Dansk polarfart 1915 - 2015

En krønike/bog med mange faktuelle informationer om shipping og sejlads i polarområderne - især Grønland - herunder mange beretninger fra Grønlandsfarten "fra første hånd"..det meste af bogen omhandler i øvrigt Grønland. I bogens Appendiks er der mange kildehenvisninger til især bøger, der i dag er ret sjældne, men meget informative om Grønland.

Onsdag d. 2. august 2017
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Arktis, Bogreolen.


Jeg håber, at denne krønike over dansk polarfart i perioden 1915 – 2015 vil være til lige så megen glæde, berigelse, overraskelse, undren og oplysning for læseren som den til stadighed er for mig.

Under læsning af bogen vil den opmærksomme læser måske undre sig over, at jeg har citeret en del fra især Rederiet J. Lauritzens offentlige tidskrift FRIVAGTEN og fra Kongelige grønlandske Handels offentlige tidskrift KGH Orientering i denne bog.

Dette har jeg valgt at gøre fordi jeg har vurderet, at disse offentlige tidskrifter giver et godt indtryk af de mange shipping udfordringer som den danske internationale polarfart i nyere tid mødte og håndterede.

De mange personlige beretninger i bogen som er tilsendt mig af de søfarende er jeg særligt glad for thi de giver et godt indtryk af de mange forskellige udfordringer, der kan være for sømændene under selve besejlingen af polarfarvandene

Ved siden af ovennævnte kilder har jeg været inspireret af et meget omfattende kildemateriale som jeg har gjort en del ud af i bogens Appendiks. Jeg kan anbefale læseren af denne bog at fremskaffe og læse især de mange bøger og Betænkninger m.v. som jeg henviser til.

Sidst men absolut ikke mindst retter jeg en særlig tak til Fjord Riisgaard, Ole Albertsen, Povl Kjeld Hansen, Fritz Ploug Nielsen og Per Danker, der alle har ydet mig uvurderlig hjælp under såvel min research som under min udarbejdelse af bogen
Hent bogen her
Dansk polarfart 1915 - 2015