Nytårslykønskning og nytårsudtalelse fra Atassut 2009

Vi vurderer i Atassut, at det vil være passende at vi fra Grønland og i fællesskab, sender Barack Obama en lykønskning til nomineringen den 20. januar 2009, og samtidig benytter lejligheden til at opfordre ham til at besøge vort land i den nærmeste fremtid.

Tirsdag d. 13. januar 2009
Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse: Kære alle borgere i vort land Selvstyret – vil være med til at åbne for modernisering af det grønlandske samfund De 18 kommuners dage er talte og er blevet erstattet med 4 storkommuner Stærke og sunde familier er fundamentet i samfundet En stærk økonomisk styring og et veletableret erhvervsliv er nøglerne til at sikre et stærkt samfund Vi må styrke vores selvforsyning Uddannelse er vores vigtigste hjørnesten Et bedre verdenssamfund, der er præget af optimisme og samarbejde, bliver skabt Atassut ruster sig op til fremtiden Kære alle borgere i vort land Året 2008, der har indeholdt mange begivenheder i vort land er nu overstået, og vi er gået i gang med det nye års dage der uden tvivl vil indeholde mange udfordringer. Vi skal fra Atassut takke for alt det vi sammen har været igennem i løbet af 2008. Det er meget betryggende for os i Atassut, at det politiske arbejde for den grønlandske befolkning foregår med en aktiv befolkning der benytter sig godt af muligheden for medindflydelse, dette mener vi er blevet bevist ved den meget store deltagelse i folkeafstemningen om indførelse af Grønlands Selvstyre. Vi er i Grønland nu gået i gang med konkrete skridt for at implementere nye samfundsstrukturer, og såfremt overgangen til de nye forhold skal lykkes optimalt, må vi sammen sikre at der er god sammenhold og fælles ansvarsløft for opgaverne, derfor er det meget vigtigt at fællesskabet, der er påvist ved folkeafstemningen, bliver fastholdt. I det år der nu er rindet ud, i forbindelse med det politiske arbejde for den grønlandske befolkning, er der pågået arbejde for at skabe utilfredshed iblandt befolkningen og dermed skabe mistillid og modstand mod det politiske arbejde, dette især fra oppositionen. Det er helt i orden at der til hver en tid er en stærk og kritisk opposition og at den til enhver tid siddende opposition klart markerer sig og fremkommer med krav i forhold til de konkrete tiltag der er på dagsordenen, men vi skal fra Atassut opfordre til at vi alle arbejder for at styrke befolkningens sammenhold, for det er vigtigt at vi husker, at såfremt samfundet skal udvikles på bedste vis, så er fællesskabet og samarbejdet en meget vigtig forudsætning. Vi skal her som eksempel fra Atassut pege på at oppositionen, på trods af at denne i langt de fleste områder tilsluttede sig Landstingets finanslov for 2009, alligevel valgte at stemme imod den samlede finanslov, det har medført at oppositionen ikke har været med til at lægge grund til befolkningens økonomiske budgetter for 2009. Selvstyret – vil være med til at åbne for modernisering af det grønlandske samfund Vi er fra Atassut meget fortrøstningsfulde over at langt hovedparten af den grønlandske befolkning igennem deres afstemning har været med til at stadfæste det meget store forberedende arbejde for at indføre Grønlands Selvstyre, og denne store deltagelse har givet os fornyede kræfter til at fortsætte arbejdet for den grønlandske befolkning. Fra Atassut skal vi endnu engang understrege at vores tilkendegivelse af indførsel af Grønlands Selvstyre og vores opfordring til at stemme JA under afstemningen er sket på baggrund af at vi i Atassut ønsker at Grønlands Selvstyre bliver indført under Rigsfællesskabet og ikke en som et skridt hen imod en løsrivelse. Vi er i Atassut ikke i tvivl om at vi sammen med Danmark er i gang med en enestående proces, der ikke er set iblandt tidligere kolonilande, det enestående ved denne proces er at alt foregår på fredelig vis og ikke mindst i gensidig respekt, derfor er vi i Atassut ikke i tvivl om at der er alt mulig grund til at tro på at indførslen af Grønlands Selvstyre vil blive en vellykket og at fundamentet for selvstyrets udvikling vil være stabil og stærk. Vi har i dag, på politisk plan, fået mandat og fornyede kræfter til at udvikle det grønlandske samfund som et moderne og internationalt konkurrencedygtig samfund, både for dem der lever i dag og ikke mindst for de fremtidige generationer og denne nye mulighed er en