Indsigt: Erhverv i Grønland - kapitel 13: De landbaserede erhverv

Erhverv i Grønland - kapitel 13: De landbaserede erhverv - fjerde søjle

I den forbindelse skal det anføres, at sammenlægninger og centraliseringer som hovedregel medfører konsolidering af aktiviteter, mens spredning af aktiviteter ofte giver større dynamik i et samfund

Onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Emnekreds: Erhverv.

Indholdsfortegnelse:: 13.1 Identifikation af produkter via importstatistikken; 13.2 Konkrete nye og supplerende produktionsaktiviteter; 13.3 Hvem kan gennemføre nye produktioner?

Importkonkurrerende produktion er en af vejene frem. Det kommer ikke til at gå stærkt, enkelte arbejdspladser her og der - men det er en begyndelse

Men erhvervsudviklingen kan ske på såvel en samfundsøkonomisk som en driftsøkonomisk rentabel måde.

Den fjerde søjle er fundamentet for de tre andre søjler. Det er i de mindre virksomheder at såvel medarbejdere som ejere opbygger kompetencer, der giver selvværd og ansvarlighed.

Der er mange potentielle arbejdspladser. Men de skal etableres og udvikles som kommercielle virksomheder. Derfor må en overordnet erhvervspolitik blandt andet sikre at antallet af virksomheder tilpasses markedet.

Måske ikke alt, men meget kan lade sig gøre, hvis der er risikovillig kapital, ledelsesmæssig kompetence og erfaring samt stabile og velkvalificerede medarbejdere. Mangler blot en af disse ingredienser, går det ofte galt.

Udvikling af erhvervsmuligheder inden for de landbaserede erhverv har stået i skyggen af de tidligere omtalte tre søjler.

Værdien af den fjerde søjle er imidlertid meget afgørende for etablering af en tilstrækkelig lokal erhvervskompetence, således at udviklingen af de tre øvrige søjler også kan finde sted med en betydelig deltagelse af lokal arbejdskraft.

De landbaserede erhverv skal ikke blot skabe indtjening og beskæftigelse i egne virksomheder, men har en væsentlig opgave i den generelle kvalificering af arbejdskraften.

Derfor bør der sættes massivt ind for at fremme netop disse erhverv, og også derfor er nærværende kapitels omfang betydeligt større end for de kapitler, som summarisk beskriver udviklingsmulighederne inden for de øvrige tre søjler.

Anvendte kriterier ved identifikation af produktionsaktiviteter

Vurderingen af mulige nye produktionsaktiviteter er blandt andet foretaget ud fra kriterier om, at produkterne i forvejen repræsenterer et stort importvolumen, at der skal være relativt høje fragtomkostninger for produkterne (stort volumen/vægt) i forhold til deres importværdi, at der er en forholdsvis stor værditilvækst ved fremstillingen af produkterne, at der er tale om produkter med en relativ lang levetid i markedet, at fremstilling/forædling af produkterne anses for mulig her i landet, at der er tale om kendte, tilgængelige og overvejende lavteknologiske produktionsmetoder. Som nævnt er hovedvægten lagt på hjemmemarkedsrettede aktiviteter, men i overvejelserne indgår også muligheden for at iværksætte eksport af produkter og know-how.

Der er endvidere lagt vægt på, at der - først og fremmest hos de etablerede virksomheder - er kapacitet, vilje og ressourcer til på et forretningsmæssigt grundlag at igangsætte nye produktionsaktiviteter. Det skyldes primært, at nye produktionsaktiviteter hver for sig vanskeligt kan forrente de investeringer, som etablering af helt nye virksomheder vil medføre.

Som udgangspunkt har det forretningsmæssige hensyn været vigtigst, men i en række tilfælde kan produktionsaktiviteter også være rentable ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel - og blandt de anførte muligheder er flere baseret på det samfundsøkonomiske aspekt.

13.1 Identifikation af produkter via importstatistikken

De seneste tal, der har været til rådighed i forbindelse med dette arbejde, er fra 1994 og derfor ikke helt aktuelle.

Desuden kan der være en væsentlig fejlkilde i opgørelsen af importstatistikken, fordi en meget stor andel af varer - knap 20 procent af totalimporten - er rubriceret under "uspecificeret".

I værdi udgør de uspecificerede varer godt 400 millioner kroner. Det betyder, at den registrerede import for alle varekategorier skal tages med forbehold.

Importstatistikken bliver ikke gennemgået i sin helhed, men kun i sammenhæng med behandlingen af relevante varegrupper.

