Indsigt: Der er alternativer til KNI-modellen

Der er alternativer til KNI-modellen

Argumentet for at lade »appelsinerne« overgå til A. P. Møller, Dagrofa eller nogen helt tredje var, at der angiveligt ikke skulle være kapital, viden og købmandsskab nok i Grønland til at drive KNI som hidtil

Fredag d. 2. marts 2001
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet  
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Modellerne, der blev væk
Kan man bare sælge
Mange modeller
Citroner og appelsiner
Alternativer tll big bang
Nye ejerformer
Lad os få en offentlig debat


Vi blev præsenteret for KNIs privatiserings-planer på et seminar i Katuaq tirsdag d. 20. februar. Jeg må efterfølgende indrømme, at jeg som deltager følte mig både gidseltaget og overrasket.

Modellerne, der blev væk
Det der virker forbløffende er, at man kan sætte en beslutningsproces i gang omkring KNIs privatisering på den måde man gør. En arbejdsgruppe havde forberedt et oplæg, hvor man på forhånd havde fået det mandat, at komme med "den bedste model".

I stedet for at præsentere de politiske beslutningstagere for en bred vifte af modeller med alle de fordele og ulemper, der er forbundet med hver eneste af dem, fik vi alene den model, der passer KNIs ledelse og det nyliberale embedsværk bedst. Det virker ikke som den store vilje til at ville iværksætte en bred folkelig debat.

Kan man bare sælge
Endnu værre er det, når man tænker I på, at man er i færd med at sælge ud af nogle aktiver, der principielt er samfundsejede og hermed alles fælles ejendom. Kan man det, uden at vende hver eneste sten, der skal vendes inden den mest optimale beslutning kan træffes?

Mange modeller
For der findes mange privatiseringsmodeller, og der er gjort en masse erfaringer i andre lande med dette - KNI-oplægget var totalt blottet for henvisninger til disse erfaringer.

Når man tænker på, at der i sin tid kunne nedsættes en ekspertgruppe bestående af samfundsvidenskabelige forskere under råstofkontoret, der skulle levere en samfunds-videnskabelig analyse af de socio-økonomiske virkninger af olie- og gasproduktion samt mineraludvinding kan det kun undre, at der ikke sker noget tilsvarende i forbindelse med privatiseringsdebatten.

Citroner og appelsiner
Man havde endda til lejligheden, inviteret tre tidligere borgerlige danske ministre, der med en vis pondus argumenterede kraftigt for at lade udenlandsk kapital overtage KNIs seks bedste butikker "i et eneste hug", mens KNI Pilersuisoq og samfundet hermed så kunne få lov til at overtage "citronerne".

Argumentet for at lade "appelsinerne" overgå til A. P. Møller, Dagrofa eller nogen helt tredje var, at der angiveligt ikke skulle være kapital, viden og købmandsskab nok i Grønland til at drive KNI som hidtil, eller som en ny slags virksomhed med en overvægt af hjemmehørende engagement.

Disse "selvindlysende sandheder" fik vi i umiddelbar forlængelse af at det kunne konstateres, at KNIs økonomiske resultater har vist en imponerende positiv vækst gennem de sidste år!

Alternativer tll big bang
Jeg synes, der er to ting man skal lægge vægt på i forhold til det oplæg til privatisering, vi har modtaget.

For det første er der et alternativ til "big bang" modellen, som de tidligere ministre og KNIs ledelse er så glade for. Den model er nødvendigvis gradualistisk, KNI og andre grønlandske virksomheder skal privatiseres gradvist over en 10 til 15 år af hjemmehørende arbejdskraft og kapital.

Lige siden G50's mislykkede bestræbelser på at privatisere, har man talt om at inddrage den grønlandske befolkning i ejerskab og beslutningsprocesser. Det er aldrig sket i større stil, og det vil næppe heller ske med en dansk strategisk investor som hovedaktionær og en række små-investorer i en investeringsforening, der sikkert vil blive ledet af udpegede repræsentanter fra bankvæsnet, hjemmestyret og danske interesser.

Privatiseringen vil i denne forbindelse være en langsom proces, det tager tid at overgå til grønlandiserede ejerformer. Det tager tid at lære. Det tager tid og ressourcer at køre konkurrencenævnet ind. Og der skal skabes arbejdsgange i embedsmandsapparatet, der kan sikre de nødvendige reguleringer,

Nye ejerformer
For det andet bør moderne ejer- og ledelsesformer inddrages. I KNIs tilfælde ville det være naturligt, at lønmodtagerne og deres organisationer får en betragtelig del af ejerskabet om ikke en majoritetsaktiepost.

Virksomheder som AVIS og United Airlines i USA var medarbejderejede. International forskning dokumenterer, at den slags virksomheder klarer sig bedre end traditionelle virksomheder.

Hvorfor ikke skele til den amerikanske ESOP model og danne en medarbejder-aktiefond, hvori der årligt henlægges andele af overskuddet som et led i en ordning med udskudt overskudsdeling?

Hvorfor ikke etablere skattefordele for medarbejderfonde ved overtagelser, der kan medvirke til at finansiere en gradvis foadsopbygning?

Hvorfor ikke etablere fonde baseret på værditilvæksten, eller alternativt på de ansattes egne bidrag?

Med hensyn til sidstnævnte er den grønlandske skattelovgivning allerede gearet til det.

Lad os få en offentlig debat
Og i andre sammenhænge hvor, der er tale om andre typer virksomheder - hvorfor ikke udstede folkeaktier, og aktier til mindre grupper af private investorer og for leverandører og brugere?

Listen kan gøres endnu længere - lad os få den offentlige debat nu, hvor alle modellerne kommer på bordet, og så kan befolkningen beslutte sig.

Men inden det kan sættes i gang skal der nødvendigvis laves et forsvarligt og videnskabeligt funderet analysearbejde.

Det tangerer manipulation kun at pege på den model, der passer det organisatoriske netværk af tilkaldte virksomhedsledere og embedsmænd bedst - og så derefter beslutte sig!