Magtkamp i Siumut gav valg

Efter de skæbnesvangre ordførertaler, der klart og tydeligt satte dem stolen for døren, fik begge landsstyremedlemmer lov til at advokere for deres uskyld. Og ikke bare argumenterede de to uforbeholdent for, at det var i orden at overtræde loven - Jonathan bakkede dem op og tilsluttede sig det underlige synspunkt, at målet helliger midlet, også selvom det betyder, at landsstyremedlemmerne overtræder de love, de selv er med til at vedtage.

Fredag d. 18. oktober 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

LUFTEN HAR LÆNGE trængt til at bllive renset i Landstinget, og derfor skulle vi have haft det landstingsvalg for længe siden. Foruden alle de kræfter, der i årevis er brugt på Siumuts interne magtkamp, har det sidste halve års tid været præget af det valg, der senest skulle holdes til februar. Det landspolitiske liv har været forplumret, og vælgerne har længe haft lyst til at sige deres uforbeholdne mening.

Men lige nu er det forfærdelig upraktisk. Finansloven er ikke vedtaget, og dele af samfundet er sat i stå i op til et halvt år (læs artiklerne her på de første otte sider). Den udskudte finanslov vil udskyde en lang række påtrængende og uopsættelige initiativer, der rækker ud over, hvad den netop vedtagne midlertidige finanslov har mulighed for at dække.

På den anden side ville det også være forkert at vedtage en finanslov og dermed udskrive valg, fordi det nye landsting dermed fra starten ville være bundet op på en politik, det måske ikke går ind for.

Tidspunktet er altså dårligt valg. Så hvorfor kom det nu.

DET GJORDE DET, fordi landsstyreformanden og landsstyret nu ikke mere kan blive ved med at skubbe problemerne foran sig. Dyngen af sammenskrabet skidt og møg er blevet så stor, at den er blevet synlig for alle. Der skal ryddes op, uanset tidspunktet. Uanset hvor ubelejligt det er.

Men Jonathan kunne godt have fortsat. Han kunne selv have overtaget de to landsstyreposter, hvis han ikke ville have modstandere ind på magtfulde poster. Og han kunne have sikret finansloven. Han kunne også have fortsat til det ordinære valg og vel endda også fremrykket det lidt.

Men hensynet til de to støtter i landsstyret og internt i Siumut, landsstyremedlemmerne Jørgen Wæver Johansen og Lise Lennert, som det samlede landsstyre ville smide på porten på grund af bevillingsoverskridelser i stor målestok, vejede tungere.

Efter de skæbnesvangre ordførertaler, der klart og tydeligt satte dem stolen for døren, fik begge landsstyremedlemmer lov til at advokere for deres uskyld. Og ikke bare argumenterede de to uforbeholdent for, at det var i orden at overtræde loven - Jonathan bakkede dem op og tilsluttede sig det underlige synspunkt, at målet helliger midlet, også selvom det betyder, at landsstyremedlemmerne overtræder de love, de selv er med til at vedtage.

MED JONATHANS udskrivelse af valg afskar han Inuit Ataqatigiit fra at stille en mistillidsdagsorden til landsstyremedlem Ole Dorph. Og han afskar tingets medlemmer fra at oponere mod alle Jørgen Wævers, Lise Lennerts og hans egne urimelige påstande om det betimelige i at bruge penge, der ikke er bevilget.

Og nu sker der så ikke en brik, før et nyt landsting har vedtaget en finanslov med fremtid i.

Nogle embedsmænd siger, der kan gå op til et halv år, før en sådan finanslov er endeligt på plads. Lad os håbe, at landstingsvalgets sejrherrer er folk, der bliver valgt på en fornuftig, klar og målrettet politik, der hurtigt kan sættes i gang og lette de problemer, der har bragt mange af os i en tilstand af apati og modløshed.

LANDSSTYREFORMANDEN blev vred over, at han ville miste et par af sine interne støtter i partiet. Derfor svarede han igen ved at fyre Landstinget. De formastelige skulle straffes. Men han ramte også borgerne, vælgerne.

Hvis landsstyreformand og partiformand havde været samme person, havde vi næppe fået valg, for så ville landsstyreformanden have haft partiet bag sig, og den magtkamp, der raser i Siumut indtil landsmødet søndag, og som forstærkes af, at partiet har fordelt magten på to personer, var ikke blevet slet så dominerende.

Og dermed havde vi næppe fået valg her og nu, men for et år siden, da landsstyresamarbejdet med Inuit Ataqatigiit knustes.