Nærings og nydelsesmidler

Værdien af kød og kødvarer udgjorde i 1994 cirka 60 millioner kroner eller et fald på cirka 10 millioner kroner i forhold til importværdien i 1989. En del af dette fald i importen skyldes, at sammensætningen af forbrugerne har ændret sig - i dag er en større andel af forbrugerne grønlændere. Formentlig derfor har efterspørgselen efter lokale kødvarer været stigende på bekostning af importerede kødvarer.

Importværdien af kød fra hornkvæg udgjorde i 1994 cirka 17 millioner kroner. Med etableringen af Neqi A/S, der foretager opskæring af hele kroppe, bliver værditilvæksten i denne proces fremover placeret her i landet i stedet for i udlandet.

I 1994 blev der fortsat importeret store mængder af fåre- og lammekød (cirka 80 tons). Derfor får fåreholdererhvervet næppe problemer med at afsætte en stigende produktion af lammekød - navnlig set i lyset af, at udenlandsk lammekød er pålagt en importafgift, der levner plads til høje indenlandske produktionsomkostninger og pæne avancemuligheder.

En fortsat lokal udvikling og formning af kødprodukter vil medvirke til fortsat reduktion af importbehovet. Hvis det bliver kombineret med målrettede forbrugerkampagner, kan trenden forstærkes.

Importværdien af mælk og mejeriprodukter, æg og honning udgjorde i 1994 46 millioner kroner, men har vist en faldende tendens. De mest interessante produkter med henblik på etablering af lokal produktion er mælk og mejeriprodukter. Alene importværdien af mælk udgjorde 11 millioner kroner.

Overalt i verden er der i områder med ingen eller begrænset mælkeproduktion etableret rekombineringsmejerier, der på basis af importeret pulver og smør samt vand, "retablerer’ mælken ved en forholdsvis enkel fremstillingsproces. Rekombineringsanlæg ses i mange størrelser - et eksempel er den lille øgruppe Marshalløerne i stillehavet, som har sit eget lille anlæg med en kapacitet på 2.000 liter i timen.

U.S. Air Force efterlod et mindre, men funktionsdygtigt anlæg, ved rømningen af Kangerlussuaq. Det kan undre, at ingen tilsyneladende har set de forretningsmæssige muligheder i at udnytte dette anlæg, hvor produktion af yoghurt og iscreme samtidig er mulig. Disse rekombineringsanlæg kan anskaffes helt ned i bordstørrelser for forholdsvis begrænsede midler og kan også installeres i en 20 fods container, så bygningsmæssige investeringer undgås.

Importværdien af vegetabilske produkter, herunder grøntsager, mølleriprodukter og fedtstoffer, udgjorde cirka 40 millioner kroner i 1994.

Drivhusproduktion af grøntsager og planter vil være interessant at analysere nærmere i det omfang, det er muligt at få lys og varme til meget lave omkostninger - for eksempel som overskudsenergi fra nuværende og kommende vandkraftanlæg, kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg.

Herudover er de væsentligste problemer knyttet til regulariteten og prisen for den interne grønlandske transport.

Hvis disse problemer kan overvindes, er der mulighed for at forbrugerne kan få fordel af lavere priser og friskere varer. Importregistreringen for denne varegruppe er imidlertid behæftet med væsentlige fejl, som umiddelbart gør vurderingen af markedsforbruget usikkert.

Forædling af fedtstoffer, som for eksempel margarine, helt eller delvis på basis af lokale råvarer er ikke realistisk, for den produktion kræver meget store investeringer, og markedsgrundlaget kan langt fra modsvare forrentningskravet.

Importværdien for drikkevarer er faldet siden slutningen af 1980'erne. Dels på grund af et generelt mindre forbrug af alkohol, dels på grund af etableringen af Nuuk Imeq i 1988. Nuuk Imeq er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe produktion og permanente arbejdspladser, hvis det offentlige er parat til at give virksomheden en tilstrækkelig præferencestilling.

Det ligger uden for denne bogs rammer at bedømme den samfundsøkonomiske rentabilitet vedrørende driften af Nuuk Imeq, Det skal dog påpeges, at præferencestilling for ny produktion naturligvis skal vurderes både under hensyn til virksomhedens overlevelse og dens effekt på samfundsøkonomien.

Importen af dyrefoder består hovedsagelig af hunde- og kattemad. Importmængden og importværdien ligger på et ret konstant niveau. I slædehundedistrikterne forsøger fangerne så vidt muligt selv at skaffe hundefoder - dels ved fangst, dels ved at købe fiskeaffald.

I en årrække har der været tanker fremme om etablering af en produktionsvirksomhed for hunde- og kattefoder. Importmængden er ifølge Grønlands Statistik på nogle få hundrede ton, og det forekommer derfor urealistisk at basere en virksomhed alene med det formål.