god og troværdig grundlag for det videre arbejde. Det er dog ikke nok at basere de nye muligheder på at vi igennem folkeafstemningen har tilkendegivet vores stemme, vi må hver især og i alle henseender kræve mere af os selv, da dette er en vigtig grundsten for at selvstyret skal lykkes, til dette indbyder vi Jer alle til sammen med os at løfte de opgaver der ligger forude. Vi må alle, hver især og til enhver tid spørge os selv hvorledes vi hver især kan være til størst gavn for det grønlandske samfund. Til vores store fortrøstning i Atassut, tilkendegav Hendes Majestæt Dronning Margrethe at Hun glæder sig til at deltage i overgangen til Grønlands selvstyre og at Hun ser frem til det nye samarbejdsgrundlag mellem Grønland og Danmark, vi glæder os fra Atassut til at deltage ved velkomsten af Majestæten og hendes familie. De 18 kommuners dage er talte og er blevet erstattet med 4 storkommuner Det er for Atassut meget vigtigt at der kontinuerligt arbejdes for at optimere det offentliges service for befolkningen, derfor har vi igennem strukturreformen fra Atassut forholdt os kritisk til de mange tiltag der er blevet lagt på bordet, og en af de største krav fra vores side har været at det offentlige ikke bliver fjernere for befolkningen men derimod i alle henseender arbejder på at forbedre borgerservicen. Til vores tilfredshed i Atassut har de folkevalgte bestræbt sig ihærdigt for at de nye storkommuner kan få en god og solid start, og efter de meget store forberedelser er implementeringen nu blevet realitet, vi skal fra Atassut benytte lejligheden og takke de mange folkevalgte, både i det tidligere kommunalbestyrelser samt medlemmer i overgangsudvalgene og ikke mindst de mange kommunale ansatte for det store arbejde de har gennemført i forbindelse med forberedelserne til kommunesammenlægningen. Vi kan fra Atassut fuldt ud godt følge de nye kommunalbestyrelsers anmodning til borgerne om at udvise tålmodighed især i starten af sammenlægningen, for det nye kommunestruktur er en ny og uprøvet system vi går i gang med, og derfor er det først nu, tilpasningen kan pågå og dermed danne grundlag for det bedst mulige borgerservice. De nye storkommuners overgang til nye forvaltningsenheder er nu en realitet, i den forbindelse og i forbindelse med de nye udfordrende og store opgaver der ligger forude, er vores engagement og deltagelse, som enkelte borgere, meget afgørende for den forventede succes. Derfor er det vores ønske at alle borgere – så vidt som muligt – deltager i arbejdet for udviklingen i de nye kommuner. Stærke og sunde familier er fundamentet i samfundet Såfremt vi i de enkelte hjem sørger for at vores opdragelse af børnene sker på trygge rammer og med god og solid sammenhold samt gensidig støtte, er der ifølge vores mening ingen tvivl om at børnene vil forlade reden med de bedste redskaber for deres selvstændighedsproces, og heldigvis lever langt de fleste børnefamilier i trygge rammer. Det er af overordentlig vigtig betydning for Atassut, til hver en tid at sikre gode og fyldestgørende lovgivningsmæssige rammer for familiernes trivsel og at sikre forældrene frihed til at opdrage deres børn, og det er vores vurdering at de lovgivningsmæssige rammer for børnefamilierne i dag er tilstrækkelige. Men det er ikke nok blot at konstatere dette, for der er behov for at de familier, der er udsat for sociale problemer, får den fornødne støtte fra det offentlige langt tidligere og langt mere effektiv end i dag. Vi er i Atassut ligeledes af den overbevisning at der er behov for at vi, langt mere end i dag, som familier for de ramte og som medborgere iblandt de ramte, engagerer os og er der for dem der har behov for støtte. Vi er i Atassut af den opfattelse at vort lands kendetegn som sunde mennesker, sunde familier, sunde borgere og et samfund med høj sundhedsstandard, bør højnes. Såfremt det skal lykkes at optimere sundhedsvæsenets ydelser for borgerne, er det en meget vigtig forudsætning at vi alle deltager i arbejdet for at minimere de såkaldte livsstilssygdomme. For at dette kan blive realiseret med gode resultater, må vi som enkelte borgere endnu mere end i dag tage højde for vores egen sundhed. Vi har som forældre pligt til at lære vores børn om vigtigheden af at have et godt og sundt livsførelse. Midlerne til sundhedsvæsenet har nu rundet milliard kroner, men ikke desto mindre har flere områder i sundhedsvæsenet behov for større bevilling end de bevilgede midler. Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at befolkningen og ikke mindst sundhedspersonalet bliver sikret stabil sundhedspolitik. Selvom vi fra Atassut ikke har nogen intentioner om at blande os i forhandlingsanliggender når det drejer sig om løn- og ansættelsesforhold, mener vi at det er meget vigtigt at være opmærksom på at de lande vi samarbejder med og gerne vil samarbejde med indenfor sundhedsvæsenet også lider af personalemangel og vi må til hver en tid arbejde for at sikre at vort land er konkurrencedygtig indenfor rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale. En stærk økonomisk styring og et veletableret erhvervsliv er nøglerne til at sikre et stærkt samfund Der er behov for at vi i det grønlandske samfund styrker og konsoliderer vores økonomiske styring, her skal vi ikke blot tænke på og regne med vores fælles Landskasse eller for den sags skyld kommunernes pengekasser, men det er lige så vigtigt at vi, hver især som enkelte borgere tænker på og handler efter vores økonomiske formåen. Såfremt det skal lykkes os at komme over den globale økonomiske krise i vort land, er det en forudsætning, at vi alle, uden undtagelse, må være med til at sikre og arbejde for at konsolidere vores økonomiske formåen. Såfremt vi som enkelte familier målbevidst arbejder for at styrke vores økonomiske formåen og øger vores opsparing, vil vi samtidigt styrke vores evner til at imødekomme de dage, hvor vores økonomiske ressourcer er svækket, derfor opfordrer vi alle familierne i Grønland til sammen med os i Atassut, at arbejde for at 2009 bliver et år, hvor vi som enkelte familier arbejder for at styrke vores økonomiske frihed og formåen. Det er meget vigtigt at man i forbindelse med udmøntningen af det offentliges midler, det være sig Landskassens midler eller Kommunernes midler, så vidt som muligt sikrer sig at arbejdet pågår efter beslutningerne. Derfor er vi fra Atassut godt tilfredse med at især Landstinget, i sine beslutninger, i større omfang tager højde for at meromkostningerne har dækning, når det drejer sig om forslag til nye tiltag. Et synligt bevis for at det offentliges styring af vort lands økonomi er blevet forbedret, dokumenteres ved det flotte resultat der er blevet påvist ved den seneste godkendelse af Landskassens regnskaber, ved netop at påvise den mest forsvarlige økonomisk-politiske styring i Grønlands Hjemmestyres historie, vi skal fra Atassut i den forbindelse love at vi i vort arbejde vil bestræbe os på at opnå endnu bedre resultater fremover. Med hensyn til det offentliges virksomheder, er vi fra Atassut trygge ved at virksomhederne hidtil har formået at imødekomme den globale økonomiske krise med stor ekspertise, således at virksomhederne indtil nu har formået at undgå negative konsekvenser for netop den virksomhed de er ansat til at forvalte. Vi skal fra Atassut i den forbindelse overfor virksomhederne ønske at de skal bestræbe sig på at overholde de forpligtigelser virksomhederne er bundet til og såfremt det er muligt at arbejde målbevidst for at få reduceret låneforpligtigelserne. Det er nødvendigt at det offentliges opbakning og støtte, til at fremme erhvervslivet i Grønland, kontinuerligt bliver evalueret og tilpasset. Det er meget vigtigt at det offentlige ikke stiller sig som konkurrent overfor det private erhvervsliv og det er nu tide til at der bliver gennemført målrettet udredningsarbejde, der skal belyse hvilke offentligt ejede virksomheder er modne til at blive privatiseret. Vi har store forventninger til de stigende råstofaktiviteter i vort land, og det er i den forbindelse vigtigt at vi som et samfund løbende vurderer hvordan og hvorledes vort land kan få størst mulig udbytte af råstofaktiviteterne, og det er meget vigtigt, på bedste vis, at sikre at de råstoffer der bliver ført ud af vores land også kommer os bedst til gavn. Et af de vigtige tiltag vi, som et samfund, skal forholde os til, er spørgsmålet om interesse for enten at udvinde råstoffer eller at skabe storindustri i nærheden af beboede områder. Det nyeste eksempel på dette er at der er interesse for at udvinde sjældne jordarter og råstoffer, industrien, på verdensplan, har brug for. Vi har fra Atassut, klart tilkendegivet vores krav om at, såfremt arbejdet for at udvinde råstofferne på området, så skal det sikres at dette sker i