Indsigt: Servicekontrakter på plads

Servicekontrakter på plads

Det har altså taget ca. 6 måneder at forhandle servicekontrakterne på plads.
Det kan undre at vore politikere tillader at det må tage så lang tid til skade for især turismen, hvor turistoperatørerne ikke kan lave aftaler med deres udenlandske partnere for 2016 førend de ved hvordan der flyves

Lørdag d. 14. november 2015
Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Emnekreds: Bosætning, Transport, Turisme.

Foto. Mia Rosing Nilsson

Nu er servicekontrakterne vedrørende flyvning endelig kommet på plads.
Jeg checkede at det er rigttigt - nu kan man igen booke en helikopterbillet fra Tasiilaq til Kulusuk i januar 2016. Det kunne man ikke for blot et par uger siden.

Selvstyret har dog ikke oplyst ret meget om forhandlingerne og resultatet.
Rygterne siger at Air Greenland forlangte en kraftig prisforhøjelse. Rygterne siger også at der var tre ansøgere til kontrakterne.

Imidlertid er resultatet nu at Air Greenlands servicekontrakt er forlænget med eet år.

For et par uger siden var Anders Olsen i Qanorooq hvor han blandt andet blev spurgt om hvorfor det har taget så lang tid at få disse servicekontrakter på plads.
Han svarede at det hang sammen med at finansloven for 2015 først kom i orden i foråret 2015, hvorfor man ikke kunne begynde forhandlinger om servicekontrakterne tidligere.

Det har altså taget ca. 6 måneder at forhandle servicekontrakterne på plads.

Det kan undre at vore politikere tillader at det må tage så lang tid til skade for især turismen, hvor turistoperatørerne ikke kan lave aftaler med deres udenlandske partnere for 2016 førend de ved hvordan der flyves.

Nu lover Anders Olsen at man fremover vil søge at lave servicekontrakter for længere perioder.
Jeg håber at man så vil være i god tid - ja det er allerede tid nu at forberede næste udbudsrunde.

Denne gang fik vi ikke genoprettet trekantruten Reykjavik-Kulusuk-Nerlerit Inaat-Reykjavik.

Jeg håber at det lykkes ved næste forhandling af servicekontrakter.