Produktion af dyrefoder kan derimod være interessant for en virksomhed, der i forvejen producerer fødevarer, hvorfra der er egnet affald, eller i et særlig godt fangstdistrikt, hvor der bliver fanget flere havpattedyr, end man kan spise, og hvor det er muligt at foretage en simpel udendørs tørring af kødet.

Specielt kan en produktion af dyrefoder med eksport for øje vise sig at være interessant på længere sigt.

Importen af andre varer fra næringsmiddelindustrien udgjorde mere end 200 millioner kroner og omfatter en mængde forskellige produktkategorier - lige fra slik og kiks over kaffe til halv- og helkonserves. Mange af disse varer er mærkevarer med en ret beskeden omsætning i hver varekategori.

Det er urealistisk bare at overveje muligheden af, om der er basis for en selvstændig produktion af sådanne produkter til hjemmemarkedet.

Produkter fra kemiske og beslægtede industrier

For varer inden for denne kategori gælder det generelt, at mængde og værdi af de enkelte produkter er ret beskedne. Medicinske præparater udgør en stor undergruppe, en anden betydelig undergruppe er rengøringsmidler.

På trods af etableringen af sæbefabrikken Qaqorsaasiorfik i Qaqortoq er der fortsat en årlig import af rengøringsprodukter for mere end syv millioner kroner.

Virksomhedskonceptet for Qaqorsaasiorfik er ideelt ud fra de opstillede kriterier, da der er tale om en forholdsvis simpel produktionsproces, hvor importkoncentrater bliver opløst i vand.

En stor del af den nævnte færdigvareimport kan erstattes med lokale produkter ved at indføre formelle indkøbspolitikker i det offentlige og de

offentligt ejede virksomheder, som skal give Qaqorsaasiorfik en entydig præferencestilling.

Plast og gummivarer

Varekategorien indeholder import af alle former for plast- og gummiprodukter. Værdien og mængden af denne import faldt betydeligt i perioden 1989 til 1994, hvor den udgjorde cirka 47 millioner kroner. Den faldende tendens har været ensartet inden for alle produkttyper.

De fleste af produkterne er specialprodukter, hvor hjemmemarkedet ikke er stort nok til at danne basis for selvstændige produktioner.

Importen af forarbejdet gummi består næsten udelukkende af bildæk. Importværdien var i 1994 cirka otte millioner kroner

Omsætningen af plastposer til fiskeindustrien og detailhandlen vurderes at være i størrelsesordenen 10 millioner kroner om året.

Siden 1993 har først Nuna Plast A/S og siden Kjølbro Plast A/S forsøgt at etablere en rentabel produktion. Virksomhedskonceptet er i forhold til de opstillede kriterier rigtigt - også ud fra at produktionsprocessen er forholdsvis enkel og importerede produkter er forholdsvis fragttunge. Selv om det på grund af ordrernes størrelser er uundgåeligt med en del omstillinger og håndteringer, bør det være muligt at skabe rentabilitet i produktion af plastposer.

Når det lykkes at få rentabilitet i basisproduktionen, bør supplerende produktion undersøges. For eksempel produktion af andre former for plastartikler til fiskeindustrien, bygge- og anlægsbranchen og til souvenirs.

Eksempelvis var importværdien af plastrør og slanger på mere end to millioner kroner i 1994, og fragten udgjorde formentlig en meget betydelig andel.

Yderligere kan der fremstilles for eksempel rør og beholdere af glasfiber som supplement til allerede eksisterende produktioner af blandt andet glasfiberbåde.

Træ og trævarer

Import af træ og trævarer til bygge- og anlægssektoren hører primært til under denne kategori. Den samlede importværdi var i 1994 cirka 82 millioner kroner. Importmængden har været konstant i perioden 1989-94.

En væsentlig del af importen (20 millioner kroner) består af vinduer og døre - produkter, som er meget fragttunge. En forøgelse af den grønlandske produktion af bygningsinventar er en oplagt mulighed.

Hvis der tilmed kan gennemføres særlige grønlandske standarder på dette område - i kombination med at udbudsmaterialet ved nybyggeri og renoveringer præciserer, at der skal anvendes grønlandske standarder - så er der skabt basis for en egentlig produktion af visse bygningskomponenter.

Træimporten kan endvidere reduceres ved brug af betonelementer i boligbyggeri. Også i dette tilfælde kan det offentlige hjælpe en forholdsvis ny industri på vej ved en præferencestilling i udbudsmateriale ved licitationer.

Importen af papir- og papvarer udgjorde i 1994 58 millioner kroner - pap og karton til fiskeindustrien tegnede sig alene for 35 millioner kroner.

