasko. Her har vi vedtaget, at børnene en enkelt uge om året - bare én uge - ikke behøver at se på den fordrukne elendighed, der er alt for synlig til daglig, og så er den i år tilsyneladende blevet til alle tiders druk-uge, i alt fald i Nuuk.

Der er intet, som for alvor markerer, at denne uge er helliget ædruelighed og børneomsorg. Pletvise, sporadiske initiativer bliver det til. Men en landsdækkende kampagne-uge med fokus på ædruelighed og børneomsorg er det i alt fald ikke.

Tvært imod.

VED FYRAFTEN tirsdag var det næste ikke muligt at bryde igennem kødranden af fordrukne sutter ud for posthuset. Én lå på metalristen uden for døren og reagerede ikke på, at vi forsøgte at presse døren op.

100 meter fra AG er der som regel en lind strøm af fulderikker mellem to værtshuse. De fleste støtter hinanden og klarer skærene, mens de enlige dingler ukontrolleret over pladsen. Forleden havnede én i grøften, kravlede blødende og tilsølet op og ravede videre mod værtshuset.

Ud for skolen, hvor der nu er opstillet et solidt plankeværk ud mod et værtshus for at skåne skolebørnene for virkeligheden, gik en mand midt ude på vejen. Bilerne sneg sig forbi ham i slalomstil, men havde svært at undgå hans uforudsigelige kurs. Han forsøgte at trække over mod AG’s hjemgående, men fjernede sig i stedet. Overkroppen blev dog nogenlunde på kursen, og til sidst var han ved at falde. Det lykkedes ham at stoppe. Derefter gjorde han front mod fortovet og sagde: - Schzsmaan mmmmåikkk hhholl hhhhunn ii Krønland! Så væltede ham om på vejen og måtte have en hånd for at komme på benene.

Lidt oppe ad Radiofjeldet stoppede en mand op midt på fortovet, mens hans veninde stavrede i forvejen, vredt råbende for at få ham med.

Men når en mand skal, så skal han, som bekendt. Så han hev bukserne ned, slængede snalreværket ud over bukselinningen og begyndte at pisse sig selv over tæerne, mens andre fodgængere måtte gå i en stor bue uden om.

Uge 18. Vorherre bevares.

På rækværket ved fodboldbanen lige ved skolen sad en flok unger med en fodbold. Det er sjovere at se på det virkelige liv end at spille bold på banen.

Resten af hjemturen var en ubrudt spidsrod af ydmygende elendighed, indtil vi slap forbi en smilende kvinde, der sad og tissede i risten ud for vor opgang. Det er lønningsdagen - og ikke den erklærede alkoholfri uge - der præger livet i disse dage.

Uge 18...

IDEEN ER MÅSKE RIGTIG, selvom børnene burde være i centrum året rundt, og en rimelig ædruelighed burde være normen.

Metoden er frivillighed, naturligvis. Ingen lukning for bajere og spiritus. Ingen stor ståhej i landsdækkende radio og TV, ingen bannere, ingen børnemesser i hallen og superkoncerter for børn. Ingen dominerende debat om forældreansvar, omsorgsbehov. Det er frivilligt. Vi må selv tage initiativet.

Og det gør vi så. Vi roder rundt i grøfterne i forsøget på at finde et værtshus og pisser bogstavelig talt på børnene, stort set da.

Uge 18...

HVIS VI MENER det der med uge 18 og gerne vil have den til at fungere, så er det nødvendigt med et helt anderledes engagement, og selvom det frivillige og private initiativ principielt er det rigtige, så er det altså ikke nok her hos os.

Derfor skal det offentlige - hjemmestyre, kommuner, enkeltinstitutioner, alle slags foreninger - og medierne for den sags skyld - på en helt anderledes storstilet facon tilrettelægge og afvikle en uge 18, der både kan og vil noget.

Naturligvis havde det været bedst, hvis Uge 18 stille og roligt kunne fungere af sig selv. Men med de alkohol- og forældreproblemer, vi har i dag, er det næppe muligt. Og det bliver ikke lettere af, at vi har nogle mere eller mindre subsistensløse - i denne forbindelse meget synlige - medborgere, som samfundet af den ene eller anden grund har tabt bag af vognen.

Men netop fordi det er svært, er det nødvendigt at gå mere seriøst til værks. Enten skal Uge 18 gøres ordentligt, eller også må vi opgive den. En fordrukken uge 18 gør mere skade end gavn.

ELLER VI KAN GØRE, som en af medarbejderne i spøg foreslog på redaktionsmødet. Vi kan allesammen drikke os skidefulde i uge 18 - sådan rigtig for alvor - og sætte børnene i centrum resten af året.

Ærlig talt...