Frihed til at drømme

Vi vil vise os som hele mennesker, der for eksempel ikke skammer sig over, at Grønland modtager et årligt milliardbeløb i bloktilskud. Herregud, der er jo tale om en investering - bloktilskuddet er porten til et marked for dansk erhvervsliv, og de fleste penge vender såmænd tilbage til Danmark

Fredag d. 16. november 2001
Erik Holmsgaard
Emnekreds: Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
Politisk holdbar
Ny form for fællesskab
Må tage stilling
Aktiv stemme i Tinget
Slaget om Thule-basen
Brobygger


Drømmen om selvstyre behøver ikke at være ønsketænkning - og trangen til selvstændighed er ikke et spørgsmål om hudfarve, tro eller politisk overbevisning.

Sådan argumenterede folketingskandidat Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, da han i 1995 annoncerede et politisk mål om grønlandsk selvstyre i 2000 og samtidige forhandlinger om Grønlands selvstændighed under ledelse af FN.

Målet er ikke blevet indfriet. Hjemmestyreloven gælder fortsat, og i dag arbejder Selvstyrekommissionen med Inuit Ataqatigiits velsignelse på en betænkning om øget grønlandsk selvstyre - vel at mærke inden for rammerne af det danske rigsfællesskab.

Politisk holdbar
Alligevel står selvstændigheden fortsat øverst på IAs valgplakater.

Kravet om selvstændighed og ejendomsret til Grønlands jord og undergrund skal få vælgerne til for første gang nogensinde at stemme en IA-politiker i Folketinget.

Hvorfor går IA til valg på de samme krav, som vælgerne har afvist ved flere tidligere valg?
- Vælgerne har ikke afvist vores krav, det viser støt stigende stemmetal ved alle typer valg i de senere år. Men gang på gang er det lykkedes at skræmme folk væk fra deres drøm om selvstændighed. Det er lykkedes at bilde vælgerne ind, at et fattigt folk ikke har noget at skulle have sagt. Men hjemmestyrelovens intentioner er stort set udtømt. Det er nødvendigt at revurdere rigsfællesskabet, forklarer Kuupik Kleist.
Han tilføjer, at argumenterne fra 1995 er lige aktuelle her ved udgangen af 2001
- Vi er helt inde ved kernen af IAs politiske grundlag, og det er interessant, at mine udtalelser i 1995 igen er til debat i den aktuelle valgkamp. Det er et tegn på, at vores politik er holdbar. Vi tager det lange, seje træk og prøver at tænke lidt længere end blot fra valg til valg eller ud fra den aktuelle folkelige stemning. Vi behøver ikke at opfinde en ny politik ved hvert valg, fastslår Kuupik Kleist.


Ny form for fællesskab
Folketingskandidat Lars Emil Johansen fra Siumut foreslår en føderation mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Du foreslog det samme i1995. Hvad mener du i dag?
- Det er svært at pege på en konkret model for samarbejdet mellem de tre lande. Men dengang som nu mener jeg, at vi sammen har kræfter til og forudsætninger for at udvikle en helt ny demokratiserings- og afkoloniseringsmodel i respekt for folkenes selvbestemmelsesret. En sådan model kan få internationalt gennemslag og inspirere alverdens nationer og oprindelige folk, siger Kuupik Kleist.


Må tage stilling
En forudsætning for den nytænkning i og om rigsfællesskabet, som Kuupik Kleist efterlyser, er imidlertid, at de danske politikere tager stilling. Han mener, at de fleste folketingsmedlemmer går som katten om den varme grød, når Grønland og Færøerne er på den politiske dagsorden.

- Folketinget skal tage stilling. Hidtil har et flertal i Tinget forholdt sig passivt til Færøernes ønske om selvstændighed -og hvad skete der så, da færingerne tog sagen i egen hånd. Da jublede det samme flertal over, at det lykkedes regeringen at splitte den færøske befolkning. IA ønsker et tæt samarbejde med både Færøerne og Danmark. Det forudsætter blot, at de danske politikere tager stilling til hele rigets fremtid. Gør de ikke det, kan situationen spidse til i Grønland, akkurat som det er sket på Færøerne.

