Kilde: Bjarne Rasmussen
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 23. januar 2019Der mangler et foto for næsten hvert eneste af de mange KGH/KNI fartøjer og skibe, der var beskæftiget i kystfarten/bygdefarten ved Grønland.
Jeg håber nu på, at denne her efterlysning af sådanne fotos vil medføre, at der ”dukker fotos op fra gemmerne
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 16. september 2018Jeg har derfor i årevis – dog desværre uden held - forsøgt at gøre "Det blå Danmark" opmærksom på, at der faktisk ikke findes et egentligt Digitalt Maritimt Arkiv, der bevarer og formidler digitaliserede arkivalier fra den danske handelsflåde uanset hvor de sejlede - et maritimt arkiv hvori der også kan opbevares/formidles sømandens beretninger/erindringsbøger/fotos og evt. gamle smalfilm/videofilm fra en svunden tid i den danske handelsflåde inden det bliver for sent, og materialet går tabt ved sømandens dødsfald
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 2. august 2017En krønike/bog med mange faktuelle informationer om shipping og sejlads i polarområderne - især Grønland - herunder mange beretninger fra Grønlandsfarten "fra første hånd"..det meste af bogen omhandler i øvrigt Grønland. I bogens Appendiks er der mange kildehenvisninger til især bøger, der i dag er ret sjældne, men meget informative om Grønland.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 1. august 2017Da min selvbiografi var skrevet færdigt gik det op for mig, at en lignende bog ikke ville blive skrevet igen af nogen - ganske simpelt hen fordi det ikke længere er muligt for nogen at udmønstre til lignende sejladser i dagens handelsflåder; dette uanset om de er danske eller om de er udenlandske.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Mandag d. 31. juli 2017Skriveprocessen med "Styrmanden fra Strynø" gjorde mig imidlertid nysgerrig efter at lære noget om mine "slægtsrødder" på Strynø og Strynø Kalv gennem tiderne - samt også at lære noget om de samfundsforhold, der var fremherskende på disse øer i perioden 1600 tallet og frem til ca. 1975 hvor jeg forlod Strynø for at starte på sømandslivet.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 14. juni 2016Hvordan har Crystal Cruises så løst udfordringerne med disse ekstra omkostninger vedr. sejladssikkerheden på den omtalte Crystal Serenity rejse i de arktiske farvande inkl. de grønlandske anno 2016 ?
Meget simpelt: de ekstra omkostninger til en forøget sejladssikkerhed under besejlingen af de arktiske farvande ser ud til at være lagt på billetprisen til denne rejse; og alligevel har der længe været udsolgt…!
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 23. juli 2015Men så kommer den ubehagelige overraskelse, og det er prisen for at hæve og fjerne det store skibsvrag under særligt vanskelige omstændigheder ved øen Giglio; en merpris på omkring 7 milliarder kr…!
Hvad mon denne merpris kunne beløbe sig til såfremt forliset og den efterfølgende bjærgning og fjernelse af skibsvraget var sket i det grønlandske søterritorium
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 25. juni 2015Men hvis nu de store krydstogtskibe ikke længere ville besejle de grønlandske farvande efter den typiske afgang fra Reykjavik i Island på grund af disse risici, så kunne man måske forestille sig en veritabel ”luftbro” fra Island til grønland.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 2. oktober 2014Hverken Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, eller dele af det grønlandske erhvervsliv, var særligt positivt stemt overfor de skærpede danske krav til krydstogtskibssejladsen ved Grønland
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 31. juli 2014Så vidt jeg ved er Grønlands Selvstyre og den danske Søfartsstyrelse i disse måneder ved at lægge sidste hånd på "Forslag til lov om ændring af søloven og forskellige andre love med henblik på at forøge sejladssikkerheden i det grønlandske søterritorium – måske kan de lige akkurat nå at indføre en bestemmelse om at alle krydstogtskibe i de grønlandske farvande SKAL have sådant et følgeskib.
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 27. september 2013Man undrer sig atter engang: Her er det at jeg som så ofte før undrer mig over udtrykket ” – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is.”
Når jeg ser på disse tre iskort over de grønlandske farvande, så synes jeg ikke at jeg ser de store forandringer i perioden 1983 – 2011?
