Arktisk besejling anno 2010

Så nærmer tiden sig for afslutningen på årets maritime aktiviteter indenfor offshore og krydstogtssejlads i de nordlige grønlandske farvande. I den forbindelse tillader jeg mig venligst – og forhåbentligt nøgternt og sagligt – at gøre en lille kort status på emner som havmiljøberedskab, sejladssikkerhed og lodstjeneste/kendtmandstjeneste i det grønlandske søterritorium.

Torsdag d. 16. september 2010
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Arktis, Havmiljøberedskab, Miljø og natur, Transport.

Så nærmer tiden sig for afslutningen på årets maritime aktiviteter indenfor offshore og krydstogtssejlads i de nordlige grønlandske farvande. I den forbindelse tillader jeg mig venligst – og forhåbentligt nøgternt og sagligt – at gøre en lille kort status på emner som havmiljøberedskab, sejladssikkerhed og lodstjeneste/kendtmandstjeneste i det grønlandske søterritorium.

Havmiljøberedskabet
I løbet af 2010 har der været megen debat om netop dette emne i relation til årets olieefterforskning ved Grønland. Ansvarsfordelingen for bekæmpelse af en større havmiljøkatastrofe i grønlandsk farvand er defineret meget klart dags dato, men erfaringerne fra store havmiljøkatastrofer andre steder i verdenen – herunder også store skibsulykker med havforurening til følge - viser klart, at aktørernes aktive bekæmpelse af havforureningen kræver enorme resurser; og det bliver med garanti ikke billigere i isfyldt arktisk farvand !.

Forhåbentligt har disse store havforueningskatastrofer vist alle medlemmerne af Arktisk Råd, at både forebyggelse og et handlekraftigt aktivt beredskab med adgang til tilstrækkelige resurser er vejen frem i Arktis når olieefterforskningen for alvor tager fart i de kommende år.

Sejladssikkerhed
Sejladssikkerheden i grønlandsk søterritorium er et ansvar for den danske Søfartsstyrelse, og her kan det måske være meget relevant at fremhæve den bekendtgørelse om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium, der trådte i kraft pr 1. juli 2009 (Bekendtgørelsen kan læses her: Bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium ).

Bemærk, at denne bekendtgørelse også gælder for alle de skibe som er, eller var, beskæftiget med Cairn Energy olieefterforskningen og som anløb grønlandsk søterritorium her i 2010 !!

Jeg er temmelig imponeret over, at ALLE disse skibe kunne dokumentere at opfylde ALLE kravene i denne bekendtgørelse overfor Søfartsstyrelsen INDEN de anløb grønlandsk søterritorium; især paragraf 5, stk 1,2 og 3 hvorfra jeg citerer følgende:

§ 5. Skibe skal have mindst én navigatør til rådighed om bord, der har fornødent lokalkendskab til det farvand, som skal besejles.
Stk. 2. Rederiet skal kunne dokumentere navigatørens erfaring med og viden om sejlads i arktiske øde og isfyldte farvande.
Stk. 3. Navigatøren skal have kvalifikationer, som ville give ret til at føre det pågældende skib. Der kræves dog ikke gyldigt sønæringsbevis.


Jeg tager det som en selvfølge, at alle krydstogtskibene har helt styr på at opfylde alle kravene i denne bekendtgørelse fra 2009. Skulle det imidlertid knibe med at opfylde alle kravene i paragraf 5, kunne skibets tilkaldelse af lods - eller kendtmand som det jo er i grønlandsk søterritorium – måske være meget relevant !

Lodstjeneste/Kendtmandstjeneste i Grønlands søterritorium
Så vidt jeg ved, så findes der ikke lovgivning vedr. lodstjeneste mv. i grønlandsk søterritorium (I Danmark er lodstjenesten underlagt farvandsvæsenet der igen er underlagt Forsvaret).

Men med den stigende besejling af grønlandsk søterritorium med både offshore supplyskibe etc. samt store krydstogtskibe og store malmskibe, begynder det måske at blive relevant med en mere formaliseret arktisk kendtmandstjeneste. Her viser Royal Arctic Line A/S måske vejen frem hvilket der kan læses mere om her . Som supplement kunne Arktiske Kendtmænd i Grønland uden for denne ordning måske gennemgå en certificering jævnfør dette her forslag Arktisk Kendtmand.

Men måske bliver alle disse arktiske maritime problemstillinger løst i den fælles arktisk strategi som Det grønlandske selvstyre og Danmark fremlægger på ministermødet i Arktisk Råd i Nuuk i foråret 2011 – eller hvad??