På grund af markedets størrelse er det næppe realistisk at etablere produktion af finere kartonnage, som de store virksomheder i Europa fremstiller ind. tryk i en samlet, integreret produktionsproces.

Derimod bør det overvejes at fremstille kraftemballage eller papkarton, som foregår i en relativ enkel og kontinuerlig proces. En sådan produktion kan eventuelt suppleres med opskæring af toiletpapir og køkkenruller, som er meget fragttunge produkter.

En virksomhed på Færøerne har etableret en sådan produktion, hvor store ruller papir bliver indkøbt, opskåret i passende størrelser, emballeret og afsendt til virksomhedens kunder.

Tekstilvarer

Tekstilimporten faldt i perioden 1989-94 i både mængde og værdi. Værdien udgjorde i 1994 98 millioner kroner. Tekstilvarer er blandt andet karakteriseret ved, at lønomkostningernes størrelse er altafgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. I konsekvens af det flytter en større og større del af den europæiske tekstilproduktion mod øst. I den sammenhæng har grønlandske virksomheder ikke mulighed for at etablere nogen større industri - arbejdskraften er simpelthen for dyr.

Men der er mulighed for at skabe nicheproduktioner, det er Kapitaq og Ivik beviser på. Disse virksomheder fremstiller beklædningsprodukter, der pris- og kvalitetsmæssigt er konkurrencedygtige med importerede, sammenlignelige produkter.

Markedet for tekstilprodukter er i stigende grad kendetegnet ved mærkevarer. Kapitaq og Ivik må i denne forbindelse karakteriseres som etablerede mærker i Grønland. Få af de store mærkevareudbydere i Europa som for eksempel Esprit, Gant og Henri Lloyd har imidlertid egenproduktion af deres varer.

Efter samme koncept har grønlandske virksomheder mulighed for - uden betydelige investeringer - at etablere sig på tekstilmarkedet.

Der kan formentlig etableres et tæt samarbejde med for eksempel en erfaren dansk tekstilvirksomhed i forbindelse med udarbejdelse af blandt andet design, valg af tekstiler, indkøb, og styring af den eksterne produktion.

Varer af sten, gips, cement og glas

I denne hovedkategori dominerer importen af beton- og cementvarer. I perioden 1989-93 var der en stigning i både importværdi og importmængde.

Der er stor usikkerhed om de registrerede tal, men alligevel er det en kendsgerning, at der bliver importeret betydelige mængder af færdige betonvarer, selv om Grønland har en betonvarefabrik, der er i stand til at projicere varer til erstatning for hovedparten af de importerede produkter.

Det bør være muligt for grønlandske virksomheder at få en større andel af markedets omsætning. Fragtomkostningerne på importerede produkter udgør en betydelig andel af importværdien.

Varer af jern og stål

Importstatistikken er ikke så specificeret, at det er muligt at vurdere importen af først og fremmest volumenprodukter i denne hovedkategori.

Tanke og beholdere, der opfylder de tidligere opstillede kriterier, bliver allerede produceret her i landet, og produktionskapaciteten er rigelig stor til at dække markedets behov.

Importmængden af radiatorer kendes ikke. Men det vil være hensigtsmæssigt at undersøge, om det er rentabelt at importere "halve" radiatorer i "metermål" for så at forædle produktet herhjemme via enkle processer - klip, sammensvejsning og montage af fittings.

Denne produktion kan være et supplement til allerede eksisterende produktioner i en eksisterende virksomhed.

Diverse varer

Denne hovedkategori omfatter en lang række produkter som for eksempel møbler, madrasser, legetøj og sportsudstyr, og den samlede importværdi var i 1994 78 millioner kroner.

Møbelimporten udgjorde 58 millioner kroner, og møbler af træ stod alene for næsten halvdelen. Etablering af en mindre serieproduktion af møbler er der ikke basis for på grund af markedets størrelse, og en eventuel eksport vil møde høje barrierer på grund af den betydelige fragtomkostning.

Mulighed for ordreproducerende virksomhed ved fremstilling af nicheprodukter som for eksempel dele af køkkeninventar, sammenklappelige køkkenbordsløsninger og lignende er nærliggende og bør undersøges i samarbejde med arkitekter og INI A/S.

13.2 Konkrete nye og supplerende produktionsaktiviteter

Dette afsnit indeholder dels en vurdering af de mulige importkonkurrerende aktiviteter, baseret på importstatistikken, og dels en gennemgang af andre mulige produktionsaktiviteter. Endelig bliver der peget på en række aktiviteter, som ud fra et forretningsmæssigt synspunkt vanskeligt kan være selvbærende, men som ud fra et samfundsmæssigt synspunkt kan være rentable.

