Indsigt: Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. De hjemmestyreejede virksomheder

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. De hjemmestyreejede virksomheder

Hvad ejerskabet angår kan det konstateres, at omdannelserne til aktieselskabsform ikke har ført til en privatiseringsbølge. Det eneste større forsøg med privat medejerskab - J. Lauritzens ejerandel i Royal Arctic Line - var kun kortvarigt. Der er heller ikke gennemført udlicitering af virksomhedernes opgaver i væsentligt omfang.

Onsdag d. 21. januar 1998
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:: 1. Hjemmestyrets virksomheder; 2. Hjemmestyrets virksomhedspolitik; 3. Økonomiske relationer mellem landskassen og virksomhederne; 4. Den økonomiske udvikling i virksomhederne; 5. Sammenfatning
Bilag II.1 De største hjemmestyreejede selskaber: 1. Royal Greenland; 2. KNI-selskaberne; 3. Royal Arctic Line; 4. TELE Greenland

Bilag II.1 De største hjemmestyreejede selskaber

1. Royal Greenland
- Kapacitetstilpasning på landanlæg
2. KNI-selskaberne
- KNI Pilersuisoq
- KNI Pisiffik
3. Royal Arctic Line
4. TELE Greenland

1. Hjemmestyrets virksomheder

Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at virksomheder, der er ejet af Hjemmestyret, har en helt afgørende betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet.

De hjemmestyreejede virksomheders aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som energiforsyning (Nukissiorfiit), telekommunikation (Tele Greenland A/S) og lufthavnsvæsen (Mittarfeqarfiit). Men Hjemmestyrets engagement inden for erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved også at omfatte sektorer som fiskeri og fiskeindustri (Royal Greenland A/S), skibstrafik (Royal Arctic Line A/S , KNI Pilersuisoq A/S), engros- og detailhandel (KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S) og værfter (Amutsiviit).

De hjemmestyreejede virksomheder er organiseret enten i aktieselskabsform eller som nettostyret virksomhed. Forskellen mellem disse virksomhedsformer er beskrevet i boks II.1.

Boks II.1 Virksomhedsformerne: aktieselskab og nettostyret virksomhed

.	Nettostyret virksomhed	Hjemmestyreejet aktieselskab
De nettostyrede virksomheder er kendetegnet ved, at de direkte er underlagt politisk ledelse, og at landskassen direkte hæfter for deres virksomhed. I modsætning til den almindelige forvaltning er deres formueforhold og regnskabsaflæggelse dog delvist selvstændig i forhold til landskassen. I landskassens regnskab opføres et tilskud til virksomheden, mens forskellen mellem det faktiske resultat og det budgetterede resultat (bevillingen) bliver henlagt i virksomheden. De nettostyrede virksomheder aflægger særskilt regnskab efter principper så vidt muligt svarende til årsregnskabsloven. Et aktieselskab er i modsætning hertil kendetegnet ved, at det, selv når det er 100 pct. offentligt ejet, ikke indgår i det normale forvaltningshierarki, men ledes af en bestyrelse og en direktion med selvstændige kompetencer, som er fastlagt i aktieselskabsloven. Aktieselskabet er endvidere kendetegnet ved, at aktionærerne ikke hæfter for selskabets forpligtelser. For en række af selskaberne er der dog ydet lån fra landskassen eller givet særskilt garanti fra landskassen for selskabets låntagning. De vigtigste forskelle mellem en nettostyret virksomhed og et hjemmestyreejet aktieselskab kan sammenfattes således:
Politisk styring	Indgår i det almindelige forvaltningshierarki	Generalforsamling, bestyrelse og direktion med kompetencer efter aktieselskabsloven
Økonomisk styring	Får nettobevilling (tilskud) til driften på finansloven	Som udgangspunkt markedsstyret, men kan få betaling for kontraktmæssigt samfundspålagte opgaver
Formueforhold	Kun delvist selvstændige, låner i landskassen	Selvstændige, kan optage lån på kapitalmarkedet
Hæftelse	Landskassen hæfter for den samlede virksomhed	Landskassen hæfter ikke, med mindre der er givet særskilt garanti

De 100 pct. hjemmestyreejede aktieselskaber samt de nettostyrede virksomheder bidrager til den grønlandske bruttofaktorindkomst med ca. 2,0 mia.kr. eller knap 30 pct. af den samlede produktion i Grønland.(1)

Virksomhederne har ca. 7.300 medarbejdere opgjort som gennemsnitligt antal heltidsansatte, heraf ca. 6.200 i Grønland. De rent hjemmestyreejede virksomheder tegner sig således for ca. 30 pct. af beskæftigelsen i Grønland.(2)

Hjemmestyrets samlede engagement i aktieselskaber er vist i tabel II.1 med angivelse af ejerandel og hovedtal for regnskabsåret 1996. For selskaber, der har datterselskaber, er angivet tal for den samlede koncern.

Hjemmestyret driver endvidere erhvervsvirksomhed i form af nettostyrede virksomheder med bevilling på finansloven. Disse er opført i tabel II.2 med angivelse af regnskabstal for 1996.

En nærmere beskrivelse af virksomhederne Royal Greenland, KNI Pilersuisoq, KNI Pisiffik, Royal Arctic Line og Tele Greenland er givet i bilaget til dette kapitel.

Tabel II.1 Aktieselskaber helt eller delvis ejet af Hjemmestyret, koncernregnskab 1996

Selskab	Ejerandel pct.	Omsætning mio kr.	Årets resultat mio kr.	Aktiver mio kr.	Egenkapital mio kr.	Ansatte (a)
Apussuit Skicenter A/S	60,0	0,1	0,3	1,1	1,0	3
Arsuk Fishing ApS	82,5	2,5	-0,4	4,6	1,1	11
A/S Boligselskabet INI	100,0	116,8	-6,8	190,0	28,7	350
Great Greenland A/S	100,0	...	...	...	...	...
Greenland Tourism A/S	100,0	25,1	0,3	19,8	12,2	16
Grønlands Baseselskab A/S	100,0	8,3	3,9	18,8	11,7	9
Grønlandsfly A/S	37,5	459,2	6,6	401,7	147,1	433
Grønlands Rejsebureau A/S	66,7	19,1	1,5	25,0	8,3	36
KNI Pilersuisoq A/S (Service)	100,0	1.345,2	13,1	1.129,0	748,0	1.416
KNI Pisiffik A/S (Detail)	100,0	794,4	1,3	463,2	221,1	593
KNI Udvikling A/S	100,0	7,2	0,0	4,4	0,3	4
Nuna Oil A/S	50,0	15,9	-13,9	98,6	64,5	13
Nunaplast A/S (under afvikling)	42,3	...	...	...	...	...
Nuuk Imeq A/S (mineralvandsfabrik og øltapperi)	25,7	122,8	21,1	190,0	85,9	39
Platinova A/S	2,3	...	-5,3	69,3	66,3	...
Qaqorsaasiorfik A/S	30,0	2,7	-0,7	1,8	-2,8	3
Royal Arctic Line A/S	100,0	482,2	27,7	742,9	137,1	544
Royal Greenland A/S	100,0	2.650,6	-94,1	3.187,8	685,4	2.995
SULISA A/S	100,0	12,0	2,7	29,7	26,6	7
Tele Greenland A/S	100,0	500,8	29,0	995,4	442,8	449

(a): Gennemsnitligt antal heltidsansatte. Omfatter ansatte såvel i som uden for Grønland.
Kilde: Selskabernes årsregnskaber.