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 14. september 2013Udenlandske skibe kan passere uhindret igennem det ydre grønlandske territorialfarvand og endda anløbe en grønlandsk havn uden at skulle leve op til danske regler om fx isforstærkede skrog
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 5. juli 2013Vupti – nu er alle isbjergene og isskosserne i det grønlandske søterritorium lige pludseligt ikke noget problem i IMO Polarkoden, og hverken nationalstaten (fx Danmark) eller IMO behøver at stille krav til, at fx krydstogtsskibe skal være isforstærket i det hele taget under sejlads i polarfarvande med lidt is (isbjerge og isskosser)!
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 12. maj 2013Informative film på YouTube
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 2. maj 2013På mig virker svarene, som om der i Erhvervsministeriet er en vis uvilje mod at skærpe sejladssikkerheden seriøst i disse farvande selvom det vel er hovedformålet med L 154 - mon det skyldes et misforstået hensyn til erhvervslivet i Grønland som det skete i sin tid før MS Hans Hedtoft tragedien?
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 19. marts 2013Jeg gætter på at skibets kaptajn/skibsreder slipper med en bøde på et par tusinde kroner, og så er den sag afgjort - uagtet at mange menneskeliv kunne være på spil forårsaget af en given overtrædelse !!
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 22. februar 2013Filmene giver ikke mindst uundværlig viden til politikere og andre beslutningstagere. Og der de sidste ugers debat i Danmark vist, at behovet er uhyggeligt stort.
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 30. januar 2013Kunne en sådan tragedie ske igen i nøjagtigt dette samme område – men nu under sejlads i sommerperioden juni – juli – august-september, og nu med et af de store krydstogtsskibe, der medfører i tusindevis af passagerer, og som ikke er isforstærket i en høj isklasse, og som i det hele taget ikke er konstrueret til at kunne ”tåle” at påsejle selv et meget lille isbjerg ved et uheld?
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 2. december 2012Sejladssikkerheden og havmiljøberedskabet i det grønlandske søterritorium – og jeg gentager lige: det grønlandske søterritorium - så er det ofte meget interessant hvad der IKKE er beskrevet i sådanne rapporter og undersøgelser!
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 14. oktober 2012”..sideløbende hermed foretager Søfartsstyrelsen løbende havnestatskontrol i danske havne på skibe, der planlægger at sejle til Grønland, og Kongeriget har opfordret andre lande, som krydstogtsskibe anløber, inden de sejler til Arktis, til at gøre det samme…”
Hvordan kan det mon være, at myndighederne i Kongeriget Danmark åbenbart ikke lægger vægt på at foretage denne havnestatskontrol under skibets anløb af grønlandsk havn?
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. oktober 2012Skibet er næsten helt nyt og manglede ikke moderne navigationsudstyr, men måske manglede skibets egne navigatører at blive obligatorisk efteruddannet i at sejle i isfyldte arktiske farvande
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Mandag d. 24. september 2012Det overgår simpelthen min forstand og praktiske erfaring, at myndighederne i Kongeriget Danmark giver tilladelse til at krydstogtskibe må besejle det grønlandske søterritorium i denne nationalpark.
Bjarne Rasmussen
Mandag d. 17. september 2012I august 1998 blev M/S Kista Arctica således presset i dagevis af polar pakisen ude på åbent hav i nærheden af Kap Boer Ruys i NØ Grønland. Jeg var selv om bord, og kan bekræfte at situationen var meget kritisk i dagevis selv for dette polarskib, der var bygget over højeste isklasse.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 9. september 2012Hvordan kan det være at myndighederne i Kongeriget Danmark tillader et krydstogtskib at besejle et område i det grønlandske søterritorium, der kræver en så stor og formodentligt meget kostbar SAR indsats?
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 20. juli 2012Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor et krydstogtskib sejler ind i en grønlandsk fjord, og derpå i passende afstand af en gletcher sætter deres små både i vandet for at sejle passagerne det sidste stykke helt hen til gletcheren så de kan tage fotos og video.
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 19. maj 2012Det bliver også ofte fremført, at nogle krydstogtskibe er isforstærket, men i så fald er skibet kun isforstærket til at sejle langsomt frem i en rende af relativt tyndt og brudt vinteris foretaget af en isbryder, og vel at mærke kun i Den Botniske Bugt, der ligger i Østersøen mellem Sverige og Finland. Det har intet at gøre med sejladsen ved Grønland uanset årstiden.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 8. april 2012Med den stigende besejling af de grønlandske fjorde og bugte med krydstogtskibe og bulk carriers, der medfører Heavy Fuel i skibets brændstoftanke, stiger også den potentielle risiko for en skibsulykke der kan medføre alvorlig havforurening i disse områder.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 29. marts 2012Besætningen i skibets styrehus kunne ikke se denne isskosse på skibets radarskærme, og ingen havde visuelt lagt mærke til den. Skibet rammer nu denne isskosse med boven agten for bulbstævnens befæstning på skibsskroget.