Kød og kødvarer

Behovet for forædlede kødprodukter er stigende i takt med familiernes ændrede vaner og livsmønster. Der bliver brugt mere tid på lønarbejde og fritidsaktiviteter i og uden for familien. Hurtigere og nemmere tilberedning af måltider stiller krav til udvikling af forædlede kødprodukter på bekostning af tilberedning af måltider med traditionelle råvarer.

Med etableringen af Neqi A/S og Slagtergården i Nuuk har vi et produktionsapparat, som stort set kan erstatte forædlede, importerede kødprodukter, og som vil bidrage med en ganske betydelig værditilvækst til landet.

Desuden er der muligheder ved at få tilført og forædlet større mængder af rensdyr- og moskusoksekød og andre traditionelle grønlandske kødvarer til erstatning for de importerede kødvarer.

Mælk og mælkeprodukter

Konceptet for rekombinering af mælk i Grønland er ikke af ny dato. Senest har Nanortalik Kommune i samarbejde med Sulisa gennemført en undersøgelse af mulighederne for etablering af et rekombineringsanlæg i Nanortalik. Konklusionen blev, at det ud fra de givne forudsætninger ikke er rentabelt at etablere et sådant anlæg i Nanortalik.

Selv om vi ikke kender undersøgelsernes forudsætninger, så mener vi fortsat, at der kan etableres rentable rekombineringsanlæg i de større byer i Grønland.

Hvis man imidlertid forudsætter, at der skal etableres en supplerende aseptisk produktionslinie - altså at mælken skal være langtidsholdbar og pakkes på kartoner - er det indlysede, at investeringerne bliver så store, at der ikke kan skabes rentabilitet.

Hvis konceptet derimod består i produktion af pasteuriseret mælk, pakket i plastposer eller på plastflaske, kan en sådan produktion skabe økonomisk gevinst. Plastflasker og plastposer bliver i forvejen produceret her i landet. Mulighederne for at anskaffe et anlæg, der har en kapacitet, der svarer til markedsbehovet, er særdeles realistisk.

Produktion af rekombinerede mælkeprodukter som for eksempel yoghurt kan eventuelt foregå på et centralt anlæg og distribueres herfra. Af investeringsmæssige hensyn behøver projektet ikke at kunne tilbyde en bred produktpalette fra starten, men successivt udbygge produktionen i takt med de økonomiske og markedsmæssige muligheder.

Produktion af iscreme foregår - i hvert fald i den første del af produktionsprocessen - efter helt de samme principper som mælk. Det vil derfor være naturligt at undersøge, om der er basis for en retablering af isfabrikken, hvis produktionen og afsætningen bliver suppleret med konsummælksprodukter. På årsbasis bliver der solgt for mere end 10 millioner kroner is her i landet.

Bygningskomponenter

Vinduer, trapper, døre og køkkenelementer er umiddelbare muligheder for ny produktion. Hvis det lykkes at få indført særlige grønlandske standarder på en række bygningskomponenter, samtidig med at udbudsmateriale i forbindelse med licitationer på byggeopgaver specificerer disse standarder, er forudsætningen for en selvbærende produktion af i hvert fald vinduer til stede.

Endvidere skal øget anvendelse af beton og sten som byggeelementer nøje overvejes med det formål at udvikle selvforsyningen til byggeriet. Det forudsætter et tæt samarbejde mellem producenter, arkitekter og rådgivende ingeniørfirmaer - og ikke mindst den dominerende bygherre, A/S Boligselskabet INI.

Pap og papir

Umiddelbart falder den store import af kartonnage i øjnene. Produktion af konsumvareemballager er urealistisk på grund af store investeringer og det trods alt begrænsede marked, nemlig Royal Greenland A/S.

Derimod mener vi, at mulighederne for produktion af kraftemballage bør vurderes. Dels fordi den anvendte teknologi er forholdsvis enkel og dels fordi, der er et stort markedsvolumen af ensartede kartonnageenheder. Suppleret med opskæring og emballering af papir til køkkenruller og toiletpapir kan der formentlig skabes rentabilitet i disse produktionsaktiviteter under et.

Tekstiler

Kapitaq A/S og Ivik A/S er i dag etablerede mærkevareproducenter på det grønlandske marked. Det er karakteristisk for disse virksomheder, at de har egenproduktion.

Importen af tekstiler er stor. Det bør være muligt at identificere segmenter, som vil efterspørge grønlandske mærker inden for nicher som børnetøj, fritidstøj m.v. Som tidligere nævnt kan produktion af tøjet finde sted i for eksempel Østeuropa i samarbejde med en dansk virksomhed, der producerer efter samme koncept.

