Beskyttelse og fangst samt rapportering af store hvaler

Efter Grønland fik pukkelhvalskvoten på IWC’s årlige møde den 25. juni 2010, har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nu i samarbejde med Kanukoka og KNAPK revideret to bekendtgørelser.

Tirsdag d. 20. juli 2010
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Emnekreds: Hvaler.

Indholdsfortegnelse:
Ændringerne er følgende for den første bekendtgørelse:
Baggrund
Vestgrønland:
Østgrønland


Efter Grønland fik pukkelhvalskvoten på IWC’s årlige møde den 25. juni 2010, har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nu i samarbejde med Kanukoka og KNAPK revideret to bekendtgørelser.
  • Én revideret bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af store hvaler og
  • én bekendtgørelse om rapportering af fangst og anskydning af store hvaler.

Ændringerne er følgende for den første bekendtgørelse:
  • pukkelhvalkvote på ni dyr, I den anden bekendtgørelse er der sket præciseringer i rapportering af hvalfangst samtidig med, at en pukkelhval også er taget med.

    Baggrund
    Fangst af pukkelhvaler kan ikke påbegyndes, før gældende bekendtgørelser er blevet justeret. Som meddelt d. 25. juni gælder følgende kvoter for 2010:

    Vestgrønland:
    • 178 sildepiskere pr. år med mulighed for at overføre 15 ubrugte kvoter til følgende år til og med 2012, inkl. anskydninger (en reduktion med 22 sildepiskere, justering sker i september)
    • 10 finhvaler pr. år til og med 2012, inkl. anskydninger (en reduktion med ni finhvaler)
    • 2 grønlandshvaler pr. år med mulighed for at overføre 2 ubrugte kvoter til følgende år (ingen ændringer) til og med 2012, inkl. anskydninger
    • 9 pukkelhvaler pr. år med mulighed for at overføre 2 ubrugte kvoter til og med 2012, inkl. anskydninger.

    Østgrønland
    12 sildepiskere årligt med mulighed for at overføre 3 ubrugte kvoter til følgende år (ingen ændringer) til og med 2012, inklusiv anskydninger.


    Bekendtgørelserne som kan læses på www.nanoq.gl træder i kraft d. 13. august, og fangst af pukkelhval kan først ske, når kommunerne i samråd med de lokale KNAPP har fordelt pukkelhvalkvoterne i de enkelte kommuner.