Indsigt: Den nordatlantiske Gruppe lancerer nyt arbejdsprogram

Den nordatlantiske Gruppe lancerer nyt arbejdsprogram

Den Nordatlantiske Gruppe vil også stadig følge de mærkesager, som har præget arbejdet fra begyndelsen. Blandt andet det nordatlantiske samarbejde, hvor både Juliane Henningsen og Høgni Hoydal er aktive. Høgni Hoydal især gennem Nordisk Råd og Juliane Henningsen gennem Den Arktiske Parlamentarikerkomité, hvor hun for nyligt blev udnævnt som næstformand.

Fredag d. 26. november 2010
Den nordatlantiske Gruppe
Emnekreds: Politik.

”Visionerne og arbejdet”. Det kalder de nordatlantiske medlemmer i Folketinget, Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit og Høgni Hoydal frá Tjóðveldi, deres nye arbejdsprogram.

De danner sammen Den Nordatlantiske Gruppe, som blev stiftet i 2001, og målet i dag er det samme som dengang: At markere Grønlands og Færøernes stemme i Folketinget og styrke de fælles nordatlantiske interesser.

I den kommende tid vil gruppen blandt andet undersøge, hvilke rettigheder færinger og grønlændere har, når de flytter til Danmark, og ligeledes når de flytter hjem igen. Gruppen vil sammenligne færingers og grønlænderes rettigheder med de øvrige nordiske-, EU- og EØS-borgeres rettigheder i Danmark. Ud fra undersøgelsen, skal der udarbejdes et rettighedskatalog for de nordatlantiske borgere.

Den Nordatlantiske Gruppe vil også stadig følge de mærkesager, som har præget arbejdet fra begyndelsen. Blandt andet det nordatlantiske samarbejde, hvor både Juliane Henningsen og Høgni Hoydal er aktive. Høgni Hoydal især gennem Nordisk Råd og Juliane Henningsen gennem Den Arktiske Parlamentarikerkomité, hvor hun for nyligt blev udnævnt som næstformand.

Arbejdsprogrammet er udgivet på grønlandsk, færøsk og dansk.

Hent arbejdsprogrammet her: Visionerne og arbejdet