Kilde: Grønlands Arbejdsgiverforening

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Valget skal samle og styrke Grønland

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 12. oktober 2014

Politikerne må afstå fra fantasifulde og økonomisk krævende forslag i valgkampen, og de politiske partier må komme med politiske bud på de løsninger, der kan bringe Grønland ud over de problemer, landet står midt i.

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Polar Seafood
Royal Greenland
Tirsdag d. 5. november 2013

Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer.
Tilknyttede tekster:

Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst

Copenhagen Economics
Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 25. oktober 2012

’Lige børn leger bedst’ siger et ordsprog. Hvis det er rigtigt, så står Grønland overfor en ulige legekammerat og en enorm udfordring, når globale råstofselskaber gør deres entré i landet.
Tilknyttede tekster:

Bemærkninger til sprogloven

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 16. juli 2012

Når ikke engang Grønlands Selvstyre og andre offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, kan man tvivle på, hvordan andre aktører så kan gøre det. Eksempelvis har Grønlands Arbejdsgiverforening fået oplyst, at selvstyret f.eks. endnu ikke har haft ressourcer til at få oversat visse overenskomster.
Tilknyttede tekster:

Høringssvar til forslag om ændring af Landstingslov om sprogpolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 23. marts 2012

Det oplyses i bemærkningerne, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige eller for de offentlige virksomheder, da de allerede stort set lever op til lovens krav. GA skal anbefale, at det offentlige går forrest og viser vejen. Selvom det modsatte fremgik på seneste jobmesse, hvor det kun var det offentlige, der ikke havde oversat deres banner og reklamer, hvorimod stort set alle private virksomheder reklamerede på både grønlandsk og dansk.

Anmodning om at fremsende sprogpolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 5. juli 2011

Det påhviler arbejdsgiveren at foretage en individuel og personlig samtale med medarbejderen om medarbejdernes behov for sprogundervisning samt indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.

Yderst værdigfuldt at deltage i St. John’s

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 4. juli 2011

I år var der lagt to dage ind med virksomhedsbesøg i forskellige industriområder og hos en række supply virksomheder. Dette gav en god fornemmelse af de enorme pladskrav - og frem for alt gav det indtryk af den vækst, som i øjeblikket finder sted i St. John’s. Hvis vi skal foretage en sammenligning, svarer Grønlands nuværende udvikling på dette område til forholdene i St. John’s i 1970’erne.

Flere lærlinge og elever

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 15. april 2011

Undersøgelsen viser en voldsom - og glædelig - stigning inden for HK-området. Antallet af både nuværende og forventningerne til ansættelse af nye lærlinge i 2011 er fordoblet fra 2010. Dette skal naturligvis også ses i sammenhæng med en højere besvarelsesprocent. Men der er kun 38% flere besvarelser, hvorimod antallet er fordoblet fra 95 i 2010 til 188 elever og lærlinge i 2011.
Tilknyttede tekster:

Lys forude?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 30. august 2010

I Grønlands Arbejdsgiverforening er kvalificeret undervisning i folkeskolen et højt prioriteret fokusområde. Uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer er helt afgørende for samfundets udvikling, og her er en velfungerende grundskole en forudsætning. Derfor konstaterer vi med glæde, at der i år er den hidtil største tilgang til læreruddannelsen i Grønland.

Dilemmaet vedrørende Kvanefjeldet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 17. august 2010

Vi synes, det er naturligt, at man politisk vælger at sige fra overfor visse projekter, men vi mener til gengæld også, at man har pligt til at få belyst de valg, man træffer. På den ene side skal Grønland ikke lade sig presse af en international koncern, der har investeret store beløb i foreløbige undersøgelser. På den anden side er det heller ikke sund fornuft, at et land, der er afhængig af nye, fremtidige indtægter, på forhånd afskærer sig fra nogle af disse muligheder på grund af et mere end 20 år gammelt princip, der måske kan vise sig ikke at have videnskabeligt og praktisk gyldighed længere.

Retursystem - en sikker vinder for miljøet

Anita Hoffer, juridisk konsulent
Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 11. august 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening vil dog yderligere foreslå, at man supplerer med en tilbundsgående undersøgelse af, om det ikke både økonomisk og miljømæssigt ville være endnu mere interessant at indføre et returdåse-system, som vi kender det fra Danmark og flere andre lande.

Lærlingeundersøgelsen 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 14. juni 2010

Til gengæld må det frygtes, at et stort antal lærlinge inden for byggeriet må gå forgæves efter en læreplads i indeværende år. Det er en beklagelig udvikling, specielt set i lyset af, at mange unge mennesker gerne vil have en uddannelse i denne branche.
Tilknyttede tekster:

Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs

Grønlands Arbejdsgiverforening
Niras Greenland
Mandag d. 29. marts 2010

Økonomisk selvstændighed kræver en meget stor indsats på mange områder, og der skal held, flid, dygtighed og stor politisk vilje til. I givet fald vil ændringerne føre til, at Grønlands økonomi i højere grad kommer til at ligne andre vestlige økonomier – og at det grønlandske samfund vil se meget anderledes ud end det, vi kender i dag.
Tilknyttede tekster:

Den reelle samfundsøkonomiske værdi af det havgående rejefiskeri

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009

Fiskerierhvervet bidrager til de offentlige kasser med så betydelige beløb, at de langt overstiger de betalinger, som man eksempelvis forventer fra Alcoa projektet.