En anden mulighed kan være samarbejde med producenter og "pulje" design og produktion - en form for samproduktion. Det grønlandske mærke kan sys eller broderes i den del af varerne, der er rettet mod det grønlandske marked. Herved kan produktionsomkostningerne minimeres, og det bliver muligt at tilbyde konkurrencedygtige priser på produkterne samtidig med, at det bliver muligt at opnå en fornuftig avance.

De nævnte muligheder kan anvendes som supplerende sortimenter hos de eksisterende virksomheder, rig som koncept for nye initiativer.

Nye, ikke-importkonkurrerende produktionsaktiviteter

En lang række erhvervskonferencer og idékonkurrencer m.v. har i de senere år udtænkt mange - også kreative - forslag til nye projekter.

Kun få af disse ideer er blevet realiseret indtil nu. Vi mener imidlertid, at der er grundlag for etablering af nye aktiviteter på en række af de fremsatte ideer, hvis projekterne bliver grebet rigtigt an, For eksempel efter de retningslinier, der er anført i dette kapitel afsnit 4, samt - og nok så vigtigt - at der kan findes tilfredsstillende løsninger på en række af de nuværende barrierer.

Mange af de nævnte muligheder er eksportrettede, og i denne sammenhæng er fragtomkostningerne ofte en forhindrende barriere. Det samme gør sig gældende med den nuværende fragt- og prisstruktur for den interne fragt.

Grønlands ressourcegrundlag for etablering af basisproduktion af varer og serviceydelser knytter sig til: is vand fjeld rum/plads havdyr/fisk landdyr ren, tør luft og dertil arbejdskraftens størrelse og sammensætning, kapital, kompetencer og erfaring.

Produktion af varer på basis af indlandsis, isterninger til det globale forbrugervaremarked, foregår i Sydgrønland, men de høje fragtomkostninger er en meget betydelig barriere for udviklingen af produktion og afsætning af dette produkt.

Kompenserende ordninger, der tilgodeser de spirende eksportaktiviteter, bør være en del af Hjemmestyrets erhvervspolitik.

Rent drikkevand bliver en stadig mere knap ressource globalt. Afsætning af kildevand er i kraftig udvikling, og det forekommer derfor indlysende, at grønlandsk vand kan være et attraktivt produkt i det voksende marked på grund af landets image med blandt andet en ren og uberørt natur.

Men forudsætningen er naturligvis, at det for det første lykkes at finde en eller flere kilder med tilstrækkelige vandressourcer, og for det andet at vandet er egnet til påfyldning på flaske (kimtal m.v.).

Der er ikke tvivl om, at der er gode muligheder for eksport af grønlandsk vand, hvis de to forudsætninger bliver opfyldt, og der bliver udviklet et godt produktkoncept samt tilbudt konkurrencedygtige fragtrater.

Muligheder for udnyttelse af grønlandsk fjeld synes ubegrænsede - lige bortset fra de høje barrierer, der knytter sig til de relativt høje omkostninger ved udvinding og fremstilling af "fjeldbaserede" produkter.

Når norske og skotske fjeldblokke til nedknusning og senere brug til for eksempel vejmaterialer har et marked i USA, bør der også foretages en analyse af, om grønlandske fjeldblokke kan være konkurrencedygtige. I givet fald må det vurderes, om der er realisme og perspektiv i at udvikle en sådan industri.

Der er blevet gjort store anstrengelser for at udvikle en industri af bygningsfacadesten, blandt andet sort granit, men hidtil er det ikke lykkedes at opnå den fra kundeside ønskede kvalitet. Det er vanskeligt at vurdere, om der findes fjeld, der har den ønskede kvalitet. Hvis det lykkes, er der i USA, Canada og Vesteuropa markeder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Ligeså er der muligheder inden for anden stenproduktion, som for eksempel gravsten og sten til brolægning, hvis der kan identificeres egnede fjeldkvaliteter.

Det anses også for afgørende, at initiativer til mulig produktion af sten får støtte af en erhvervsudviklingsorganisation og eventuel brancheorganisation med henblik på en professionel vurdering af de markedsmæssige muligheder og konkrete forslag til, hvordan etablering af eksport bedst kan gennemføres.

Der er lokaliseret kostbare industrimineraler flere steder jfr. kapitel 12.4 om small-scale mining. En række industrimineralprodukter kan utvivlsomt afsættes i mindre kvanta til mange forskellige kunder i USA, Canada og Europa - for eksempel silicium og kvartskrystaller.

For disse produkter gælder blandt andet, at der skal etableres direkte. eksport til de virksomheder, der anvender mineralerne i deres produktion, ligesom det vil være nødvendigt at oprette lagerfaciliteter for at sikre at produkterne kan blive distribueret hele året.

