Wild-west-demokrati (II)

Det er helt befriende, at der trods alt er grænser for landsstyrets og landstingsgruppens magtmisbrug. Alligevel er det foruroligende, at gruppen forsøger. Spørgsmålet er nemlig, hvor længe en retsskaffen politiker kan holde ud i den politiske rotterede, Landstinget har udviklet sig til

Torsdag d. 24. maj 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

DET VAR OGSÅ rubrikken på lederen i sidste nummer. I dag passer den endnu bedre.

Det var ikke uden grund, at Per Berthelsen søgte at skabe debat om gruppepres eller - for at sige det rent ud - partipolitisk manipulation af neutrale politiske nøgleposter i Landstingets udvalg. Sidste år blev det besluttet, at der skal være valg til udvalg hvert år, og det fik Per Berthelsen til at gå på barrikaderne for demokratiet. I et af to parallelle debatoplæg til Landstinget fremsatte han det synspunkt, at de hyppige valg giver mulighed for pression. Hvis man ikke makker ret i partiet, får man fingeren og mister posten. Udvalgenes politiske urørlighed er afskaffet. Per Berthelsen har selvfølgelig ret. Det er en interessant disskussion, og derfor tog KNR emnet op i en udsendelse, hvor Per Berthelsen i sin egenskab af debatoplægger og finansudvalgsformand deltog.

Siumuts landstingsgruppe, der ønsker denne debat afsluttet hurtigst muligt, meddelte Per Berthelsen, at den ikke er tilfreds med samarbejdet og kaldte ham til møde for at forklare sig nærmere. I stedet sendte Per Berthelsen et skriftligt svar på gruppens spørgsmål og bad den om fornødent stille supplerende spørgsmål.

I stedet modtog han et brev, der opfordrer ham til "snarest muligt at overveje sit medlemsskab af landstingsgruppen".

SAGEN, der uddybes på side 3, bekræfter, at Per Berthelsen har ret i sin kritik af de årlige valg. Og for den sags skyld i sin kritik af landsstyremedlemmernes dobbeltrolle som medlem af både landsstyret og Landstinget.

Og når han ikke kan trynes, skal han ud. Det er det, Siumuts landstingsgruppe nu er i fuld gang med.

Men den har forregnet sig. Per Berthelsen bakkes nemlig op af sin lokalforening i Nuuk, hvor formanden, Jens Lyberth, siger, at man ikke kan bebrejde finansudvalgsformanden, at han passer sit arbejde og forfægte synspunkter, der fremmer dette.

Derfor skal landstingsgruppen ikke regne med opbakning i Per Berthelsens lovformelige bagland.

Det er helt befriende, at der trods alt er grænser for landsstyrets og landstingsgruppens magtmisbrug. Alligevel er det foruroligende, at gruppen forsøger. Spørgsmålet er nemlig, hvor længe en retsskaffen politiker kan holde ud i den politiske rotterede, Landstinget har udviklet sig til.

På et tidspunkt bukker han under for presset. Om ikke før, så i alt fald til efteråret, når udvalgsposterne skal besættes.

Og han vil ikke være den første "rene" politiker, der opgiver!