79 Regulativet er optrykt i ber og kundg vedr styr af grl 1913-1917, 1918, s. 231-23280 Indtil lov nr. 139 om styrelsen af kolonierne i Grl af 27. maj 1908 var grønlændere fastansat i handelen, administration og missionen under dansk lov. Derefter var det kun grønlændere med ministeriel eller kgl. udnævnelse, der hørte ind under dansk ret. Oldendow, 1931(b), s. 5181 Stednavne anføres med daværende stavemåde – Umanak er således Uumannaq, Upernivik er Upernavik etc.82 Direktoratet for den Kongelige Grønlandske Handel – den øverste administrative myndighed over Grønland indtil oprettelsen af Grønlands Styrelse i 1912.83 § 15 i 1873 instruksen (Instruks af 2. januar 1873: Instrux udfærdiget af Direktoratet for den kgl. grønlandske Handel til Iagttagelse og Veiledning for de i Handelens Tjeneste staaende Indvaanere i Grønland ) gjaldt kun danskere, eller grønlændere under dansk ret.84 Oldendow, 1930, s. 5185 Meddelelser fra direktoratet for aarene 1902-1906, 1907, s. 3086 Afskrift af insp embeds korres til fs ved Upernivik 25. Aug 1905, RA87 Afskrift af insp embeds korres til fs Upernivik9apr1906, RA88 Afskrift af forst forh 1906-07, Umanak 18apr1906, RA89 Egedesminde 29. maj1907, og vedr. forslag fra Egedesminde,1907, RA90 Forstanderskabssager 1909-10, RA91 Meddelelser fra direktoratet for aarene 1907-1908, J. H. Schultz, 1909, s. 3292 Ibid. s. 32 og 210-211 - Repartition var en præmiering afhængig af mængden af indhandlede produkter.93 frederikshåb 6 til 7maj1908 (1), RA – Til sammenligning var gennemsnitslønnen i Danmark for en ufaglært i 1910 på 52 øre i timen, Thestrup, 1991, s. 44
94 NLR 1911, s.75-7695 SLR 1911, s. 69-7196 NLR 1913, s. 204-20697 SLR 1913, s. 190-19198 Ibid., s. 19099 ber og kundg vedr styr af grl 1913-1917, 1918, s. 231-232.
100 Lov om Grønlands styrelse af 18. april 1925 – specielt oprettelsen af sysselrådene og disses domsmyndighed krævede en regeltilpasning. Ber og Kundg 1928-1932, 1933, s. 82-83101 Oversættelse af erklæring fra befolkningen i Nordgrønland angaaende revision af loven af 8´Juni 1908, RA102 Ibid.103 Udtalelserne fra de andre distrikter i Nordgrønland berørte ikke underholdsbidrag for børn født uden for ægteskabet.104 SLR 1928, s. 83105 Det oprindelig forslag havde sat beløbet for personer under dansk ret til mellem 30 og 50 kr.106 NLR 1928, s. 147-149 – betegnelsen kolonifolk henviste til, at det drejede sig om folk med faste stillinger og dermed relativt større indtjening end eksempelvis frie erhververe (fangere og fiskere).107 §2 i Regulativ af 15. marts 1929 angående underholdsbidrag til børn født uden for ægteskabet anførte: ”Efter Kommuneraadets Indstilling kan Sysselraadet dog bestemme, at Bidragspligten ophører tidligerem dog ikke før Barnets fyldte 14. Aar.” Ber og Kundg 1928-1932, 1933, s. 211108 Anordning af 26. Juli 1926 om retsplejen i Grønland, ber og kundg 1923-27, 1928, s. 546-547109 Interviews/samtaler med berørte personer, Nuuk, april 2011110 De sociale forhold paa Grønland med særlig henblik paa spørgsmålet om indførelse af enkebørnsunderstøttelse, 26/8-1932, FB111 Jurex, s. 66112 Ibid, s. 71
113 Det ses dog også forud for børneloven i 1962, at forløbet op til og selve ikrafttrædelsen strækker sig over mange år. Fra den første udtalelse i landsrådet i 1948 fra Peter Nielsen om, at børn født i og uden for ægteskabet bør ligestilles, til den endelige vedtagelse af loven i juni 1962.114 For udlagte fædre under dansk ret var det landsfogeden, der behandlede sagen (§ 5)115 Der skulle lægges mærke til personerne mht. ”Fasthed og Sandfærdighed paa den ene Side, Veghed og Usandfærdighed paa den anden”
116 FT 1962-63,sp. 1645ff.117 Engangsbidrag havde ifølge bemærkningerne til loven stor udbredelse i Grønland, fordi bidragenes størrelse ikke var så høje i Grønland; og fordi både kvinderne og kommunerne ønskede at sikre sig bidraget, mens manden var til i landet.118 Jurex, s. 66. Grønlandskommissionen foreslog, at bidrag skulle udbetales i rede penge. G50, bd. 4, s. 86.119 I Danmark gjorde Lov om personnavne fra 1961 det eksplicit, at navneretten for børn født uden for ægteskab kun
120 Se kap. 6.121 SLR 1938, s. 14ff.122 LR 1943, s. 400; 1945, s. 532ff; 1950, s. 12.123 LR 1948, s. 104; 1950, s. 12.124 LR 1951, s. 194ff.; og 1954, s. 33ff.125 Mødereferater 5. og 12. marts 1951, GN, ”Faderskabsudvalget” . FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1645ff.126 LR 1943, s. 399. (Den Juridiske Ekspedition bekræftede, at der erfaringsmæssigt var store vanskeligheder forbundet med bidragenes inddrivelse; Jurex, s. 67).127 Sst.128 Jurex, 1950, s. 67. Flere indlæg i 1943 bekræftede, at ordningen ikke overalt fungerede, som det var tiltænkt.129 NLR 1938, s. 75f.130 Jurex, s. 66.131 LR 1945, s. 532ff.; LR 1948, s. 103ff. ; LR 1949, s. 46f.132 Jurex, s. 76; G50, bd. 4, s. 88. Også tvangsarbejdet fandt opbakning hos den Juridiske Ekspedition.133 LR 1951, s. 122ff.; Breve af 22. juni og 6. juli 1951 fra Otto Jensen, Grønlandsdepartementet, til landshøvding Lundsteen, GN, ”Børneforsorg I”.40 134 Brev fra børneforsorgsudvalget i Nanortalik til landsrådet, 4. juli 1957. GN, ”Børneforsorg II”.135 Jurex, s. 57.136 Jurex, s. 65.137 LR 1948, s. 103ff.138 LR 1952, s. 262f. FT 1961-1962, Tillæg A, sp. 1645ff.