Tabel II.2 Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder, årsregnskab 1996

Virksomhed	Netto omsætning mio.kr.	Resultat før bevilling mio.kr.	Bevilling mio.kr.	Aktiver mio.kr.	Kapital indestående mio.kr.	Ansatte (a)
Amutsiviit (Grønlands Værfter)	56,9	-44,1	14,5	38,4	-14,1	134
Great Greenland/ Grønlands Skindindhandling (b)	15,4	-38,6	35,4	24,4	-3,4	51
Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelse)	4,5	-15,4	14,4	7,7	4,1	27
Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen)	206,7	-83,9	81,4	99,7	17,6	337
Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning)	493,2	-19,0	27,4	1009,2	75,4	400

(a): Gennemsnitligt antal heltidsansatte.
b(b): Planlægges i 1997/98 omdannet til aktieselskab og fusioneret med salgsselskabet Great Geenland A/S.
Kilde: Virksomhedernes årsregnskaber.

2. Hjemmestyrets virksomhedspolitik

De store hjemmestyreejede virksomheder udspringer alle af de tidligere statslige direktorater, Den Kongelige Grønlandske Handel og Grønlands Tekniske Organisation. Disse virksomheder blev overført til Hjemmestyret i 1985-87. Efter overtagelsen blev de drevet som nettostyrede virksomheder, hvorefter der er sket en opdeling i separate virksomheder og en gradvis omdannelse til aktieselskaber, først Royal Greenland i 1990, dernæst KNI-virksomhederne i 1993 og endelig Tele Greenland i 1994. Denne proces er vist i figur II.1. Der er endvidere overvejelser om omdannelse af dele af Amutsiviit (Grønlands Værfter) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) samt af Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) til aktieselskab. Herudover er flere nye hjemmestyrevirksomheder, f.eks. Greenland Tourism og erhvervsudviklingsselskabet SULISA, blevet oprettet i aktieselskabsform.

Figur II.1 Etableringen af de hjemmestyreejede virksomheder

Målet for omdannelserne var først og fremmet en øget forretningsmæssig orientering og effektivisering af virksomhederne blandt andet med det formål at opnå lavere priser på varer og ydelser til gavn for forbrugere og erhvervsliv.

For det andet har det været et mål at etablere lige konkurrencevilkår i markedet, herunder at afvikle enerettigheder og skabe større gennemskuelighed med hensyn til tilskud til og krydssubsidiering af aktiviteterne.

Et tredje muligt formål er de øgede muligheder for strategisk samarbejde og som et element heri privat medejerskab af virksomheden. Dette spillede en rolle ved dannelsen af Royal Arctic Line A/S, som blev etableret med rederiet J. Lauritzen som medejer. J. Lauritzen har dog senere solgt sin aktiepost tilbage til Hjemmestyret.

Andre motiver, der kan have spillet en rolle ved omdannelserne, er de øgede frihedsgrader inden for løn- og ansættelsesvilkår samt mulighederne for at finansiere investeringer, uden at det direkte belaster finansloven i det pågældende år.

De generelle forudsætninger for anvendelse af aktieselskabformen på en offentlig virksomhed er nærmere beskrevet i boks II.2.

I de selskaber, hvor Hjemmestyret har en majoritetspost, kan landsstyret gennem udøvelsen af stemmeretten på generalforsamlingen bestemme sammensætningen af bestyrelsen (bortset fra medarbejderrepræsentanter). I figur II.2 er vist, hvorledes de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de fem største rent hjemmestyreejede selskaber fordeler sig på kategorierne: aktive politikere, tidligere politikere, embedsmænd og erhvervsfolk.

Boks II.2 Forudsætninger for anvendelse af aktieselskabsformen

Aktieselskabsformen kan umiddelbart anvendes til organisering af en offentlig virksomhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

Der er et forretningsmæssigt grundlag for driften.
Der er reel konkurrence på markedet.

Når disse betingelser er opfyldt, er der ikke behov for hverken offentlig finansiering eller direkte politisk styring af virksomheden. Det betyder, at drift i aktieselskabsform - og eventuelt privatisering af virksomheden - umiddelbart vil være mulig.I de tilfælde, hvor disse betingelser ikke er opfyldt, dvs. hvor der enten er tale om underskudsaktiviteter eller monopolaktiviteter, vil en hensigtsmæssig anvendelse af aktieselskabsformen kræve, at :

Der kan indgås kontrakter for underskudsgivende samfundspålagte opgaver.
Der kan gennemføres en offentlig regulering af eventuelle monopolområder.

I de tilfælde, hvor en virksomheds monopolstilling på markedet skyldes en enerettighed eller koncession, kan konkurrencen fremmes gennem en deregulering, dvs. ophævelse af enerettigheder og koncessioner, eventuelt i sammenhæng med en ny konkurrencefremmende regulering af området.Drift i aktieselskabsform med kontrakter for eventuelle samfundsopgaver giver mulighed for at adskille de politiske hensyn, som virksomheden skal tilgodese, fra styringen af den daglige drift. Den politiske styring får i højere grad karakter af en "arm's length" styring af virksomhederne.Dette muliggør endvidere en adskillelse af ejerrollen på den ene side og rollen som kontraktpart og regulerings- og tilsynsmyndighed på den anden side. I det omfang samfundsmæssige hensyn kan varetages gennem kontrakter og regulering, kan ejerrollen fokuseres på ønsket om det bedst mulige økonomiske resultat i virksomheden.Om aktieselskabsformen i disse tilfælde skal foretrækkes frem for en direkte politisk styret virksomhed, afhænger blandt andet af, om de politiske formål med aktiviteten kan opnås gennem en sådan "arms length" styring, eller om det forudsætter et direkte politisk ansvar for driften. Det er f.eks. en forudsætning, at det er muligt at specificere de politiske krav til virksomheden i kontraktform.Et salg af aktier til private kan udgøre en forpligtende tilkendegivelse af, at virksomheden - inden for de politisk fastsatte rammer - vil blive drevet efter forretningsmæssige hensyn. Det kan endvidere i tilfælde af salg til en strategisk partner give mulighed for at styrke virksomheden med nye kompetencer inden for f.eks. ledelse, udvikling og markedsføring. Et aktiesalg kan også, hvis der er tale om emission af nye aktier, være en måde at skaffe den nødvendige kapital til virksomhedens udvikling.Salg af aktier udelukker ikke, at virksomheden gennem kontrakter og/eller regulering fortsat varetager politisk fastsatte hensyn.

Figur II.2 Bestyrelsessammensætningen

Anm.: Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S og KNI Pisiffik A/S (under ét), Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S.
Kilde: Årsregnskaber for 1996.

Der er ifølge finansloven for 1997 i løbet af 1996 taget initiativ til at tiltrække erhvervsmæssig kompetence til selskabernes bestyrelser. Det er landsstyrets politik at fortsætte professionaliseringen af selskabernes bestyrelser, blandt andet ved at tiltrække erhvervsmæssig kompetence til bestyrelserne.

Omdannelse til aktieselskab kan samtidig gøre det vanskeligere at udøve politisk kontrol med virksomhederne. Denne kontrol skal ses på baggrund af, at virksomhederne dels repræsenterer et betydeligt formueaktiv for Hjemmestyret, dels modtager meget betydelige midler fra landskassen.

Ved omdannelsen til aktieselskab overgår virksomhederne fra offentligretlig til privatretlig organisering, hvilket blandt andet har konsekvenser for mulighederne for at få indsigt i virksomhedernes aktiviteter. Som eksempel herpå kan nævnes, at det sagkyndige udvalg, som Landstinget i 1996 nedsatte vedrørende en undersøgelse af KNI, alene har måttet basere deres undersøgelser på allerede offentligt materiale, da udvalget ikke har haft mulighed for at få adgang til internt materiale i selskaberne.(3)

3. Økonomiske relationer mellem landskassen og virksomhederne

I forlængelse af omdannelserne fra nettostyret virksomhed til aktieselskaber er bevillingerne til virksomhederne omlagt til betalinger for samfundspålagte opgaver på grundlag af kontrakter mellem landsstyret og det pågældende selskab.