For de virksomheder, der etablerer sig inden for denne branche, vil det være hensigtsmæssigt at have et fælles markedsførings- og distributionsselskab. Dels for at gøre den udadvendte indsats mere professionel, dels for at pulje ressourcerne og minimere omkostningerne.

Brydning af sten til anvendelse som råvarer i produktion af isoleringsmaterialer er ligeledes en mulighed, der bør undersøges intenst, efter at der er konstateret store og kvalitativt egnede forekomster her i landet.

Der bør tages skridt til at gennemføre analyser efter retningslinierne i kapitel 14.4. med henblik på blandt andet at vurdere markedsmulighederne samt lønsomhed og risici i et sådant projekt.

Rum og plads er også en ressource, der kan udnyttes forretningsmæssigt. For eksempel kan der peges på destruktion af konventionelle militære granater, som i givet fald kan foregå fuldt miljømæssigt forsvarligt. Kompensationen for sådanne aktiviteter er stor.

Kombinationen af Grønlands beliggenhed og Kangerlussuaqs høje regularitet som trafikknudepunkt åbner mulighed for at udnytte Kangerlussuaq som transitknudepunkt for samling og sortering af flyfragt og kurerforsendelser til den endelige destination i Nordamerika og Europa..

Rum og plads bliver en stadig mere knap - og kostbar - ressource i metropoler som New York, London, Paris og Amsterdam, op på længere sigt skal man ikke afvise, at Grønland kan tilbyde faciliteter, som vil være et attraktivt alternativ.

Mulighederne for at udnytte havpattedyr som for eksempel sæler, knytter sig primært til produktion af råvarer til medicinsk brug og til helseprodukter af polyumættede fedtsyrer. Endvidere er der uudnyttede muligheder i sekundærprodukter fra fiskeriet som for eksempel fiskeskind.

En større udnyttelse af landdyr vil på kort sigt være importerstattende. På længere sigt kan større bestande af dyr måske åbne mulighed for en mindre eksport af grønlandske kødspecialiteter.

Øget fremstilling af husflidsprodukter, som for eksempel udskårne isbjørnekløer, kombineret med et bedre organiseret salg vil givet kunne skabe øget beskæftigelse og forbedrede indkomstmuligheder.

Den rene og tørre luft i kombination med den smukke natur kan udnyttes til salg af rekreationsophold for personer med allergi og luftvejsforstyrrelser. Det er i forvejen en stor industri, som Grønland bør have en andel af.

Ud fra en samlet vurdering har erhvervslivet et ressourcegrundlag for en øget basisproduktion af en række produkter og serviceydelser. En udnyttelse af disse muligheder fordrer imidlertid, at mange af de anførte barrierer for erhvervsudvikling bliver fjernet.

De erhvervspolitiske rammer og vilkår skal forbedres, og mulighederne skal bearbejdes langt mere systematisk og indgående af erhvervslivet selv på et tidligere tidspunkt i udviklingsfasen end hidtil.

I forbindelse med de øgede miljø- og miljøforbedringsaktiviteter er der en stribe af muligheder for øgede erhvervsaktiviteter. Et af de vigtige mål i miljødebatten er renere teknologi, rensning ved kilden, forbedret sortering af affald og genbrug i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt samt privat og/eller samfundsøkonomisk rentabelt. Til et renere miljø er der således knyttet erhvervspolitiske interesser i form af nye virksomheder og arbejdspladser.

Genbrugsproduktion forekommer realistisk både som lokale og regionale projekter. Store dele af affaldet er en ressource, der kan og bør udnyttes i genbrugsproduktion, for eksempel kompostering af organisk affald og egnet papemballage. En stor del af den genbrugsteknologi, der findes inden for affaldsbehandlingen i Europa, kan overføres hertil - om end i mindre skala.

Desuden kan det overvejes at etablere en modtage- og omladestation for kemikalieaffald. Substansen i det projekt er ønsket om både at sikre bortskaffelse af kemikalie- og miljøfremmed affald og samtidig reducere samfundets samlede omkostninger til transport og bortskaffelse.

Genindvinding og koncentrering af særligt værdifulde bestanddele af blyakkumulatorer og andre emner af bly, kabler og metalskrot er ligeledes umiddelbare muligheder for nye produktionsaktiviteter.

Fremstilling af gummigranulat på basis af kasserede vogndæk til genanvendelse i gummi eller regummieringsindustri lokalt eller hos udenlandske aftagere bør også undersøges.