tæt samarbejde med den lokale befolkning, der kan blive direkte berørt. Dette vil selvfølgelig også gælde, såfremt der i andre steder i landet og i nærheden af beboede områder skulle være interesse for råstofudvinding. Det er nemlig af overordentlig vigtig betydning, at den grønlandske befolkning aktivt forholder sig til og deltager i udformningen af Grønlands råstofpolitik, også fordi at de forskellige lokale områder vil blive berørt i form af ændringer af levevis og traditioner på områderne. En anden vigtig potentiel økonomisk indtægtskilde er åbning af mulighed for at skabe storindustri i Grønland. Da Alcoa Inc. fremkom med anmodning om at få tilladelse til at oprette en aluminiumssmelter i vort land, har det efterfølgende arbejde vist vigtigheden af befolkningens, og især lokalbefolkningens, engagement. Derfor har vi i Atassut behov for at vi, i de forskellige lokale områder og som en befolkning forholder os til hvilke præmisser og krav der skal stilles, såfremt vi som et samfund skal give grønt lys for endnu større råstofaktivitet og storindustriudvikling i vort land. Dette for at opnå befolkningens klare grundlæggende stillingtagen til udviklingen på området. En af de vigtige hjørnestene for at vores økonomi kan udvikles stærkt og stabilt, er en velstyret og velkontrolleret anlægspolitik. Der er, ifølge vores mening, behov for at styrke hele anlægsområdet. Vi kan på ingen måde fornægte at der, set i forhold til bevillingerne og set i forhold til planerne, til stadighed er alt for store misvisninger og som konsekvens af dette er der alt for mange midler, der hensættes til passiv ophobning, dette forringer pengestrømmen i samfundet og hæmmer udviklingen af arbejdspladser. En af årsagerne til dette forhold er de meget høje kvadratmeterpriser. Vi har fra Atassut igennem de sidste par år arbejdet for at sikre en velstyret og velkontrolleret anlægsområde, herunder også sikre en bedre og større kontrol med prisdannelserne, arbejdet for at styrke pris- og avancekontrollen i Grønland, og der skal ikke herske tvivl om at vi vil fortsætte dette arbejde. I forhold til boligområdet, er det ifølge vores mening yderst nødvendigt at højne og styrke arbejdet for at sikre befolkningen betryggende boligforhold og yderst nødvendigt at boligbyggeriet sker i takt med behovet. Vi er i Atassut vidende om at flere af de nye storkommuner ønsker at få større mulighed for selv at styre anlægsområdet. Det må kulegraves om det vil være mere hensigtsmæssigt og om det vil betyde færre forsinkelser samt om det vil kunne være med til at sætte kvadratmeterpriserne ned, såfremt kommunerne skulle overtage større ansvar indenfor anlægsområdet. Derfor er det ifølge vores mening nødvendigt at der iværksættes en udredningsarbejde, der skal belyse hvilke anlægsområder og opgaver der bør overdrages til kommunerne og hvilke områder, der fortsat bør forvaltes centralt. Vi må styrke vores selvforsyning Vi skal og må intensivere arbejdet for at mindske den enorme afhængighedsforhold vi har til andre lande, derfor arbejder vi i Atassut målbevidst for at det offentliges opbakning og støtte til de lokale erhvervsaktører samt erhvervslivet i Grønland som helhed, kontinuerligt bliver forbedret og tilpasset til behovene og forholdene. Her tænker vi især på landbrugs- og kvægdriftsområdet samt fiskeri og fangstområdet. Til vores tilfredshed i Atassut, skal der nu realiseres tiltag for at styrke og forbedre det offentliges støtte, ved at der nu iværksættes arbejde for at få skabt en erhvervsstøttepulje. Vores aktører indenfor fangstområdet, som sikrer os adgang til de sunde grønlandske fødevarer, har igennem disse tider meget trange vilkår, blandt andet som følger af den globale klimaændring og det er bydende nødvendigt at der sker tiltag på fangererhvervsområdet, og vi fastholder at der skal øges indsats for at sikre gode rammer og vilkår for at vore fangere kan udvikle deres erhverv. Det er nødvendigt at have et godt øje for nye muligheder i de forskellige lokale områder fangererhvervet drives, vi vil dertil arbejde hårdt for at det offentliges erhvervspolitik på fangstområdet, gennemgribende bliver opdateret i samarbejde med fangerne. Det nye og opdaterede fiskerilov, der skal sikre de bedste rammer for udviklingen indenfor fiskeriområdet, forventes at blive færdigbehandlet og vedtaget i år, og det er for os i Atassut at meget vigtigt at