Lammet sundhedsvæsen

Landsstyret optræder igen formynderisk overfor befolkningen, hvis basale behov er et velfungerende sundhedsvæsen, et velfungerende skolevæsen og et socialt system, som kan samle os op, når vi ikke længere selv kan magte vores liv

Torsdag d. 17. maj 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

HVIS IKKE SUNDHEDSVÆSENET får tilført 80 millioner kroner ekstra i år, vil serviceniveauet falde. Så kort og klart formulerer sundhedsdirektoratet sin begrundelse for ansøgning om en tillægsbevilling. Alligevel fortæller cheflæge på Dronning Ingrids Hospital, Søren Bille, at det rejsende lægehold, der opererer på kysthospitalerne, allerede er stoppet. Efter cheflægens mening vil det kræve 30-35 millioner kroner ekstra blot for at kunne behandle akutte og livstruende sygdomme.

På trods heraf har landsstyret valgt kun at fremsende en ansøgning til Landstinget på ekstra 47 millioner kroner til sundhedsvæsenet. Landsstyret mener nemlig, at der kan findes besparelser inden for sundhedsvæsenets egne rammer.

Besparelserne betyder dog ansættelsesstop på lægestillinger og nedlæggelser af stillinger inden for tandplejen. Og landsstyret lægger ikke skjul på, hvilke konsekvenser det får. Blandt andet vil de voksne i nogle kommuner kun undtagelsesvist kunne komme til tandlæge, ligesom arbejdspresset i sundhedsvæsenet vil blive endnu hårdere, og det vil blive endnu sværere at tiltrække personale.

TANDPLEJEOMRÅDET, som efter en kraftindsats efterhånden er begyndt at fungere, bliver dermed bombet tilbage til forholdene, som vi så dem midt i 90-erne, hvor mangelen på personale var katastrofal. I sundhedsvæsenet kommer vi langt under de forhold, der var argumenterne for, at vi absolut måtte overtage sundhedsvæsenet i begyndelsen af 90-erne.

Med landsstyrets negligeren af problemerne på sundhedsområdet træder det ikke alene på det personale, der i årevis har knoklet for at få tingene til at fungere på trods af de urimelige forhold. Landsstyret optræder igen formynderisk overfor befolkningen, hvis basale behov er et velfungerende sundhedsvæsen, et velfungerende skolevæsen og et socialt system, som kan samle os op, når vi ikke længere selv kan magte vores liv.

Faktisk er der ikke så meget at diskutere her. Sundhedsvæsenet skal have de 80 millioner kroner, der er behov for. Det er en falliterklæring at have et sundhedsvæsen, der udelukkende kan klare akutte og livstruende sygdomme. I så fald ville det være bedre, hvis landsstyret og Landstinget kastede håndklædet i ringen og gav sundhedsområdet tilbage til Danmark.