Hjemmestyrets betalinger til aktieselskabernes drift samt driftsbevillingerne til de nettostyrede virksomheder er vist i figur II.3.

Figur II.3 Driftstilskud fra landskassen til virksomhederne

Anm.: Tilskud til Royal Greenland omfatter drift af bygdeanlæg og beskæftigelsesindsats. "Øvrige" omfatter Greenland Tourism A/S, SULISA A/S, Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning), Amutsiviit (Grønlands Værfter), Great Greenland/Grønlands Skindindhandling (ekskl. indhandlingstilskud for sælskind) og Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser).
Kilde: Landskassens regnskaber for 1993-1996, Landstingstillægsbevillingslov I 1997 samt Landstingsfinanslov for 1998.

Som det fremgår, er det samlede driftstilskud svagt stigende over perioden frem til 1996, mens der er et fald i 1997 og herefter en stigning på finansloven på 1998. For 1998 er bevilget et driftstilskud til de hjemmestyreejede virksomheder på 469 mio.kr.(4) heraf modtager vareforsyningen i KNI Pilersuisoq 43 mio.kr. og skibspassagertrafikken, der nu udskilles fra KNI Pilersuisoq, 113 mio.kr. Royal Greenland modtager 42 mio.kr. vedrørende bygdeproduktionsanlæg og 61 mio.kr. vedrørende kapacitetstilpasning af landanlæg, mens Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) modtager 60 mio.kr. Endelig modtager Grønlandsfly, som kun er delvist hjemmestyreejet, et driftstilskud på 61 mio.kr. til drift af helikoptertrafiksystemet.

Der ydes endvidere anlægstilskud til Royal Greenland A/S med 11 mill.kr og til Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) med 36 mio.kr. For Royal Greenland dækker tilskuddet investeringer i bygdeanlæg, da disse kun undtagelsesvist i sig selv vil være rentable for de pågældende virksomheder. Anlægstilskuddet til Mittarfeqarfiit dækker det almindelige anlægsbudget. Herudover kommer bevillingerne til anlæg af de regionale landingspladser på 255 mio.kr. i 1998.

Ud over de ovennævnte tilskud er der i flere tilfælde givet ekstraordinær støtte til enkelte virksomheder i form af gældseftergivelse og konvertering af gæld til egenkapital, som har betydet en reduktion af virksomhedernes renteudgifter. I 1995 skete der eftergivelse af KNI-selskabernes gæld til landskassen på 141 mio.kr. og konvertering af gæld til egenkapital på 246 mio.kr. For Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) blev der i 1995 gennemført en gældseftergivelse på 1.048 mio.kr. Endvidere er i 1997 eftergivet gæld til landskassen for Great Greenland/Grønlands Skindindhandling med 17 mio.kr. og Amutsiviit (Grønlands Værfter) med 34 mio.kr.

Ud over den direkte støtte fra landskassen er der fortsat en betydelig krydssubsidiering mellem forskellige områder inden for de enkelte virksomheder dels som følge af ensprissystemet, dels af beskæftigelsesmæssige hensyn.

I en række tilfælde har de politiske målsætninger i forhold til det enkelte selskab udtrykkeligt omfattet beskæftigelseshensyn. Således havde KNI-virksomhederne i årene efter omdannelsen til aktieselskab ca. 200 flere ansatte, end driften krævede.(5) dette var en direkte følge af det politiske krav om en beskæftigelsesgaranti i forbindelse med omdannelsen. Tilsvarende er der i dag i Royal Greenland en overbeskæftigelse på ca. 180 medarbejdere, hvoraf virksomheden selv finansierer over 60 pct. af meromkostningerne.(6) som led i den vedtagne plan for kapacitetstilpasning på Royal Greenlands landanlæg gennemføres nu en omlægning af finansieringen af beskæftigelsesindsatsen, således at Royal Greenland får fuld dækning for tab ved produktion, der gennemføres af beskæftigelsesmæssige hensyn. Dette er baggrunden for den væsentlige forøgelse af tilskuddet fra 1997 til 1998.

Inden for KNI Pilersuisoq har der hidtil været en betydelig krydssubsidiering, hvor provenuet ved salg af olieprodukter har været brugt til at finansiere vareforsyning og distriktstrafik. Denne krydssubsidiering er - hovedsagelig som følge af nedsættelse af priserne på olieprodukter - blevet reduceret fra ca. 70 mio.kr. i 1995 til ca. 30 mio.kr. i 1997 og tenderer mod en afvikling.

Der er ens takster for hele Grønland på el, vand og varme og telefoni. Der tages således ved takstfastsættelsen ikke hensyn til forskelle i produktionsomkostningerne. Størrelsen af krydssubsideringen inden for infrastrukturvirksomhed (skibs- og flytransport, telefoni, el, vand og varme) er i ensprisrapporten opgjort til ca. 135 mio.kr. på årsbasis.(7)

Hjemmestyret har i en række tilfælde forpligtelser over for virksomhederne i kraft af lån, trækningsrettigheder, garantier og letter of intent, jf. boks II.3.

Boks II.3 Hjemmestyrets hæftelse

Hjemmestyret har indgået en række forpligtelser over for virksomhederne:

Lån
Hjemmestyret har ydet flere virksomheder langfristede lån, jf. tabel IV.5. Det samlede udlån fra landskassen til hjemmestyrets virksomheder udgjorde ultimo 1996 1379 mio.kr. Heraf tegner Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) sig for 998 mio.kr. og Tele Greenland for 320 mio.kr.

Trækningsretter
De nettostyrede virksomheder har trækningsret i landskassen. Den samlede trækningsret udgjorde 546 mio.kr. i 1996, og den samlede udnyttelse af trækningretten udgjorde brutto 102 mio.kr. ultimo 1996.

Garantier
Hjemmestyret har i enkelte tilfælde givet særskilte garantier for de hjemmestyreejede virksomheders låntagning. Hjemmestyret har garanteret Royal Arctic Line's skibslån svarende til i alt 479 mio.kr. Hjemmestyret vil i forbindelse med kapacitetstilpasningen i Royal Greenland garantere for et lån på 269 mio.kr.

Letter of intent
Hjemmestyret har over for KNI Pilersuisoq forpligtet sig til også fremover at yde betalinger i forbindelse med servicekontrakter.

I tabel II.3 er opgjort de største hjemmestyreejede selskabers og Hjemmestyrets konsoliderede nettogæld. Der er medtaget langfristet gæld og den kortfristede del af den langfristede gæld, men ikke gæld til leverandører, periodiseringsposter m.v., ligesom aktivposter - bortset fra likvide midler - ikke er medtaget.

Tabel II.3 Aktieselskabernes og Hjemmestyrets konsoliderede nettogæld

Mio.kr.	1993	1994	1995	1996
Royal Greenland	982	1.012	1.546	1.883
KNI Pilersuisoq (a)	-54	34	4	147
KNI Pisiffik	21	40	45	135
Royal Arctic Line	96	437	531	473
Tele Greenland	¸	-76	-112	56
Selskaber i alt	1.045	1.447	2.014	2.694
Hjemmestyret	769	630	279	-311
Selskaber og Hjemmestyret	1.814	2.077	2.293	2.383

Anm.:Gælden er opgjort for de samlede koncerner.
(a): Ekskl. pengeforsyningskredit.
Kilde:Virksomhedernes årsregnskaber og landskassens regnskab for de pågældende år.

Som det fremgår, er de senere års nedbringelse af Hjemmestyrets gæld blevet modsvaret af en øget "ekstern" gældsætning i de hjemmestyreejede aktieselskaber. I 1996 har således Tele Greenland og KNI Pisiffik foretaget ekstraordinære indfrielser af gæld til landskassen på i alt 329 mio.kr. Endvidere er gældsætningen i Royal Greenland forøget betydeligt de senere år som følge af virksomhedens store investeringer.