netop lovgivningsrammerne, der gælder for fiskerisektoren, giver det bedste grundlag for fiskerierhvervets udvikling, således at dette giver mulighed for planlægning og investering, både på kortere og længere sigt, derfor er vi i Atassut godt tilfredse med at aktørerne indenfor fiskerisektoren i høj grad er med til at tegne Grønlands fremtidige fiskerilovgivning. Vores fiskerierhverv står overfor en meget hård konkurrence i forhold til andre lande og mange gange er det uundgåeligt at udsætte vores fiskeri for begrænsninger, i bæredygtighedens navn, derfor er det meget vigtigt at der er gode og betryggende lovgivningsmæssige rammer for vores fiskerierhverv. Uddannelse er vores vigtigste hjørnesten At højne uddannelsesmulighederne for befolkningen har, igennem Grønlands Hjemmestyres historie været prioriteret meget højt og er heldigvis meget højt prioriteret. Status er at vores ungdom har gode muligheder for at tage sig en uddannelse, og det er mange gange blot et spørgsmål om graden af vores benyttelse af mulighederne indenfor uddannelsesområdet. Og den massive støtte og prioritering på uddannelsesområdet er mere end nogensinde begyndt at give resultater, antallet af borgere, der gennemfører deres uddannelse er stigende, vores højt uddannede medborgere bliver flere, og dækningen af vores erhvervslivs behov for uddannet arbejdskraft er i en positiv udvikling. Men der er ingen tvivl om at vi sammen vil opnå større og bedre resultater på uddannelsesområdet ved at styrke, såfremt vi målbevidst arbejder for at højne folkeskoleelevernes faglighed og der er ifølge vores mening behov for at styrke dette, derfor er det bydende nødvendigt at der kontinuerligt bliver opfølgning på resultaterne af den gode skole i forhold til de mål der er sat. Et bedre verdenssamfund, der er præget af optimisme og samarbejde, bliver skabt Vi har med spænding i Atassut fulgt det amerikanske præsidentvalg, og der er sket et historisk udvikling i USA, da man ved valget er gået bort fra forskelsbehandling på grund af hudfarve og oprindelse. Det forhold at en person, som Barack Obama, der klart prioriterer at arbejde for bedre forhold for menneskeheden, der klart har prioriteret at indføre stabil økonomi, der klart har prioriteret at mindske den menneskeskabte forurening og ikke mindst, klart har tilkendegivet at ville kæmpe for en fredeligere verden, er blevet valgt som den næst kommende præsident for USA, giver næring til endnu større optimisme hos os i Atassut. Valget af netop Barack Obama har skabt en meget stor fortrøstning og har skabt endnu større optimisme, og vi er i Atassut ikke i tvivl om at der vil blive skabt en bedre og fredeligere sameksistens på vores klode. Vi vurderer i Atassut, at det vil være passende at vi fra Grønland og i fællesskab, sender Barack Obama en lykønskning til nomineringen den 20. januar 2009, og samtidig benytter lejligheden til at opfordre ham til at besøge vort land i den nærmeste fremtid. Atassut ruster sig op til fremtiden Året 2008, hvor Atassut kunne fejre 30 års jubilæum har også indeholdt et meget vellykket landsmøde. Under landsmødet blev partiets målsætninger og princippolitik opdateret og fornyet og dette har givet Atassut nye kræfter og grundlag til det politiske arbejde for befolkningen, derfor skal der ikke herske tvivl om at Atassut er klar til at arbejde videre for befolkningen i de næstkommende 30 år. Atassuts opdaterede og fornyede politiske målsætninger er til høring hos lokalafdelingerne og om ikke længe vil hele befolkningen have adgang til at få indblik i vores nye arbejdsprogram. Og det er vores håb i Atassut at befolkningen, til stadighed, vil tage godt imod vores politiske målsætninger. Året 2009, vil ud over at Grønlands Selvstyre bliver indført og ud over kommunernes sammenlægning også være året, hvor vi vælger et nyt Landsting, og det er vores ønske i Atassut, at borgerne vil benytte tiden frem til valget, til nøje at drøfte og stille endnu større krav til de folkevalgte, for der er ingen tvivl om at de mange og store tiltag og ændringer samfundet står overfor, kræver en stabil og god politisk lederskab. Slutteligt skal vi fra Atassut endnu engang bringe vores nytårslykønskning, vi det er vores ønske, at alle årets dage vil være præget af et godt helbred og lykke for os alle sammen i det grønlandske samfund. På vegne af Atassut og med venlig hilsen Finn Karlsen Formand