De gør grin med landet

Det er en useriøs samling politikere, der først gennemfører en lovgivning, som de ved, vælgerne ikke vil have, for bagefter - når vælgerne protesterer - at trække det hele tilbage. De gør grin med folkestyret og håner parlamentet. Så uprofessionelt og tåbeligt har en lovgivende forsamling ikke lov til at arbejde

Torsdag d. 29. november 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

LANDSTINGETS FLERTAL trynede en vederlagslov igennem på efterårssamlingen. Partierne bag den vidste udmærket, at vælgerne var imod den. Men det blæste de på og trumlede en beslutning igennem.

Den historie har vi skrevet så ofte, at den er ved at være kedelig, men vi gentager den lidt endnu, fordi alt, hvad der sker i den anledning, taler for at få Landstinget udskiftet.

Det er en useriøs samling politikere, der først gennemfører en lovgivning, som de ved, vælgerne ikke vil have, for bagefter - når vælgerne protesterer - at trække det hele tilbage. De gør grin med folkestyret og håner parlamentet. Så uprofessionelt og tåbeligt har en lovgivende forsamling ikke lov til at arbejde.

Så, uanset hvad partierne nu bliver enige om, så har Landstinget ikke befolkningens tillid! Og et valg er den eneste ordentlige løsning!

MEN PARTIERNE prøver at lappe sig igennem. Inuit Ataqatigiit har forlangt, at Siumut indvilger i at tage vederlagsloven på dagsordenen ved næste samling. Det går partiet med til, men vi ved ikke på forhånd, hvad der kommer ud af det.

Når man har fulgt begivenhederne om vederlagsloven, er der næppe tvivl om, at Landstinget fortsætter med sine frækheder. Der bliver med sikkerhed vedtaget en reduceret vederlagslov. Hvor reduceret ved vi ikke. Men det kan være svært at forestille sig, at "lønfremgangen" fra efterårssamlingen reduceres med mere end halvdelen, og det betyder, at nogle menige landstingsmedlemmer med den kommende lov alligevel vil få en fremgang på 30-40 procent. Og så får vi balladen igen. Naturligvis.

Det nye forslag kommer dog næppe til at bygge på en procentuel nedskæring over hele linien. Selve vederlaget bliver efter al sandsynlighed beskåret mærkbart, mens "tusmørketillæggene" som for eksempel skattefrie tillæg, rejser, flytning og bolig formentlig bibeholdes.

Der vil desuden blive signaleret kraftigt, at folkets/ vælgernes og Inuit Ataqatigiits krav er imødekommet, og IA vil sikkert erklære sig tilfreds. Vederlagspartierne håber så på, at også vælgernes falder til patten.

DET VIL NU nok være letsindigt. Dette ene spørgsmål har i høj grad vælgernes opmærksomhed. Og det skyldes hverken misundelse eller ringeagt for landets lovgivende fædre og mødre, men lønforbedringernes helt urimelige omfang sammenholdt med store gruppers vanskelige økonomi og elendige boligforhold og besparelserne på en lang række vitale samfundsområder.