Så længe økonomien i de hjemmestyreejede aktieselskaber er sund, og investeringerne foretages på et forretningsmæssigt grundlag, behøver selskabernes gældsætning ikke udgøre et problem for Hjemmestyret. Hvis selskaberne løber ind i vanskeligheder, vil det imidlertid med den betydning, som de pågældende selskaber har for økonomien i Grønland, kunne vise sig nødvendigt, at Hjemmestyret yder ekstraordinær bistand til selskaberne, således som det tidligere er sket med KNI-selskaberne, jf. ovenfor.

4. Den økonomiske udvikling i virksomhederne

I tabel II.4 er vist udviklingen i årets resultat for 1993-1996 for de fem største selskaber: Royal Greenland, KNI Pilersuisoq, KNI Pisiffik, Royal Arctic Line og Tele Greenland.

Tabel II .4 Årets resultat

Mio.kr.	1993	1994	1995	1996
Royal Greenland	-17,3	21,1	49,0	-94,1
KNI Pilersuisoq (Service)	-3,7	-68,0	-9,6	13,1
KNI Pisiffik (Detail)	-2,7	-65,5	-37,5	1,3
Royal Arctic Line	-0,9	-9,9	-1,2	27,7
Tele Greenland	¸	39,1	44,3	29,0
I alt	-24,6	-83,2	45,0	-23,0

Økonomien i KNI selskaberne har efter de meget utilfredsstillende resultater i 1994 og 1995, som blandt andet førte til ophævelsen af beskæftigelsesgarantien og til øget tilskud fra Hjemmestyret, udvist en væsentlig forbedring i 1996 med positivt resultat i begge selskaber.

Den kraftige forværring i resultatet hos Royal Greenland skal ses i lyset af, at der i 1996 er udgiftsført til en hensættelse til dækning af overkapacitet i 1997 på 50 mio.kr. Dette skyldes, at kapacitetstilpasningen først får virkning i 1998.

Da resultatudviklingen i flere af selskaberne i perioden i væsentlig grad er påvirket af ændringer i betalinger fra landskassen for samfundsmæssige opgaver, af delvis eftergivelse af gæld til landskassen samt af ekstraordinære poster, er i tabel II.5 vist udviklingen i resultatet før finansiering og ekskl. betalinger fra landskassen.

Tabel II.5 Resultat før finansielle poster og ekskl. betaling for samfundspålagte opgaver

Mio.kr.	1993	1994	1995	1996
Royal Greenland	-125,7	-7,3	-59,4	-53,5
KNI Pilersuisoq (Service)	-133,9	-152,8	-136,7	-117,4
KNI Pisiffik (Detail)	-7,3	-23,3	-25,1	8,1
Royal Arctic Line	14,1	1,1	43,7	72,5
Tele Greenland	¸	90,3	87,1	52,3
I alt	-252,8	-92,0	-90,4	-38,0

De seneste omlægninger

På Landstingets forårssamling 1997 blev vedtaget dels en kapacitetstilpasning i Royal Greenlands produktionsanlæg og dels en omlægning af KNI-selskabernes forretningsstruktur. Begge omlægninger har til formål at styrke den forretningsmæssige orientering i de pågældende selskaber.

Kapacitetstilpasningen i Royal Greenland kan give bedre vilkår for en forretningsmæssig drift af virksomheden samtidig med, at hensynet til beskæftigelsen fortsat tilgodeses. Der er nu gennemført et klart snit mellem Royal Greenlands forretningsmæssige aktiviteter og de aktiviteter, som virksomheden mod betaling fra Hjemmestyret afholder af beskæftigelsesmæssige eller andre samfundsmæssige hensyn.

Omlægningen af KNI-selskabernes forretningsstruktur synes i modsætning hertil ikke på alle punkter at pege i retning af en styrket markedsorientering. Omlægningen indebærer en samling af vareforsyningen i KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq under en fælles ledelsesstruktur, blandt andet motiveret af ønsket om en mere forretningmæssig og kundeorienteret drift inden for KNI Pilersuisoqs vareforsyningsaktiviteter. Der kan imidlertid være en risiko for, at dette opnås på bekostning af en yderligere markedsorientering af KNI Pisiffik.

Der gennemføres en udskillelse af KNI Pilersuisoqs sekundære forretningsområder - postvæsen, rederiaktiviteter og billetkontorer - som led i en fokusering af virksomheden på vareforsyningsom rådet. Vedrørende overflytningen af postvæsnet til TELE Greenland kan det bemærkes, at de operationelle synergier mellem post- og televirksomhed er meget begrænsede, og udviklingen i andre lande går snarere i retning af en adskillelse af de to aktiviteter. KNI's bygdegodstrafik ventes lagt ind under Royal Arctic Line, mens distriktstrafikken for personer overvejes udliciteret.

Det kan være en risiko ved omlægningen, at styringen af virksomhedernes omkostninger svækkes i en periode efter omlægningen svarende til, hvad der var tilfældet i årene efter omdannelsen i 1993. Omlægningen vil medføre omstruktureringsomkostninger, ligesom overvågningen af den underliggende økonomiske udvikling i virksomhederne vanskeliggøres.

Det skal bemærkes, at det ikke forventes, at omkostningsreduktionerne ved omlægningen kan realiseres de første 2 - 3 år.(8)

5. Sammenfatning

Det er en del af "arven" fra den statsstyrede økonomiske udvikling, at Hjemmestyret har overtaget en økonomi med et meget stort offentligt engagement i form af hjemmestyreejede virksomheder.

Det er en selvstændig målsætning for landsstyret, at den økonomiske udvikling går i retning af en mere markedsorienteret udvikling, jf. finanslovforslaget for 1998:

Landsstyrets generelle erhvervspolitiske målsætning er at forbedre de vilkår, som afgør virksomhedernes konkurrencedygtighed og udviklingsmuligheder. Herunder skal rammebetingelser ne tilpasses på en måde, så en markedsorienteret udvikling af erhvervslivet støttes.(9)

Dette indebærer på selskabsområdet en øget grad af "arm's length" styring og en målsætning om en mindre grad af offentlig dominans og en højere grad af privat deltagelse:

Grønlands Hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked, og varetagelsen af vitale samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses.
Der skal være fuld gennemskuelighed i de hjemmestyreejede selskabers varetagelse af samfunds mæssige opgaver, både for at kvalificere den politiske beslutningsproces og for at undgå, at virksomhederne stilles dårligere eller bedre end private aktører i markedet.

De hjemmestyreejede selskaber skal have den nødvendige autonomi til at handle markedsøkonomisk rationelt, men samtidig skal ejeren sikres indsigt i, at selskaberne handler i overensstemmelse med de overordnede politiske retningslinjer.

De offentligt ejede selskaber skal ved ejerens konsolideringskrav og udbyttekrav stilles lige i forhold til de vilkår, som gælder for det private erhvervsliv og på selskabernes markeder.(10)

Den samlede reformpolitik over for de hjemmestyreejede virksomheder kan i sammenhæng hermed beskrives i følgende fire faser:

Reorganisering: Opsplitning af de oprindelige statslige direktorater og omdannelse af virksomheder til aktieselskabsform.
Deregulering: Afskaffelse af enerettigheder og koncessioner.
Finansiering af samfundsopgaver:Afskaffelse af krydssubsidiering gennem overgang til mere omkostningsægte priser og med kontrakter for samfundspålagte opgaver.
Privatisering: Overførsel af relevante aktiviteter til den private sektor gennem salg eller udlicitering.

Den første fase, en ændret organisering af virksomhederne, blev i det væsentlige tilendebragt i 1993-94, selv om der med de besluttede ændringer af KNI-selskabernes forretningsstruktur gennemføres en væsentlig omlægning i forhold til oprindelige forudsætninger for organiseringen af virksomhederne.