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 28. marts 2012Det ser vist desværre ud til, at magtfulde internationale erhvervsinteresser indenfor fx. offshore industrien med alle de tilhørende støtteskibe inkl. råolietankskibe og naturgastankskibe samt magtfulde politikere i The Arctic Five landene er i fuld gang med at påvirke den kommende IMO Polarkode.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 8. marts 2012Da jeg læste dette udsagn "Ingen parsejlads for krydstogtskibe i grønlandsk søterritorium" fra Ole Sohn og Jens B. Frederiksen vedr. krydstogtskibe i isfyldt grønlandsk søterritorium, var min første tanke: Det her bliver da vist en politisk gentagelse af Hans Hedtoft katastrofen!
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 18. maj 2011SAR tjenesten i disse øde og svært tilgængelige barske arktiske egne og farvande er jo altid et meget seriøst emne, men qua mine mange års erfaring med kommerciel besejling af netop disse isfyldte farvande med forskellige skibstyper, herunder passagerskib samt kendtmand på et meget stort tankskib, er det min faste overbevisning, at nedenstående udsagn burde have haft en lige så høj prioritet på dette møde:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 30. november 2010Rapporten anbefaler ikke obligatorisk brug af kendtmand; en konklusion som Grønlands Selvstyre dog ikke er enig i. Et tiltag til en forebyggende indsats for at skabe mere sikker sejlads i Arktis - og især i grønlandsk søterritorium – kunne måske derfor være at realisere konceptet Arktisk Kendtmand
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 23. november 2010Mange nationale og internationale parlamentarikere, regeringer, styrelser og departementer samt ikke mindst erhvervsorganisationer og miljøorganisationer mv. er i disse år beskæftiget med at udarbejde strategier og opstille mål vedrørende Arktis.
Det tager jo tid alt sammen, og i mellemtiden har jeg som almindelig ”privat person” - og af en nærmest grænseløs kærlighed til polarområderne - stillet nogle spørgsmål af maritim karakter til mange af ovennævnte.
For eksempel har jeg her i efteråret fremsendt dokumentet Indsigt – rigsfællesskabets maritime udfordring i Arktis til Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget i det danske Folketing.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 26. oktober 2010Vi smed øjeblikkeligt alt hvad vi havde i hænderne, og kæmpede os frem til M/T Betty Teresa. Hun kunne ikke forcere storisen på grund af havariet med skruen, men dog godt manøvrere ganske lidt.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 16. september 2010Så nærmer tiden sig for afslutningen på årets maritime aktiviteter indenfor offshore og krydstogtssejlads i de nordlige grønlandske farvande. I den forbindelse tillader jeg mig venligst – og forhåbentligt nøgternt og sagligt – at gøre en lille kort status på emner som havmiljøberedskab, sejladssikkerhed og lodstjeneste/kendtmandstjeneste i det grønlandske søterritorium.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 5. september 2010Nu har alle mødedeltagerne sikkert nok af tunge emner på dagsordenen i disse dage – men skulle der mod forventning blive tid og lejlighed til det kan jeg anbefale mødedeltagerne en stille refleksion over nedenstående udfordringer for ALLE de arktiske kyststater og IMO.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 10. juni 2010Det kom imidlertid til at foregå helt, helt anderledes. Diverse nationale og internationale meteologiske eksperter i is havde udtalt, at isbjerge ikke burde anses for et problem ude på Fyllas Banke – men der var tværtimod mange isbjerge; og supplyskibene knoklede løs med at slæbe dem væk når de havde kurs mod boreskibet. På et tidspunkt havde et stort isbjerg kurs direkte mod boreskibet hvorpå skibet koblede borerøret af og sejlede væk. Det vendte så tilbage og koblede på igen – imponerende; men der var jo heller ikke olietryk i borerøret så at sige !
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 4. juni 2010I disse måneder hvor offshore aktiviteterne i Arktis står for døren, kunne det måske være meget relevant at se mere end 14 dage tilbage på et enkelt område, der er meget oppe i tiden, nemlig offshore katastrofer.
