Tillykke med de 25 år, Siumut

Ét er, at Siumut-toppen i en årrække styrede landet i en evig brandert, der skabte store omkostninger for samfundet - et andet, at vi nu, hvor vi har lagt skandalerne bag os, står i stampe uden aktuelle udviklingsmuligheder og med en dårlig smag i munden af, at det mere drejer sig om magten, jobbet og lønnen, end sagen - Grønlands fremtid

Fredag d. 2. august 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Grønlands historie, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

PARTIET SIUMUT er fyldt 25 år, men selvom et kvart århundrede er et regulært jubilæum for en politisk organisation - især Grønlands første parti - i et ungt demokrati, så valgte partiledelsen at udsætte festens glæde til en anden god gang. Årsagen er angiveligt, at partiet ikke har råd til en fest eller i alt fald ikke mener, det er det rette tidspunkt - her højst et halvt år før valget - at provokere kreditorerne alt for meget. Det er vel svært nok at holde dem fra døren.

Men der kan også være andre grunde til ikke at feste. Partiet er plaget af interne stridigheder og magtkampe, og snart skal fremtidens magtroller fordeles i det ustabile hierarki, hvor man kun kan regne med hjælp så længe, man selv er til nytte. Det er endnu for tidligt at vælge side eller vurdere sine egne chancer i spillet om magten. Derfor skal der gås på listefødder, og partitoppen - og de, der gerne vil være partitop - skal holde sig langt væk fra kontroversielle udfordringer.

En jubilæumsfest kunne blive en konfrontation med den knap så mindeværdige del af fortiden. Ved sådanne lejligheder er det kutyme at se tilbage på de forgangne år og vurdere, hvor megen ros - eller ris - jubilaren har fortjent. Tilbageblikket kan være ubarmhjertigt, hvis uindviede blandt de indbudte husker for godt.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at udsættelsen af festlighederne skyldes ydmyghed og klædelig beskedenhed. Måske mener partiet, at tiden ikke er inde til fest og løssluppenhed, men til alvor og omtanke - indtil de alvorligste sociale problemer er løst, indtil en nyrenoveret folkeskole begynder at leve op til de krav, som videreuddannelserne stiller, indtil der er skabt grundlag for selvforsyning af veluddannet arbejdskraft og igangsættere, som kan bane vejen for en fremtid med vækst og fremgang.

Men det er svært at sige.

HER PÅ AVISEN synes vi, det er ærgerligt og uretfærdigt, hvis ingen fremhæver nogle af Siumuts fortjenester fra partiets første 25 år. Vi indrømmer dog, at det har været vanskeligt at isolere bestemte politiske resultater som ubetingede succeser. Men Siumut har været et politisk og åndeligt/kulturelt ståsted for en kolossal masse mennesker, der her fik en fornemmelse af, at de var med til at føre Grønland frem til en selvstændig nation, som markerede sig med sit unikke særkende som en betydelig faktor i Arktis og i den tredje verden i det hele taget.

Siumut har været Grønlands grundtvigianske højborg. Her smøg man sig fri af det danske åg - under sang og dans - i en lykkelig og fremadrettet bevægelse/forening, der med sin eksistens og parole bekræftede den bæredygtige grønlandske identitet og virkelighed. Siumut har givet mange mennesker mange lykkelige stunder og en tro på, at vi kan nå vore mål om en bedre og mere værdig tilværelse. Bevægelsens ledere har været agtede borgere, nationens forbilleder, ungdommens idoler.

Siumut er for de fleste indbegrebet af hjemmestyret, fordi partiet har været ved magten gennem alle årene. Siumut har høstet hjemmestyrets fortjenester, men naturligvis også dets fejl.

Hjemmestyret var en voksen opgave. Det er det endnu. Det har krævet en god portion mod at overtage det administrative ansvar fra Danmark og påtage sig den styring, der tidligere skulle et dansk ministerium til at klare. Det er derfor ikke uden grund, at hjemmestyrets første fædre og deres parti har nydt respekt og anseelse.

Siumut red i mange år på denne bølge og blev et stærk, helt urørligt parti, der kunne vælge sine samarbejdspartnere efter forgodtbefindende.

MEN INGEN VEJ har altid medvind, ned-ad-bakke og høj blå himmel. Somme tider er vinden imod, og det går op ad bakke, i regn og sne.

Lige nu vader Siumut rundt nede i bunden af dalen og ved tilsyneladende ikke, hvilken vej og hvilket pas, der fører videre fremad. Partiets frontfigurer har længe været uenige om ruten, men er dog fulgtes ad nedad og nedad. Det er det nemmeste. Man bliver så træt af at gå op.

Men enhver rensdyrjæger med dyr på nakken ved, at det er uklogt at miste højde for tidligt. Det er tåbeligt bare at gå nedad, fordi det er det nemmeste. Man bør sikre sig, at vejen fører videre til målet - med de mindste anstrengelser.
 
  Illustration indsat af Atagu:
hentet fra forsiden af "ILLIMMI" nr. 6 1982
(dobbeltsproget ungdomsblad)
- temanummer om alkoholmisbrug
   
Flere og flere har gennem årene indset dette og følger Inuit Ataqatigiit ad stierne højere oppe. Her på det sidste hører vi i ny og næ den demokratiske Per jodle i fjeldslugterne. Også ham er der nogen, der vil følge, for ingen kan i længden leve i en isoleret dal uden udsigt til havet og fremskridtet.

MAN KAN IKKE leve evigt på fortidens bedrifter og den respekt, de gav. Uden ny indsats lider anseelsen og værdigheden skade. Ét er, at Siumut-toppen i en årrække styrede landet i en evig brandert, der skabte store omkostninger for samfundet - et andet, at vi nu, hvor vi har lagt skandalerne bag os, står i stampe uden aktuelle udviklingsmuligheder og med en dårlig smag i munden af, at det mere drejer sig om magten, jobbet og lønnen, end sagen - Grønlands fremtid.

Partiet Siumut har et godt navn. Men navnet er ikke nok; man skal leve op til dets betydning. De næste 25 år bliver derfor en anstrengende vandring op af dalens stejle skråninger - op hvor det går lige ud, og hvor man kan se og bevæge sig fremad.