En deregulering er gennemført inden for vareforsyning, mens enerettigheder og koncessioner er opretholdt på infrastrukturområdet.

Hvad angår finansieringen af samfundsopgaverne er den tidligere meget omfattende krydssubsidi ering i væsentligt omfang blevet reduceret og erstattet af servicekontrakter med Hjemmestyret. Ensprissystemet indebærer dog fortsat betydelig krydssubsidiering inden for vareforsyning og infrastruktur.

Udviklingen i retning af kontraktstyring indebærer, at de samfundsmæssige hensyn ikke længere søges sikret gennem direkte politisk styring af virksomhedernes drift, men i stedet gennem en kontrakt mellem en bestiller (Hjemmestyret) og en leverandør (virksomheden).

De kontraktligt samfundspålagte opgaver er imidlertid kun i begrænset omfang specificeret i finansloven. Det er således ikke muligt i finansloven at se, hvilket serviceniveau tilskuddet skal sikre. Den politiske fastlæggelse af kravene indgår således ikke i sammenhæng med bevillingsfast sættelsen. Dette kan gøre den politiske kontrol med kontrakterne vanskelig.

En videre udvikling af kontraktstyringens bestiller-leverandør model er en forudsætning for, at der for eksempel kan ske udlicitering af nogle af opgaverne eller gennemføres helt eller delvist salg virksomhederne, samtidig med at de samfundsmæssige hensyn fortsat sikres opretholdt.

Hvad ejerskabet angår kan det konstateres, at omdannelserne til aktieselskabsform ikke har ført til en privatiseringsbølge. Det eneste større forsøg med privat medejerskab - J. Lauritzens ejerandel i Royal Arctic Line - var kun kortvarigt. Der er heller ikke gennemført udlicitering af virksomhedernes opgaver i væsentligt omfang.

Samlet er det udvalgets vurdering, at de senere års udvikling i retning af en klarere "arm's length" styring af virksomhederne i form af servicekontrakter er hensigtsmæssig og bør føres videre. Med en stadigt klarere specificering af de politiske rammebetingelser og af de samfundspålagte opgaver vil det være muligt at videreføre den øgede forretningsmæssige orientering af virksomhedernes drift, f.eks. i form af en mindre grad af politisk repræsentation i selskabernes bestyrelser.

Den politiske styring i forhold til de væsentlige samfundsopgaver, som de hjemmestyreejede virksomheder varetager, må som følge af omdannelserne til selskabsform koncentreres om kontrakterne vedrørende de samfundspålagte opgaver.

Det må vurderes som en vigtig forudsætning for den videre udvikling i retning af øget andel af privat, markedsstyret aktivitet, at der gennemføres en yderligere deregulering og reduktion af krydssubsidieringen. Hvis en privatisering ikke blot skal indebære, at et offentligt monopol erstattes med et privat, er det afgørende, at varetagelsen af de samfundsmæssige hensyn tilrettelægges på en måde, der fremmer en udvikling i retning af et konkurrencemarked. Dette gælder i særlig grad den måde, hvorpå tilskud og regulering organiseres, herunder ikke mindst anvendelse af udbud vedrørende visse af de samfundspålagte opgaver.

På trafikområdet overvejes KNI's distriktspassagertrafik udliciteret i forlængelse af omlægningen af KNI's forretningsstruktur. En markedsåbning også inden for den interne beflyvning vil forudsætte, at den nuværende krydssubsidiering fra de fastvingede ruter til helikopterruterne ophører og i nødvendigt omfang gennem et udbud af ruterne erstattes af et direkte tilskud fra landskassen.

Særligt inden for vareforsyningen synes der at kunne være mulighed for en inddragelse af privat ejerskab gennem salg (privatisering) af de kommercielle og konkurrenceudsatte dele af KNI og gennem udleje (franchising) af bygdebutikkerne, jf. kapitel I.

Bilag II.1 De største hjemmestyreejede selskaber

I dette bilag gives en særskilt beskrivelse af udviklingen i de fem største hjemmestyreejede aktieselskaber: Royal Greenland, KNI Pilersuisoq, KNI Pisiffik, Royal Arctic Line og Tele Greenland.(11)

Der er i Landstingets forårssamling 1997 vedtaget en tilpasning af produktionskapaciteten i Royal Greenlands landanlæg samt en omlægning af aktiviteterne mellem KNI-selskaberne, Royal Arctic Line og Tele Greenland. Disse tiltag beskrives nærmere i sammenhæng med de pågældende virksomheder.

1. Royal Greenland

Royal Greenland A/S blev etableret i 1990 som et rent hjemmestyreejet aktieselskab med henblik på at varetage indhandling, produktion og salg af grønlandske reje- og fiskeprodukter på et kommercielt grundlag. Hvor der af samfundshensyn ønskes opretholdt indhandling og produktion, som ikke kan begrundes kommercielt, modtager Royal Greenland betaling fra Hjemmestyret til delvis omkostningsdækning.

Hovedparten af den landbaserede fiskeindustri i Grønland ejes af Royal Greenland, der har 16 fabrikker og godt 40 bygdeanlæg. Royal Greenland råder over fem rejetrawlere og en kombineret torske- og hellefisktrawler. Koncernen omfatter endvidere fabrikker i Danmark og Tyskland og datterselskaber til varetagelse af salget i Japan, England, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og USA.

Driften af bygdeanlæggene sker på grundlag af en aftale mellem Royal Greenland og Hjem mestyret, hvis primære formål er at sikre indhandlingsmuligheder for lokale fiskere. Hjemmestyret dækker Royal Greenlands omkostninger ved bygdeanlægene, hvilket i 1996 udgjorde 41,6 mio.kr.

Som led i en indsats for beskæftigelsen ("projekt råvarekøb") har Royal Greenland modtaget tilskud til fabrikker i en række byer. Dette beskæftigelsestilskud udgjorde i 1996 36,0 mio.kr.

I tabel 1 er vist hovedtal for selskabet for perioden 1993-1996. Resultatet for 1996 udgør et underskud på 94,1 mio.kr.

Tabel 1. Royal Greenland, hovedtal for 1993-1996

Mio.kr.	1993	1994	1995	1996
Nettoomsætning	2.125,3	2.127,3	2.160,1	2.650,6
Resultat før finansielle poster ekskl. betaling fra Landkassen (a)	-125,7	-7,3	-59,4	-53,5
Resultat før finansielle poster	27,3	136,4	55,7	27,3
Årets resultat	-17,3	21,1	49,0	-94,1
Samlede aktiver	2.279,0	2.296,2	2.790,7	3.187,8
Egenkapital	772,3	804,1	776,5	685,4
Gennemsnitligt antal medarbejdere	2.632	2.992	3.099	2.995

(a): Herunder tilbageført hensættelse til afvikling af ikke-kommercielle aktiviteter på i alt 153,2 mio.kr. over perioden 1993-1996, heraf 3,2 mio.kr. i 1996.

Royal Greenland peger på to hovedårsager til det utilfredsstillende resultat. For det første et fald i priserne på kogte og pillede rejer i efteråret 1996. For det andet faldende priser på røget laks på det tyske marked.

Der gennemføres efter aftale med Hjemmestyret en kapacitetstilpasning på virksomhedens landanlæg, jf. nærmere nedenfor. Denne kapacitetstilpasning har først fuld virkning fra 1998. Regnskabet for 1996 er belastet med ekstraordinære omkostninger på 50 mio.kr. vedrørende overkapacitetet i 1997.

Vertikal integration indgår som et væsentligt element i Royal Greenlands langsigtede strategi. Som led i denne strategi har selskabet i de senere år ekspanderet betydeligt uden for Grønland. I 1996 har Royal Greenland købt en fabrik i Tyskland til produktion af bl.a. færdigretter. Fabrikken beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Royal Greenland har endvidere i 1996 sammen med danske investorer indgået samarbejde med det russiske selskab JSC Sevryba vedrørende bygning og drift af fire trawlere, som skal fiske i Barentshavet under den russiske fiskerikvote, jf. kapitel III.