Aktiv stemme i Tinget
Grønlandske folketingsmedlemmer blander sig normalt kun i sager, der vedrører Grønland. Vi I bryde denne tradition for at råbe de danske politikere op?
- Helt afgjort. Vi vil blande os i den danske politiske debat, fordi meget lovgivning fortsat vedrører Grønland, og fordi de fleste politiske strømninger i Danmark på et tidspunkt også når til Grønland. Samtidig vil vi udnytte Folketingets talerstol som en platform til bedre oplysning om Grønland. Folketingets medlemmer og danskerne i det hele taget ved nemlig forbavsende lidt om de reelle forhold i Grønland.
Teoretisk kan en IA-stemme i Folketinget blive afgørende for regeringsdannelsen efter valget. Vil I udnytte denne mulighed?
- Selvfølgelig. Vi vil rage til os, hvis vi bliver tungen på vægtskålen - vi er en sikker stemme på en Rasmussen. Vi vil arbejde for Grønland, men vi sigter ikke kun på økonomi og materielle værdier. Tværtimod mener vi, at vi, at vi kan byde på væsentlige åndelige værdier, som er gået tabt i den vestlige verdens materialisme.

- Vi ønsker en dialog om Grønland og rigsfællesskabet, og vi vil vise os som hele mennesker, der for eksempel ikke skammer sig over, at Grønland modtager et årligt milliardbeløb i bloktilskud. Herregud, der er jo tale om en investering - bloktilskuddet er porten til et marked for dansk erhvervsliv, og de fleste penge vender såmænd tilbage til Danmark.


Slaget om Thule-basen
Hvordan vil du som folketingsmedlem håndtere spørgsmålet om Thule-basens rolle i USAs planlagte NMD-raketskjold?
- Thule Air Base er en pestilens for Grønland. Så længe Grønland ikke har indflydelse på basen og dens fremtid, kan vi kun sige nej til enhver ændring af basens nuværende status. IAs holdning er klar: Basen skal ikke indgå i USAs raketforsvar!
Kan en klækkelig husleje fra amerikanerne formilde dit og IAs synspunkt?
- Nej. Vi falder ikke i den grøft, hvor USA kan gøre hvad som helst, bare de betaler - men det er nu slaget om basen skal slås i Folketinget. Her har vi endnu et eksempel på, at det er vigtigt med grønlandske folketingsmedlemmer, der ved, hvad det drejer sig om, og som kan delagtiggøre danske politikere i grønlandske forhold og holdninger.


Brobygger
Globalisering er på alles læber. Nogle frygter, at u-lande og små lande som Grønland bliver hægtet af den teknologiske og økonomiske udvikling. Deler du denne frygt?
- Egentlig ikke. Vi må hoppe på vognen og se, hvilke nye muligheder globaliseringen medfører, og for os er det ikke kun et spørgsmål om økonomi og forretning. Globalisering er også et spørgsmål om værdier; hvilke værdier er det, vi higer efter for eksempel kulturelt og sprogligt. Vi er et lille folk, men vi har ret til at leve som dem, vi er - og så alligevel være med i den globale udvikling, siger Kuupik Kleist.
Han tolker i samme åndedrag globaliseringen på en ny og overraskende måde:
- Globaliseringen udtrykt som et stærkt øget samkvem mellem klodens lande og folkeslag handler vel også om, hvordan vi kommer den grænseoverskridende forurening til livs. Industrilandenes forurening, som har ramt Grønland og det rene arktiske miljø, må stoppes, før forureningen får uoverskuelige konsekvenser for dyr og mennesker, forlanger Kuupik Kleist.
Han slår desuden på, at det rene arktiske miljø er et Es for Grønland i spillet om at blive økonomisk selvbåren.