Jordemoderens placering i sundhedsvæsenet skal styrkes

For at sikre den optimale tryghed for familier, er det nødvendigt, at der gøres noget ved den katastrofale mangel på jordemødre. Normeringen er på 22 jordemødre plus en afdelingsjordemoder, hvilket efter min opfattelse er for lavt. Af disse 22 er der seks fastansatte (plus afdelingsjordemoderen), fem vikarer mens resten er ubesatte.

Fredag d. 4. september 1998
Esther Hammeken
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Jordemoderen skaber sammen med den gravide og hendes familie den optimale tryghed og sikkerhed under svangerskabet
Jordemoderens omsorg
Vigtig del af livet
Familien
Respekt for gravide
Unge gravide
Jordemodermangel


Jordemoderen skaber sammen med den gravide og hendes familie den optimale tryghed og sikkerhed under svangerskabet
Det er nødvendigt, at Sundhedsdirektoratet opprioriterer rekrutteringen af jordemødre, for opgaverne kan ikke løses af de øvrige faggrupper i sundhedsvæsenet.

Den jordemoderfaglige omsorg adskiller sig fagligt både fra lægens behandling og sygeplejerskens plejeomsorg. Jordemoderen er specialist på sit begrænsede, men vigtige fagområde: Det normale fødselsforløb og omsorgen omkring familien.

En fødsel er ikke en sygdom, men en normal livsproces, som de fleste af os oplever. Det er meget vigtigt, at vi fastholder fødslen som dette og ikke sygeliggør processen.

Jordemoderen er uddannet til det, og hendes specielle fagområde bør derfor ikke indgå i det sædvanlige behandlingsmæssige og plejemæssige hierarki på et hospital. Jordemødrene bør have deres egen organisation, der indgår i de forskellige niveauer i sundhedsvæsenets opbygning. Det er vigtigt, at man på de forskellige beslutningsniveauer har en jordemoder siddende, som kan varetage den specielle jordemoderfaglige omsorg. Der er ellers fare for at beslutninger træffes udelukkende ud fra et behandlingsmæssigt eller plejemæssigt synspunkt, hvor man glemmer, at den gravide gennemfører en normal livsproces, der omfatter mere end ni måneder og hele hendes familie.

Jeg kan frygte, at alt det i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel, der ikke har med behandling og pleje at gøre, men som den gravide har brug for, glemmer sygeplejersker og læger i deres travle hverdag, fordi de har andre opgaver, som de bedømmer er vigtigere ud fra deres faglige baggrund.

Lægerne er gode på deres områder, sygeplejerskerne er gode på deres områder og de knokler for, at patienterne får den optimale behandling og pleje, på trods af de urimelige arbejdsvilkår disse faggrupper udsættes for.

Jordemoderens omsorg
Men vi jordemødre er uddannede til at varetage en række funktioner, som er vigtige for, at vi får den mest sikre og trygge svangreomsorg. Og jeg vil her gerne præcisere, at det er vigtigt de andre områder respekterer dette.

For det første er det vigtigt, at understrege, at jordemoderen både har opgaver i den primære sundhedssektor og den sekundære. Her i Grønland er der desværre kun sat fokus på den sekundære. Det lyser langt væk i regionaliseringen af sundhedsvæsenet, hvor man glemmer jordemoderens arbejde i den primære sundhedssektor, hvilket chefdistriktslæge Lars Mosgaard har gjort opmærksom på.

For det andet vil jeg gerne præcisere den jordemoderfaglige omsorg, som Den Almindelige Danske Jordemoderforening (DADJ) definerer den:

Den jordemoderfaglige omsorg tager udgangspunkt i, at graviditet, fødsel og barselsperiode betragtes som en sammenhængende, naturlig proces.

Omsorgen baseres på ligeværdighed og gensidig ansvarlighed og individualiseres under hensyn til det unikke forløb hos den enkelte kvinde og hendes familie.

Formålet med den jordemoderfaglige omsorg er at medvirke til, at både kvinden og det ufødte/nyfødte barn kommer fysisk, psykisk og socialt optimalt gennem graviditet, fødsel og barselsperiode, at kvinden og partneren anvender de muligheder for personlig vækst og udvikling, der ligger i denne livsproces, samt at unge opnår mulighed for at forberede fremtidig familiedannelse med omtanke.

Vigtig del af livet
Den jordemoderfaglige omsorg indeholder en række elementer, som især er vigtig for at skabe en tryg familie i Grønland.

Jeg vil derfor lægge vægt på jordemoderens vigtige rolle for, at denne centrale livsproces for familien bliver af så høj menneskelig kvalitet som mulig.

Den jordemoderfaglige omsorg er helhedsorienteret og kombinerer sundhedsfremme, risikoopsporing og sygdomsreduktion med styrkelse af individuelle ressourcer. Også disse elementer er væsentlige for familien i denne livsproces.

Den jordemoderfaglige omsorg udføres med indlevelse og intuition, således, at den gravide og hendes familie sikres størst mulig sikkerhed, tryghed og tilfredshed.