Af de ca. 3.000 medarbejdere er 62 pct. beskæftiget i Grønland, 10 pct. i Danmark og 28 pct. i andre lande. Andelen af beskæftigede uden for Grønland er stigende som følge af de senere års investeringer.

Kapacitetstilpasning på landanlæg

Royal Greenland har i de senere år haft en stor teknisk overkapacitet på rejefabrikkerne, idet den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse kun har været godt 50 pct., og den samlede kapacitet kun har været i brug ganske få dage om året.

Der er i 1997 indgået aftale mellem Royal Greenland og landsstyret, som efterfølgende er blevet godkendt af Landstinget, om at rejeproduktionen samles på færre anlæg, og at de ledige anlæg omstilles til alternative produktioner, herunder krabber, friller og fantails. Omlægningen baserer sig på kendte ressourcer, men der søges endvidere udnyttelse af alternative ressourcer hovedsagelig gennem en udvidelse af krabbeproduktionen.

Aftalen indebærer, at kapaciteten i Royal Greenlands kommercielle produktion tilpasses ud fra forretningsmæssige hensyn, men at Hjemmestyret samtidig yder Royal Greenland et øget tilskud til alternative produktioner som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Tilskuddet øges til 61,0 mio.kr. i 1998, hvorefter det nedtrappes i de følgende år. Det samlede tilskud udgør 269 mio.kr. over fem år. Endvidere optager Royal Greenland til finansiering af omstillingsomkostnin gerne et lån på 269 mio.kr. som ansvarlig lånekapital, som Hjemmestyret kautionerer for. Garantien bortfalder over fem år i takt med modtagelsen af tilskuddet fra Hjemmestyret.

De nye beskæftigelsesprojekter har en gennemsnitlig pris pr. årsværk på ca. 260.000 kr., som forudsættes fuldt ud dækket af tilskuddet fra Hjemmestyret. Dette skal sammenholdes med, at de produktioner, der i dag opretholdes af beskæftigelsesmæssige hensyn, har en pris pr. støttet årsværk på 441.000 kr., som dækkes af Hjemmestyret med 179.000 kr., mens det resterende beløb, 262.000 kr., udgør Royal Greenlands tab. Samlet vil de nye projekter indebære en merbeskæftigelse på 235 årsværk mod 180 årsværk ved den nuværende produktion.(12)

Omlægningen ventes at forbedre Royal Greenlands resultat med 50 mio.kr. på årsbasis.

2. KNI-selskaberne

Med virkning fra 1. januar 1993 blev aktiviteterne i hjemmestyrevirksomheden KNI overført til tre aktieselskaber: KNI Pilersuisoq A/S, KNI Pisiffik A/S og Royal Arctic Line A/S. De to KNI- selskaber behandles under ét i dette afsnit, mens Royal Arctic Line behandles i det følgende afsnit.

De politiske hovedmålsætninger bag omdannelsen var:

lavere priser og omkostninger,
etablering af lige konkurrencevilkår i markedet, herunder afvikling af privilegier,
fastholdelse af ensfragt- og ensprisprincipperne,
ny beskæftigelse og kompetenceopbygning i Grønland, bl.a. gennem hjemtagning af arbejdspladser fra Danmark,
beskæftigelsesgaranti i Grønland,
serviceforbedringer i bygder og yderdistrikter,
større gennemskuelighed med hensyn til tilskud til og krydssubsidiering af aktiviteterne.

Aktiviteterne blev ved omdannelsen opdelt i en kommerciel og en samfundsmæssig del, henholdsvis KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq, som begge ejes 100 pct. af Hjemmestyret.

Efter omdannelsen viste den økonomiske udvikling i de to KNI-selskaber i løbet af 1994 og 1995 en kraftig forværring. Dette førte i 1995 i forlængelse af Landstingets behandling af en statusredegørelse for omdannelsen til gennemførelse af en samlet økonomisk omlægning.

Omlægningen indebar en forøgelse af betalingen for samfundsmæssige opgaver med 70 mio.kr., således at der i stedet for den budgetterede reduktion af tilskuddet skete en forøgelse af det årlige tilskud. Endvidere gennemførtes en reduktion af de finansielle omkostninger gennem en refinansiering med eftergivelse af selskabernes gæld til landskassen på 141 mio.kr. og konvertering af gæld til egenkapital på 246 mio.kr. I sammenhæng med omlægningen blev den hidtidige beskæftigelsesgaranti ophævet.

I forlængelse af omdannelsen blev gennemført en hjemtagning af funktioner og arbejdspladser fra Danmark og en omfattende decentralisering. Denne decentralisering viste sig at være for vidtgående i forhold til en effektiv styring af virksomhederne, og der er efterfølgende gennemført en centralisering af de administrative funktioner.

Landstinget har i forårssamlingen 1997 vedtaget en omfattende omlægning af KNI-selskabernes forretningsstruktur, som dels indebærer en samordning af driften inden for vareforsyning i KNI Pisiffik og KNI Pillersuisoq og dermed bryder med det hidtidige princip om en opdeling i en kommerciel og en samfundsmæssig del, og dels indebærer overførsel af aktiviteter til Royal Arctic Line og Tele Greenland. Omlægningen beskrives nærmere nedenfor.

KNI Pilersuisoq

De samfundsmæssige opgaver blev ved omdannelsen overført til KNI Pilersuisoq A/S. Det drejer sig om følgende hovedaktiviteter:

detail- og i begrænset omfang engroshandel med forbrugsvarer, erhvervsredskaber og lignende i bygder og yderdistrikter,
skibspassagertrafik og skibstransport særligt til bygder og yderdistrikter
postvirksomhed,
landsdækkende forsyning med flydende brændstoffer.

Inden for vareforsyningen har selskabet en forsyningspligt i bygder og yderdistrikter og er her altovervejende ene om at drive vareforsyningsvirksomhed. Selskabet har endvidere eneret på engrossalg af øl og sodavand i pantemballage. Inden for trafikbetjeningen er selskabet ene om at drive skibspassagertrafik i rutefart og skibstransport til bygder. Inden for postvirksomhed har selskabet eneret og forpligtelse til at varetage brevforsendelser i Grønland. Endelig har selskabet en faktisk eneret på landværts udlevering af flydende brændstoffer.

Selskabet modtager betaling fra landskassen for samfundsmæssige opgaver til skibspassagertrafik, vareforsyning og distriktstrafik og i mindre omfang til postvirksomhed. Dette driftstilskud udgjorde i 1996 141,7 mio.kr. Herudover har Hjemmestyret finansieret virksomhedens ikke- kommercielle anlægsinvesteringer (bygdeanlæg). Dette udgjorde i 1996 15,4 mio.kr.

I 1996 havde KNI Pilersuisoq en omsætning på 1.345,2 mio.kr. og et resultat på 13,1 mio.kr., jf. tabel 2. Selskabet har således for første gang siden etableringen et positivt resultat, og et resultat som selskabet selv vurderer som tilfredsstillende. Forbedringen skyldes blandt andet faldende omkostninger, herunder personaleomkostninger.

Tabel 2. KNI Pilersuisoq, hovedtal for 1993-1996

Mio.kr.	1993	1994	1995	1996
Nettoomsætning	1.048,1	1.247,3	1.332,2	1.345,2
Resultat før finansielle poster ekskl. betaling fra landskassen	-133,9	-152,8	-136,7	-117,4
Resultat før finansielle poster	-11,9	-45,0	3,9	24,3
Årets resultat	-3,7	-68,0	-9,6	13,1
Samlede aktiver	1.159,7	1.254,2	1.124,6	1.129,0
Egenkapital	696,3	628,3	735,0	748,0
Gennemsnitligt antal medarbejdere	1.447	1.608	1.530	1.416

Fra og med 1997 sker betalingerne fra landskassen for de samfundspålagte opgaver på grundlag af servicekontrakter indgået mellem landsstyret og selskabet. Disse kontrakter, som ud over betalingen fastlægger krav til ydelsesomfang, prisfastsættelse, rapporteringspligt m.v., er indgået med udgangspunkt i en rammeaftale om servicekontrakter fra 1995.