13.3 Hvem kan gennemføre nye produktioner?

Hovedparten af de anførte forslag til nye aktiviteter har følgende karakteristika: Der er primært tale om forædling og ikke om basisproduktioner. Afhængig af præferencestilling hos det offentlige kan de enkelte produktionsaktiviteter hver for sig vanskeligt være selvbærende og rentable. Produktionsaktiviteterne bør derfor primært ses som supplement til eksisterende aktiviteter. Der er tale om produktioner med et relativt lavt teknologiindhold og en forholdsvis lav grad af automatisering. En høj automatiseringsgrad kræver et stort volumen til afskrivning og forrentning af høje investeringer, og det giver det grønlandske marked ikke mulighed for. De nuværende politisk opstillede kriterier er barriereskabende med henblik på at etablere eksport som supplement til hjemmemarkedsaktiviteterne - med mindre det blandt andet lykkes at få gennemført for eksempel fragtstøtte på eksportprodukter. Der kræves kapital af varierende, men betydelig størrelse. Kapitalen skal ikke kun dække investeringen i den påtænkte produktion. Der skal også være en betydelig arbejdskapital til rådighed til dækning af likviditetsbehovet vedrørende lagre og produktionsomkostninger i en lang periode. Der er tale ond produktioner, der kræver et betydeligt branchekendskab og branchefaglig viden.

De centrale problemstillinger er derfor:

Hvem har vilje til at undersøge og i givet fald iværksætte nye erhvervsaktiviteter? Hvor skal initiativet komme fra? Hvem har kapital og soliditet til at sætte nye erhvervsaktiviteter gang? Hvem har de fornødne medarbejderressourcer at investere i undersøgelser og gennemførelse af projekter? Hvem kan med rimelig sikkerhed gennemføre disse aktiviteter? Hvor findes udviklingspotentialet til at gennemføre aktiviteter? Hvordan kan erhvervsdatabasen bedst udnyttes? Vil det være hensigtsmæssigt at regionalisere aktiviteter og kompetencer, så Sydgrønland for eksempel specialiserer sig i vinduer, døre, træinventar m.v. Midtgrønland specialiserer sig i plastprodukter, konsumprodukter, bygningskomponenter af beton m.v., mens Diskobugten specialiserer sig i andre produktionsaktiviter? Når dette sidste spørgsmål bliver rejst, skyldes det to forhold. For det første er det vigtigt at tilgodese rentabilitetskravene i nye produktionsaktiviteter, hvorfor det ikke er særlig hensigtsmæssigt at etablere parallelle og konkurrerende aktiviteter flere steder på en gang. For det andet er det vigtigt at tilgodese den balancerede, regionale udvikling af landet. Alternativet til sidstnævnte er at placere produktionsaktiviteterne i nærheden af markedet, og det vil i hovedsagen sige med basis i Nuuk. Kan der udvikles andre og nye virksomhedskoncepter med fælles salg og administration, men hvor produktionsaktiviteterne er organiseret i egne profitcentre, som betaler en forholdsvis andel af salgs- og administrationsomkostningene? Hensigten med dette spørgsmål er at påpege muligheder, der kan medvirke til lavere kapacitetsomkostninger samtidig med, at det giver virksomheden større gennemslagskraft. Men problemet er, om sådanne eller lignende virksomhedskoncepter støder mod den traditionelle opfattelse af, at virksomheden skal have en "komplet" organisation inden for egne fire vægge?

Besvarelserne af de rejste spørgsmål peger umiddelbart i retning af et bestemt forhold, nemlig at størstedelen af de anførte produktions- og aktivitetsmuligheder ikke kan gennemføres af de eksisterende virksomheder med de vilkår og rammer, erhvervslivet har i dag.

Det skyldes tre afgørende forhold:

Den tilstedeværemde kapital Den tilstedeværende kompetence og erfaring De tilstedeværende medarbejderressourcer Ud fra mange hensyn er det hensigtsmæssigt at sprede ejerskabet til produktionsaktiviteter i højere grad, end det er tilfældet i dag. I den forbindelse skal det anføres, at sammenlægninger og centraliseringer som hovedregel medfører konsolidering af aktiviteter, mens spredning af aktiviteter ofte giver større dynamik i et samfund.

Uden tilstrækkelige erhvervspolitiske rammer, herunder et velfungerende erhvervsudviklingsselskab med fornødne forretningsmæssige muligheder, vil erhvervsudviklingen i al overvejende grad gå i retning af stordrift og centralisering.

Nye virksomheder og allerede eksisterende virksomheder, som påtænker at tage aktiv del i erhvervsudviklingen, skal derfor ikke kun tilbydes økonomisk støtte, men tillige ledelses- og kompetencemæssig støtte i en periode, hvis stordrift og centralisering skal imødegås.