Jordemoderen medvirker til, at den gravide, fødende og nye familie får bearbejdet de reaktioner, der måtte opstå i tilslutning til kritiske forløb.

Desuden medvirker hun til at koordinere den tværfaglige indsats for kvinden og hendes familie i relation til sundhedsvæsenets og socialvæsenets samlede tilbud.

Den jordemoderfaglige omsorg udføres med baggrund i traditionsrig jordemodererfaring, moderne fødselsvidenskab kombineret med relevant viden fra de samfundsfaglige og humanistiske videnskaber.

Endelig bistår jordemoderen med sin specielle omsorg både ved normale og komplicerede fødselsforløb. Herunder anvender jordemoderen specifikke manuelle færdigheder, udfører behandling og foretager indgreb - i komplicerede tilfælde i samarbejde med en læge.

På grund af manglen på jordemødre og den lave normering er det umuligt for jordemødrene her i landet at udfylde disse opgaver. Det beklager jeg meget.

Familien
Når man forstår betydningen af den jordemoderfaglige omsorg, forstår man sikkert også vigtigheden af, at vi har jordemødre i hele landet, og at de får tid til også at arbejde i den primære sundhedssektor.

Det er utroligt vigtigt for familiens tryghed, at man er sammen om denne opgave: svangerskab, fødsel og barsel.

Udviklingen i samfundet viser netop, hvor vigtigt det er, at vi skaber tryghed i familien.

Med henvisning til betydningen af jordemoderens arbejde for at skabe sikkerhed og tryghed omkring graviditet, fødsel og barsel, er det nødvendigt, at der ansættes flere jordemødre. Der skal mindst være en jordemoder i hvert distrikt - og på grund af den spredte bosætning i nogen distrikter to eller flere.

Det vil også være med til at nedbringe børnedødeligheden, der er alt for stor. Undersøgelsen fra 1987-91, der blev udgivet af DIKE i 1994, viser, at der i perioden fra 1987 til 91 var en dødsrate på 23,6 døde børn per 1000 fødsler for hele Grønland. Samtidig viste tallene imidlertid meget store udsving afhængig af, hvor i landet fødslerne foregik. Der var størst risiko for dødsfald i byer og bygder i Østgrønland samt i bygderne i Nordvestgrønland.


Respekt for gravide
Da vi på grund af den spredte bosætning her i landet er nødt til at sende de gravide til sygehus tre uger før forventet fødsel, må man arbejde hen imod at etablere en slags "mini-centre", hvor de gravide kan leve et så normalt, privat liv som muligt, mens de venter, og hvor man anbefaler, at den gravide så vidt muligt tager sin familie med.

En anden væsentlig del af jordemoderens arbejde, som man ofte overser, er, at jordemødrene skal have tid til forebyggende arbejde, som består i sexualundervisning og familieplanlægning i børneinstitutioner, i folkeskolen og i ungdomsskoler.

Unge gravide
Vi har det problem, at mange bliver gravide i for ung en alder, det vil sige mellem 14 og 18 år. På DIH var der i 1996 syv, i 1997 otte og frem til den 20. august i år har 13 i denne aldersgruppe født. Det er en katastrofal udvikling. Derfor er det nødvendigt, at der gøres en ekstra forebyggende indsats for at bringe antallet ned.

Desuden må man i jordemoderens arbejdsopgaver huske på, at der skal være tid til forældreforberedelse, fødselsforberedelse samt barselsbesøg. I normeringen af jordemødre glemmer man ofte, at der også skal være tid til det tværfaglige samarbejde med sociale myndigheder.

Jordemodermangel
For at sikre den optimale tryghed for familier, er det nødvendigt, at der gøres noget ved den katastrofale mangel på jordemødre. Normeringen er på 22 jordemødre plus en afdelingsjordemoder, hvilket efter min opfattelse er for lavt. Af disse 22 er der seks fastansatte (plus afdelingsjordemoderen), fem vikarer mens resten er ubesatte.

Det er altafgørende, at politikerne løser dette rekrutteringsproblem, da det kan have fatale følger i samfundet, hvis der ikke gøres noget på dette område.

Jordemodermanglen betyder, at der sendes et stigende antal gravide til DIH. I 1996 var det 39, i 1997 steg det til 53 og frem til den 20. august i år er antallet allerede nået op på 53. Nogen af disse fødsler kunne godt være klaret ude i distrikterne, hvis der havde været jordemødre.

I forbindelse med den planlagte regionalisering af sundhedsvæsenet, hvor man vil centralisere fødslerne på bestemte sygehuse, er det nødvendigt, at man inddrager jordemødrene fra den første fase i planlægningen. Det er nemlig vigtigt, at der ikke kun ansættes jordemødre på de centrale sygehuse i regionerne, men at der fortsat er jordemødre ude i de enkelte distrikter til at varetage alle de nævnte opgaver. Der er ingen grund til at sende den fødende til et centralt sygehus, når der er tale om en forventet normal fødsel.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt, at jordemødrene er med i beslutningsprocessen på alle niveauer. Det vil skabe det bedste grundlag for optimal graviditet, fødsel og barsel, med andre ord den bedste start på livet.