Kontrakterne er af et års varighed. Servicekontrakterne ventes for 1998 udbygget inden for vareforsyningen med en nærmere definition af varesortimentet til bygder og yderdistrikter.

KNI Pisiffik

KNI Pisiffik A/S har til formål at drive engros- og detailhandel i Grønland uden for bygder og yderdistrikter. Selskabet opererer i ti såkaldte konkurrencebyer fra Ilulissat i nord til Nanortalik i Syd, hvor der forudsættes at herske konkurrencevilkår på markedet for varehandel. I de ti konkurrencebyer driver KNI Pisiffik ca. 20 butikker. Tilsvarende har Brugsen ni butikker i seks byer, og private står for over 150 butiksenheder.

KNI Pisiffik ejer 40 pct. af aktiekapitalen i byggevarevirksomheden Superbyg Kalaallit Nunaat A/S samt 100 pct. af lammeslageriet Neqi A/S. I 1996 har selskabet endvidere overtaget nye aktiviteter fra Jan & Timm (isenkram) samt Jysk Sengetøjslager og Idémøbler.

Som led i forsøget på at skabe alternative arbejdspladser til overtallige medarbejdere etablerede KNI Pisiffik en isfabrik i form af det helejede datterselskab Nilas A/S. Denne virksomhed blev lukket igen i 1995, idet det viste sig umuligt at gennemføre en rentabel drift.

Selskabet har siden etableringen oplevet en betydelig tilbagegang i omsætningen. For detailsalget har der været tale om en mindre tilbagegang, mens engrossalget er blevet mere end halveret. Dette afspejler, dels at engroshandelen med Nuuk Imeq-produkter (øl og sodavand) i 1994 overgik til KNI Pilersuisoq med henblik på at skabe sikkerhed for lige vilkår med konkurrenterne, dels at de private butiksdrivende selv i større omfang har varetaget importen af blandt andet vin, spiritus og tobaksvarer. Denne omsætningsnedgang kan således ses som en tilsigtet virkning af importliberali seringen.

Selskabet har i 1996 haft en omsætning på 794,4 mio.kr. og for første gang siden etableringen et positivt resultat på 1,3 mio.kr., jf. tabel 3.

Tabel 3. KNI Pisiffik, hovedtal for 1993-1996

Mio.kr.	1993	1994	1995	1996
Nettoomsætning	1.159,2	930,4	812,7	794,4
Resultat før finansielle poster	-7,3	-23,3	-25,1	8,1
Årets resultat	-2,7	-65,5	-37,5	1,3
Samlede aktiver	702,6	596,7	437,0	463,2
Egenkapital	196,8	130,3	222,9	221,1
Gennemsnitligt antal medarbejdere	625,0	727,0	660,0	593,0

Omlægning af KNI-selskabernes forretningsstruktur

På Landstingets forårssamling 1997 blev vedtaget en omfattende omlægning af KNI-selskabernes forretningsstruktur

Baggrunden for omlægningen er, at den tidligere beskæftigelsesgaranti, engagementet i produktionsvirksomhed, etableringen af en kostbar decentral organisation m.v. under ét har gjort det særdeles vanskeligt for KNI-selskaberne at tilpasse omkostningerne i takt med, at selskabernes indtægtsgrundlag blev reduceret som følge af bortfaldet af den tidligere overavance på eneretsvarerne. Dette er kommet til udtryk i de stærkt utilfredsstillende regnskabsresultater i årene 1993-1995.(13)

Hovedtrækkene i omlægningen er:

Vareforsyningen i KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq samt sidstnævntes olieforsyningsvirksomhed samles under en fælles ledelsesstruktur. Som et første skridt er der allerede gennemført en ændring af KNI Pilersuisoqs bestyrelse og direktion, således at KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq nu har fælles gereralforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og fælles administrerende direktør.

KNI Pilersuisoqs sekundære forretningsområder udskilles fra vareforsyningen:

Grønlands Postvæsen overføres til Tele Greenland,
Rederiaktiviteterne udskilles på kort sigt i et særskilt selskab, som overdrages til Hjem mestyret. På længere sigt forventes godstransporten til bygder overført til Royal Arctic Line, billetkontorerne søges afhændet til anden side, evt. til Grønlandsfly, og der tages stilling til passageraktiviteterne i forbindelse med idriftsættelsen af de regionale landingsbaner.

Formålet med omlægningen er at effektivisere KNI Pilersuisoqs forretningsområder ved at opløse den nuværende virksomhed med dens karakter af konglomerat. KNI's virksomhed vil efter gennemførelsen af omlægningen alene bestå i vareforsyning og forsyning med flydende brændstoffer. Målet er blandt andet en forbedret forsyningskvalitet i bygder og yderdistrikter.

Inden for vareforsyningen sigtes der mod en nedbringelse af de samlede overheadomkostninger ved at sammenlægge en række funktioner inden for regnskab, økonomi, edb, direktion mv. Der skal ske en styrkelse af den fælles indkøbsfunktion og en bedre udnyttelse af de eksisterende logistik- og lagerfaciliteter.

Rederiaktiviteterne - på nær olieskibene, som overføres til KNI Pilersuisoqs energidivision - udskilles i et datterselskab, som efterfølgende overdrages til hjemmestyret.

Distriktssejladsen omlægges, så den i højere grad er tilpasset opgaven med godstransport. I dag er fartøjerne overvejende indrettet og bemandet med henblik på godstransport, mens fartplanerne lægges på grundlag af behovet for transport af passagerer og post, hvilket fører til en meget lav kapacitetsudnyttelse. I forbindelse med en omlægning til hovedsagelig godstransport kan der ske en udlicitering af supplerende persontransportopgaver.

For kysttrafikken vil en større omlægning skulle afvente idrifttagelsen af de regionale landingsba ner.

Det forventes ikke, at omkostningsreduktionerne ved omlægningen kan realiseres de første 2 - 3 år.

3. Royal Arctic Line

Royal Arctic Line A/S (RAL) blev stiftet i oktober 1992, og selskabet overtog pr. 1. januar 1993 atlanttrafikken fra, til og mellem byerne i Grønland fra trafikvirksomheden i KNI.

RAL's aktiviteter er baseret på en koncession, der giver rederiet eneret til at drive linjefart mellem byerne i Grønland og Reykjavik, Aalborg samt en række oversøiske destinationer. I tilknytning til de koncessionerede aktiviteter tilbyder RAL stevedore-, terminal- og pakhusarbejde i de ti terminaler, selskabet driver i Grønland, samt i det 75 pct. ejede datterselskab Arctic Container Operation A/S i Aalborg. Endvidere tilbyder koncernen skibsagenturarbejde samt speditionsydel ser.

Selskabet var ved stiftelsen ejet af rederiet J. Lauritzen med 2/3 og af Grønlands Hjemmestyre med 1/3 af aktiekapitalen. Hjemmestyret overtog i 1995 J. Lauritzens aktiepost, således at Hjem mestyret nu ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Et salg af aktier til det islandske rederi Eimskip har været undersøgt, men har ikke vist sig realisabelt.

De politiske forudsætninger i forbindelse med etableringen af RAL omfattede en betydelig nedsættelse af fragtraterne gennem en nedbringelse af omkostningerne, bl.a. ved at overgå fra stykgodstransport til en fuldstændig containerisering af transporten. Omlægningen til ren containertransport blev gennemført i løbet af 1994 og 1995. Omlægningen indebærer, at godset transiteres i Nuuk til en sydlig og en nordlig feederforbindelse, der dækker byerne fra Nanortalik til Ilulissat.