Det er således ikke engang 12 måneder siden, at der skete en offshore katastrofe ved Australien, der på mange måder minder om den nuværende DEEPWATER HORIZON katastrofe.
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 25. maj 2010Hvorfor ikke frivilligt benytte sig af de eksisterende muligheder for opkvalificering af det personale, der er beskæftiget - eller forventes beskæftiget - med offshore aktiviteter og/eller sejlads i de arktiske farvande i den kommende tid ?
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 15. maj 2010Hvor har de det dog egentligt nemt, havmiljøberedskabet under disse varme himmelstrøg, thi de skal ikke bekæmpe en olieforurening i isfyldt og meget ofte også tågefyldt og stormende farvande som de arktiske farvande !
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 11. maj 2010I antarktiske farvande er der i de senere år sket flere ulykker med krydstogtskibe, men i 2009 var nok blevet nok – og i løbet af bare nogle få måneder enedes 28 lande, der er med i en traktat om Antarktis, på et møde i USA/Baltimore om at fastsætte en maximumsgrænse for krydstogtskibe der besejler Antarktis. Det danske rigsfællesskab inkl. repræsentant fra det daværende landstyre i Grønland deltog også på dette møde.
Bjarne Rasmussen
Mandag d. 3. maj 2010Mig bekendt er sådanne enorme havmiljøkatastrofer heldigvis aldrig forekommet ved Grønland – endnu da – men efter lokale grønlandske forhold var det nu alligevel tæt på at ske en meget stor havmiljøkatastrofe i Scoresbysund Fjorden i 1988
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 28. april 2010Forhåbentligt sker en sådan stor havmiljøkatastrofe aldrig i den sårbare arktiske natur ved Grønland, men skulle Grønlands Selvstyre, samt de respektive kommuner, nu alligevel med rettidigt omhu tage passende forholdsregler på området, kunne det måske gøres uden de helt store omkostninger.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 22. april 2010Et enkelt høringssvar angiver også muligheden for international oversøisk besejling af store havne i Grønland med containerskibe, der har en kapacitet på helt op til 3000 TEU. Besejling med så store internationale panamax containerskibe vil minimere prisomkostningerne til bunkersolie pr. transporteret TEU samt potentielt kommende CO2 afgifter på netop bunkersolie
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 14. april 2010Vil det være både teknisk og økonomisk relevant såfremt de kommende nye bygdeskibe til Selvstyrets eget rederi, Royal Arctic Bygdeservice A/S, designes således, at disse skibe også kunne bidrage aktivt til det grønlandske katastrofeberedskab under en skibsulykke hvor svær bunkersolie strømmer ud i den sårbare arktiske natur?
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 11. april 2010Kan og vil de arktiske kyststater og den internationale skibsfart bruge de fornødne resurser til implementere Polarkoden og øvrige arktiske koder og guidlines såvel i land som til søs - inden den maritime andel af offshore aktiviteterne, minedrift aktiviteterne og krydstogtsejlads for alvor forøges i Arktis?
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 1. april 2010Disse guidelines blev fremlagt og vedtaget af Arktisk Råd i 2009 for dermed være med til, at beskytte det arktiske miljø bedst muligt. Disse guidelines bliver også kaldt Chris Cuddy rapporten, og den kan læses på dette link www.arctic-council.org der peger direkte til ”Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines” . Jeg finder det imidlertid tankevækkende, at omtalte ”Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines” fra 2009 åbenbart IKKE er den oprindelige rapport/guidelines
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. februar 2010Hvis Grønlands Kommando (GLK) er pålagt, at de først skal have materiel og mandskab fløjet op fra Danmark og derpå finde egnede skibe i området til at sejle det ud til katastrofe området - og hvis den canadiske kystvagt skal komme Grønland til undsætning ved en potentiel offshore havmiljøkatastrofe (eller et større udslip af svær bunkersolie fra et større skib) – så kan en større havmiljøkatastrofe vist nå at gøre megen skade i det sårbare arktiske miljø inden den bliver nedkæmpet – desværre !
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 22. januar 2010Såfremt denne olieefterforskning resulterer i udvinding af olie i den grønlandske EEZ, vil det forhåbentligt medføre både øget velstand og nye arbejdspladser i Grønland. Bagsiden af medaljen kan imidlertid hurtigt blive en større offshore havmiljøkatastrofe under olieefterforskningen, eller under selve olieudvindigen; eller under bortsejling af den udvundne råolie igennem farvandene i den grønlandske EEZ.