Indsigt: Vigtige skridt - at styrke det regionale samarbejde om hval- og sælfangst

Vigtige skridt - at styrke det regionale samarbejde om hval- og sælfangst

NAMMCOs Forvaltningskomité for hvaler hilste flerårige fangstkvoter velkommen, som Grønland for nylig indførte for hvidhvals og narhvalbestande og bemærkede, at disse er beregnet til at genopbygge bestandene i de kommende år, og dermed sikre den langsigtede bæredygtighed af fangster.

Fredag d. 18. september 2009
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
NAMMCO
Emnekreds: Hvaler, Norden, Sælfangst.

Indholdsfortegnelse:
Hvidhvaler og narhvaler
Kvoter af pukkelhvaler for Grønland
Nye bestandsestimater
Økosystembaseret forvaltning og modellering
Ekspert vurdering af hvalaflivnings data


NAMMCO - Den Nordatlantiske Havpattedyr Kommissionen har afholdt sit 18. årlige møde 8.-10. september, i Tromsø, Norge. Nordatlantiske hval- og sælfangst nationer bekræftede deres forpligtelse om at sikre en bæredygtig udnyttelse af havpattedyr gennem videnskabeligt baserede beslutninger, og understreger den store betydning havpattedyr har som fornybare ressourcer for økonomier og kulturer på tværs af regionen.
De centrale konklusioner fra mødet omfatter følgende:

Hvidhvaler og narhvaler
NAMMCOs Forvaltningskomité for hvaler hilste flerårige fangstkvoter velkommen, som Grønland for nylig indførte for hvidhvals og narhvalbestande og bemærkede, at disse er beregnet til at genopbygge bestandene i de kommende år, og dermed sikre den langsigtede bæredygtighed af fangster. Disse kvoter er baseret på anbefalinger fra NAMMCOs videnskabelige komité, der har rådgivet om hvidhval og narhval i Vestgrønland i samarbejde med Den Videnskabelige Komité arbejdsgruppe under Canadisk og Grønlandsk Fælles Kommission for Bevaring og Forvaltning af Hvidhvaler og Narhvaler. Desuden har NAMMCOs Videnskabelige Komité for første gang haft tilstrækkelige oplysninger til at yde rådgivning om narhvaler i Øst-Grønland, en rådgivning som Grønland også har taget hensyn til i sine nationale forvaltningsforanstaltninger.

Kvoter af pukkelhvaler for Grønland
Grønland har stor interesse i at genoptage pukkelhvalfangsten ved sine farvande, og NAMMCOs Forvaltningskomité omkring hvaler har atter anbefalet, at en samlet kvote på 10 pukkelhvaler i Vestgrønland i 2009, herunder ramt og tabte dyr, vil være bæredygtigt. Denne anbefaling var baseret på 2006-rådgivning fra NAMMCO Videnskabelige Komité om, at det fangstniveau vil være bæredygtigt, og konstate-rer, at det seneste bestandsestimat for Vestgrønlandske pukkelhvaler fra 2007 er højere end den tidligere vurdering fra 2005.

Nye bestandsestimater
I betragtning af at der var nye bestandsestimater for vågehvaler og at resultaterne af en ny undersøgelse fra Island vil være til rådighed i 2010, anbefalede Forvalt-ningskomitéen for hvaler, baseret på videnskabelig rådgivning, en fangst af 200 vågehvaler om året skal betragtes som den største kortsigtede fangst, som bør overvejes over en periode på 2-5 år for den centrale nordatlantiske bestand. En ny grindehval bestandsestimat forventes at blive gennemgået af den videnskabelige komité på sit næste møde.

Økosystembaseret forvaltning og modellering
NAMMCOs Videnskabelige Komité indkaldte en arbejdsgruppe i Reykjavik, Island, 15.-17. april 2009 til et møde for at drøfte udviklingen af viden om havpattedyr - fiskeri interaktioner og økosystem baseret modellering.
Eksperter var inviteret fra lande uden for NAMMCO, der inkluderer Canada, Japan, Rusland og Sydafrika. Arbejdsgruppen har foreslået en ambitiøs økosystemsbaseret modellerings program, som blev støttet af Rådet gennem sin forvaltningskomitée at løbe over 2-3 år til fremme arbejdet hen imod NAMMCOs forpligtelse om at anvende økosystembaseret forvaltning af marine ressourcer i det nordatlantiske område.

Ekspert vurdering af hvalaflivnings data
NAMMCO Rådet har pålagt Udvalget om jagtmetoder til at indkalde en ekspert-arbejdsgruppe i begyndelsen af 2010 til at foretage en gennemgang og vurdering af data om aflivning af hvaler, som NAMMCO har modtaget af Japan i 2009. NAMMCO Rådet har også til opgave at udvalget gennemgå data og oplysninger om nye og igangværende forskning i forbedringer og tekniske innovationer i jagt metoder og redskaber, der anvendes til jagt på store hvaler i NAMMCO lande.

Ekspertgruppen om bedste jagt- og aflivningspraksis af sæler
Et ekspertmøde om bedste praksis inden for jagt og aflivning af sæler blev afholdt i København fra 24. til 26. februar 2009. I ekspertgruppen indgår en lille gruppe af inviterede kvalificerede personer med stor erfaring og viden i almindelighed og / eller havpattedyr særlige biologi, fysiologi, anatomi og patologi og i virkninger af forskellige metoder til aflivning af dyr på slagterier, som vildtlevende dyr eller på jagt. Ekspertgruppen vurderer kritisk forskellige sæljagts metoder inden for deres ekspertise, og gennemgik spørgsmål som:

Anvendelse af særlige jagtmetoder og udstyr i specifikke forhold

  • Uddannelseskrav til jægere
  • Kontrol og overvågning af jagtmetoder
  • Forskningsbehov til at forbedre grundlaget for yderligere vurdering

Anbefalinger om bedste praksis baseret på status af sælfangst blev identificeret, og hvor og hvordan specifikke forbedringer kunne ske. Rapporten er tilgængelig på hjemmesiden www.nammco.no