139 FT 1953-54, Tillæg A, sp. 459ff.; Tillæg B, sp. 1589.140 G50, bd. 2, s. 103.141 En undtagelse er Augo Lynge, som i 1949 i Landsrådet krævede arv, men kun fra danske fædre; LR 1949, s. 147. 142 Referat af møder 17. marts 1953 og 13. januar 1954. Faderskabsudvalgets udkast samt bemærkninger til lov om børns retstilling i Grønland (udateret, forfattet i perioden april-december 1953). Brev 26. januar 1954 fra landshøvding Lundsteen til landsdommer Kisbye Møller. GN, ”Faderskabsudvalget”.143 Forslaget med bemærkninger i LR 1954, s. 202ff.144 LR 1954, s. 101;. Brev af 14. juli 1955 fra Grønlandsdepartementet til Landshøvdingen. GN, ”Faderskabsudvalget”.145 ”Dagsorden 1955 punkt 7 vedr forslag til arvelov for Grønland, nyt referat”. GN, ”Faderskabsudvalget”.146 LR 1956, s. 65ff; og 1957, s. 72ff., 150f.,147 LR 1957, s. 150f.148 FT 1957-58, Tillæg A, sp. 642ff.149 FT 1957-58, Folketingets forhandlinger, sp. 1985ff.150 FT 1957-58, Tillæg B, sp. 931; Folketingets forhandlinger, sp. 4535ff.151 Udateret udkast samt bemærkninger til lov om børns retstilling i Grønland (forfattet i perioden april-december 1953). GN, ”Faderskabsudvalget”. Se desuden brev af 20. januar 1954 fra landsdommer Kisbye Møller til landshøvding Lundsteen, sst. Også den Juridiske Ekspedition anbefalede at sondre mellem faderskab og bidragspligt; Jurex, s. 75f.152 Brev af 26. januar 1954 fra Lundsteen til Kisbye Møller. GN, ”Faderskabsudvalget”.153 LR 1955, s. 118, og 1956, s. 72.154 LR 1957, s. 167ff.155 FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1645ff.156 Sst.; og LR 1960, s. 173f.; 1961, s. 64f., 154f.157 Problemet blev fremhævet allerede af den Juridiske Ekspedition i 1950; Jurex, s. 75.158 FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1657f.159 Sst., Tillæg B, sp. 21ff.160 Princippiet var det samme som i den danske børnelov fra 1937: Et juridisk faderskab beroede på en overvejende sandsynlighed for en faktisk slægtskabsrelation; mens bidragspligt alene gjaldt det ansvar, manden havde pådraget sig ved samleje med kvinden inden for avlingstiden.161 FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1658f. Se også LR 1961 og 1962.162 FT 1961-62. Folketingets forhandlinger, sp. 4295.163 FT 1961-62., Tillæg B, sp. 1117.
164 G50, bet. 6, 1950, s.59-61.165 G50, bet. 6, 1950, s. 37-41.166 G60, 1964, s. 69-71.
167 I sager, hvor ingen blev idømt bidragspligt, ville det offentlige hænge på udgifterne til underholdsbidraget. Det formodedes, at indførelsen af den danske lov ville betyde flere frifrindelser, pga. en ringere bevismulighed. Barnet ville under alle omstændigheder i henhold til loven have ret til bidraget. LR 1973, s. 508 .168 LR 1973, s. 504 og 509-510.169 Landshøvdingen over Grønland til Min. f. Grl., 20. marts 1973, GN, ”Børneloven”.170 LR 1973, s. 29-30 og 125 – forskellige offentlige myndigheder havde i en årrække arbejdet med sagen, men havde ikke siden 1962 kunnet opnå at forbedre blodtypebevissituationen.
171 Brev af 19. april 1994 fra Direktoratet for Sociale Anliggender mv. til Rigsombudet. Brev af 12. oktober 1995 fra Justitsministeriets, Lovafdelingen, til Rigsombudet. GN, ”Børneloven”.172 Søren Søndergård Hansen, personlig kommunikation, Nuuk, april 2011; telefonisk maj 2011.