1001 dags forhaling

Han har opgivet at løse de sociale problemer for de tvangsanbragte børn på døgninstitutioner

Fredag d. 20. september 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

NÅR EN BOKSER til de store mesterskaber smider håndklædet i ringen, kommer en ny mester på tronen - en ny "regent" siger sportsjournalisterne. Den gamle forlader arenaen og skaber sig en ny tilværelse eller forsøger at dygtiggøre sig til et senere comeback. Men under alle omstændigheder overlader han posten til en anden. Det er han nødt til. Det er konsekvent og rigtigt.

Nu er boksere jo ikke betydeligt klogere end alle andre, og det er vel rimeligt at antage, at enhver anden kan forstå logikken i et regeringsskifte, når lederen ikke slår til.

Sådan også med landsstyremedlem Ole Dorph, der uvist af hvilken grund har udsendt en plan, der i et og alt ligner et håndklæde - oven i købet med hans egne initialer. Han har opgivet at løse de sociale problemer for de tvangsanbragte børn på døgninstitutioner. Selv synes han, at planen er visionær, og han har givet den navn derefter. "Tassa! De næste 1001 dage".

Det smager lidt af "1001 nats eventyr". Men mens de mange nætters fortællinger var fiktion, bliver dagens Dorphs visioner næppe andet end luftkasteller. Når landsstyremedlemmet har hentet inspiration i den gamle klassiker, så er det fordi han har set sin fordel i at forhale sagen, ganske som Tusind og én nats Sheherazade, der hver morgen, når lyset kom, var midt i et spændende afsnit af sin fortælling, så hun fik endnu en dag at leve i.

Der skal ikke være tvivl om, hos hvem af de to Atuagagdliutits største sympati ligger. Mens Sheherazade havde et smukt motiv med sin plan, virker Ole Dorphs rådden.

Han vil nemlig spare penge og skære ned på antallet af døgninstitutionspladser, selvom der mangler i hundredvis af pladser for at imødekomme behovet nu og i nærmeste fremtid. Planen går ud på at overflødiggøre dem, men det tror ingen fagfolk kan lykkes.

Ole Dorph taler om at lægge ansvaret ud på de udsatte familier og deres lokale netværk, men ser bort fra, at det jo netop er det miljø, der er skadet. For at kunne påtage sig et ansvar af den karakter, må man være ressourceperson eller ressourcefamilie, og det er ikke en egenskab, man kan tillægge hvem som helst. Selv mange velfungerende mennesker med personligt og socialt overskud, kan være ude af stand til at påtage sig ansvaret for en skrantende familie, der vanrøgter sine børn. Hvor gerne de ellers vil.

Sheherazade klarede sig. Hun overlevede 1001 nat og blev benådet. Vi ønsker også Ole Dorph et godt og langt liv, men som landsstyremedlem for sociale anliggender har han spillet fallit. Han bør derfor ikke overleve politisk i dette job, og det bør vælgerne huske til landstingsvalget.