Selskabet igangsatte umiddelbart efter etableringen et omfattende investeringsprogram med nybygning af to containerskibe til atlanttrafikken samt nybygning af et feeder-containerskib og ombygning af et eksisterende skib. Samlet er der tale om investeringer i skibe for ca. 2 mia.kr.

Tabel 4. Royal Arctic Line, hovedtal for 1993-1996

Mio.kr.	1993 (1)	1994	1995	1996
Nettoomsætning	420,6	414,6	460,0	482,2
Resultat før finansielle poster	14,1	1,1	43,7	72,5
Årets resultat	-0,9	-9,9	-1,2	27,7
Samlede aktiver	303,0	680,8	772,6	742,9
Egenkapital	119,9	110,0	108,8	137,1
Gennemsnitligt antal medarbejdere	540	555	562	544

(1): Regnskabsperiode 30/10 1992 - 31/12 1993

Fragtraterne blev primo 1993 og primo 1994 reduceret for kunderne med samlet ca. 35 pct. Godsmængden er imidlertid ikke blevet så stor som oprindeligt antaget, og RALs indtægter har derfor været tilsvarende mindre. På baggrund af det stigende underskud blev fragtraterne øget medio 1994 med 3 pct. og medio 1995 med yderligere 10 pct.

RAL har tidligere ydet fragtstøtte på fragt af varer fremstillet af grønlandske produktionsvirksom heder samt for grønlandske råvarer, der indgår i de grønlandske virksomheders produktion. Med virkning fra 1997 er administration og betaling af denne fragtstøtte overgået til Hjemmestyret og samtidig har RAL reduceret fragtraterne generelt med 1,8 pct.

RAL har i 1996 haft en omsætning på 482,2 mio.kr., og årets resultat har for første gang udvist et overskud med 27,7 mio.kr., jf. tabel 4.

4. TELE Greenland

TELE Greenland A/S blev etableret pr. 1. januar 1994 som et koncessioneret aktieselskab og overtog de aktiviteter, der tidligere var blevet drevet af den nettostyrede virksomhed TELE Attaveqaatit.

TELE Greenlands formål er at drive telekommunikationsvirksomhed i Grønland med hertil knyttet service-, anlægs-, investerings- og finansieringsvirksomhed samt udvikling og salg af telekommuni kationssystemer såvel i Grønland som i udlandet. Som politisk forudsætning for omdannelsen har været ønsket om at sikre et tidssvarende og effektivt telekommunikationssystem med faldende teletakster.

Som led i omlægningen af KNI-selskabernes forretningsstruktur overføres Grønlands Postvæsen til Tele Greenland, jf. afsnit 2.

Telefontætheden er relativt lav i Grønland med ca. 38 abonnentlinjer pr. 100 indbyggere (ultimo 1996) mod ca. 62 i Danmark. Der er således et betydeligt forretningspotentiale, og selskabet har over de senere år haft vækstrater på ca. 5-8 pct. årligt i antal abonnenter. Væksten sker i væsentligt omfang ved at stadig flere bygder får mulighed for at blive tilkoblet det offentlige telefonsystem. Udbredelsen af mobiltelefoni er gået særdeles hurtigt, idet der på få år er opnået en telefontæthed på ca. 7 abonnenter pr. 100 indbyggere (ultimo 1996).

Vilkårene for at drive telefoni i Grønland er præget af den lille befolkning og Grønlands geografi og klima, hvilket gør anlæg og drift af teleinstallationer omkostningstungt. Hovednettet består i en radiokæde langs kysten, og herudover anvendes satellitforbindelser. Hele nettet er i dag fuldt digitaliseret.

Priserne for telefoni ligger i 1997 på 0,8 kr. pr. minut for en lokalsamtale, 2,5 kr. pr. minut for landstakst og 6 kr. pr. minut for en samtale til Danmark. Siden selskabets etablering er der sket betydelige takstnedsættelser. Taksterne er i 1994, 1995 og 1996 blevet reduceret med henholdsvis 6 pct., 13 pct. og 21 pct. målt i løbende priser. Pr 1. januar 1997 blev lokaltaksten nedsat med 10 pct., landstaksten med 20 pct. og taksten til Danmark med 20 pct. Selskabets takster skal i henhold til koncessionen godkendes af landsstyret.

TELE Greenland havde i 1996 en omsætning på 500,8 mio.kr. og et overskud efter skat på 29,0 mio.kr., jf. tabel 5.

Tabel 5. TELE Greenland, hovedtal for 1994-1996

Mio.kr.	1994	1995	1996
Nettoomsætning	484,9	484,9	500,8
Resultat før finansielle poster	90,3	87,1	52,3
Årets resultat	39,1	44,3	29,0
Samlede aktiver	1.051,5	1.086,9	995,4
Egenkapital	369,5	413,8	442,8
Gennemsnitligt antal medarbejdere	457	443	449

Udviklingen i omsætningen er udtryk for, at faldet som følge af nedsættelserne af telefonitaksterne er blevet mere end opvejet af dels en jævn vækst på den almindelige telefoni, og dels af en kraftig vækst på mobilområdet.

Aktiviteterne i udlandet i TELE Greenland International A/S har hidtil været underskudsgivende, idet det har vist sig vanskeligt at trænge ind på de relevante markeder i konkurrence med langt mere kapitalstærke aktører.

De ovennævnte takstnedsættelser vil betyde, at resultatet for 1997 forventes at blive reduceret i forhold til 1996, men selskabet forventer dog, at overskuddet bliver stort nok til at sikre den fortsatte konsolidering af selskabet og finansieringen af det planlagte investeringsprogram.

Fodnoter:

(1) opgjort i faktorpriser som overskud før afskrivninger og finansielle poster plus lønninger for de ansatte i virksomhederne. For Royal Greenland og Royal Arctic Line er alene medtaget moderselskabet, idet datterselskaberne overvejende har aktiviteter uden for Grønland, jf. Grønlands Statistisk Årbog for 1997, s. 197.
(2) det samlede antal beskæftigede i Grønland kan opgøres til 22 - 24.000, jf. Grønlands Statistisk Årbog for 1997, s. 254.
(3) jf. "Rapport om opdeling af Kalaallit Niuerfiat (KNI) til aktieselskaberne KNI Holding A/S, Royal Arctic Line A/S, KNI Detail A/S, KNI Service A/S samt deres drift fra 1993 til og med 1996. Afgivet i oktober 1997 til et udvalg nedsat af Grønlands Landsting".
(4) den her anvendte afgrænsning af de hjemmestyreejede virksomheder er ikke identisk med afgrænsningen anvendt i tabel IV.3.
(5) jf. "Den fremtidige forretningsstruktur i KNI-selskaberne", bilag til "Forslag til forordninger og ændringer af forordninger vedrørende KNI A/S, Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S m.v. med tilhørende bilag", 1997.
(6) jf. "Redegørelse til Landsstyret om kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S' landanlæg", 1997.
(7)"Rapport til Landsstyret vedrørende en reform af ensprissystemet", 1997, s. 13.
(8) jf. "Den fremtidige forretningsstruktur i KNI-selskaberne".
(9) forslag til Landstingsfinanslov for 1998, formålskonto 70.12.
(10) forslag til Landstingsfinanslov for 1998, formålskonto 10.13.
(11) der er i det følgende anvendt regnskabstal fra selskabernes årsregnskaber for de pågældende år. Der er ikke korrigeret for ændrede regnskabsprincipper, virksomhedserhvervelser m.v.
(12) jf. "Redegørelse til Landsstyret om kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S' landanlæg", 1997.
(13) jf. "Den fremtidige forretningsstruktur i KNI-selskaberne", 1997.