Terror og køkultur

Alle disse voldsmagere, der vil stå forrest i køen, forpester vor verden. Men hvor fristende det end er, løser vi ingen problemer ved at stikke dem én. Vi må holde hænderne i lommen og snakke os til rette.

Fredag d. 8. marts 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Kultur og samfund, Politik.

Når konflikten i Mellemøsten ikke foregår her i landet, er det først og fremmest, fordi der er så langt til Mellemøsten. Desuden er befolkningsstrukturen temmelig meget anderledes, og klimaet gør det lettere at holde hovedet koldt. Men vi skal ikke bilde os ind, at det er, fordi vi er bedre mennesker. Der er nok her hos os, der kan sætte en krig i gang, hvis forudsætningerne var til stede. Hensynsløshed og ringeagt for andre er hverdagskost, og vi oplever den så ofte, at vi vel så småt har accepteret den. Men en gang imellem bliver det alligevel for meget. Som forleden i KNI i Nuuk, hvor madkøen bevæger sig fra begge ender langs en uendelig glasdisk hen mod midten, hvor de forreste i køerne bliver ekspederet. Som alle andre steder i hovedstaden står det også her skralt til med kø-kulturen. Hele tiden er der folk, der går direkte til ekspedienterne. Nogle lusker sig umærkeligt ind og bliver ekspederet, mens andre tiltvinger sig en position ved provokerende optræden. Men da en af butikkens egne medarbejdere masede sig ind foran og forsvarede sig vredt og fornærmet med, at hun havde kort middagspause, blev deres udsendte så gal i skralden, at han følte sig fristet til at smække hende én. Og så havde krigen været i gang, blodet havde flydt, og der var blevet de forfærdeligste tumulter. Så galt gik det heldigvis ikke. Det må være noget med klimaet, for provokationen var der. I fuldt mål. Mennesker, som uden videre disponerer over andres tid og andre liv, er skyld i konflikterne. De er hensynsløse, og det er hensynsløsheden, der sætter krige i gang. Uanset terrorisme er forfærdelig, først og fremmest fordi den rammer uskyldige, sagesløse mennesker, så er en gengældelse, der rammer andre uskyldige mennesker, akkurat lige så forkert. De mennesker, der disponerer alt dette, sætter sig selv over andre. De skaber konflikter i stedet for at løse dem. På forsiden bringer vi en artikel, hvoraf fremgår, at USA nu angiveligt sætter alt ind på at komme terrorismen til livs. Thuleradaren er ikke mere interessant. Slyngelstaterne udgør ikke mere den samme rakettrussel som hidtil. Hvor er det mærkeligt. Med mindre USA har sat sig for at uskadeliggøre de såkaldte slyngelstater én efter én - i terrorristbekæmpelsens navn. Og i Israel mener Sharon , at løsningen på konflikten dér i landet er at overtrumfe palæstinensernes terror med en massiv statsterrorisme. Alle disse voldsmagere, der vil stå forrest i køen, forpester vor verden. Men hvor fristende det end er, løser vi ingen problemer ved at stikke dem én. Vi må holde hænderne i lommen og snakke os til rette.