IT er vejen til informations- og vidensamfundet

Brian Torp
Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009

Der var enighed om de store muligheder og udfordringer, der er på området. Det kommende arbejde med en ny IT-strategi skal baseres på kendsgerninger, bl.a. at en væsentlig del af Grønlands befolkning af forskellige grunde i dag ikke anvender it.

Nu må det være tid til handling

Grønlands Arbejdsgiverforening
Jens K Lyberth
Tirsdag d. 29. september 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at det er nødvendigt at fokusere på politiske vurderinger af rammebetingelserne for fiskeriet, bl.a. på grundlag af Fiskerikommissionens samlede anbefalinger. Det er således på høje tid at skabe forudsætningerne for en nødvendig omstrukturering af fiskeriet. Og ikke mindst at langsigtede perspektiver for en kommende fiskeriforvaltning indbygges i en ny fiskerilov.

Hvem forhandler på Grønlands vegne?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 11. september 2009

Den danske regering - med klimaministeren i spidsen - viser gerne Grønland frem for at synliggøre klimaforandringernes virkninger for hele verden. Det vil jeg ikke bebrejde dem, men det bekymrer mig derimod, at man tilsyneladende er knapt så ivrige, når det drejer sig om at støtte os i vores berettigede krav om at en industriel og dermed en økonomisk udvikling. En udvikling, der er helt afhængig af, at vi får en særaftale om vores CO2-udledning.

Fair kamp eller gidseltagning?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 21. juli 2009

Vi kan ikke frigøre os fra den tanke, at man udnytter den ringe konkurrence på de grønlandske flyruter til at ramme en befolkning, der stort set ikke har andre muligheder end at benytte Air Greenland. Alene den omstændighed gør, at man bør strække sig meget langt for at undgå en konflikt.

Kun støtte, hvis den gives for at ændre udviklingen

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 19. juli 2009

Vi er nødt til at begrænse tilgangen til fiskerierhvervet, ellers er indtægterne for lave for den enkelte. Og det er vigtigt, at vi kan gøre det i en tid, hvor folk kan søge over i andre erhverv, fx aluminiumsindustrien, hvor de kan få en høj indtægt, lød budskabet fra kommissionens formand, professor Christen Sørensen, i forbindelse med offentiggørelsen af kommissionens arbejde.

Grønland og Klimaet: Hvad må de rigtige meninger koste?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 16. juni 2009

Problemet er bare, at man så skal gøre sig lysende klart, hvad disse politisk korrekte meninger vil koste. Efter GA’s overbevisning vil det bl.a. betyde, at vi kan opgive drømmen om at klare os uden bloktilskuddet fra Danmark.

Urealistiske forventninger?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 15. juni 2009

Det er meget kontante og vanskelige opgaver, der venter på det nye landsstyre. Derfor er det urimeligt at forlange mirakler på rekordtid, men optimismen breder sig igen i mange dele af samfundet og det politiske systemskifte i sig selv kan have en selvforstærkende, positiv effekt.

Der er ikke brug for splittelse i fiskerierhvervet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 9. juni 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening ser med beklagelse, at en lille kreds af rederier har stiftet foreningen Sinerissami Qanittumi Avataanilu Aalisariutaatillit Peqatigiiffiat (Kyst- og Havfiskernes Forening). Især er Royal Greenlands rolle betænkelig set i lyset af koncernens øjeblikkelige situation.

Tillykke med valget - og håbet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 4. juni 2009

Det haster med forandringer, men ikke så meget, at disse forandringer ikke er gennemtænkte. Kortsigtede hovsaløsninger har vi set rigeligt af gennem de senere år, så vi vil opfordre til, at man giver sig den fornødne tid til at sammensætte et kompetent og velfungerende landsstyre, der kan formidle samarbejde.

Hvordan får vi en reel diskussion om Alcoa?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 27. maj 2009

Der er grænser for, hvor meget Grønland kan investere i projektet. Alcoa skal i lighed med andre virksomheder selv etablere faciliteter som personaleboliger, havnefaciliteter mv.

Erhverv i Grønland - Appendix

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det er dyrt og mislykkes ofte. For produkter, rettet mod forbrugervaremarkedet, er fiasko-raten i Vesteuropa og USA 40-50 procent, på det industrielle marked 20- 25 procent og for serviceprodukter cirka 15 procent.

Erhverv i Grønland - kapitel 13: De landbaserede erhverv - fjerde søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

I den forbindelse skal det anføres, at sammenlægninger og centraliseringer som hovedregel medfører konsolidering af aktiviteter, mens spredning af aktiviteter ofte giver større dynamik i et samfund

Erhverv i Grønland - kapitel 12: Turisme - tredie søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det betyder blandt andet, at Greenland Tourism ikke bør være operatør, som for eksempel på "Disko", hvor Greenland Tourism har kontraheret med en norsk virksomhed om drift af skibet uden at sikre tilstrækkelig lokal beskæftigelse og uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 11: Råstofsektoren - anden søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hvis der findes olie - guld - diamanter så kommer millionerne rullende MÅSKE

Erhverv i Grønland - kapitel 10: Fiskeri og fiskeprodukter - første søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der findes i dag forædlingsmetoder, hvor kødet fra for eksempel sæler kan behandles, så smag og konsistens kan tilpasses det marked, hvor produktet skal sælges

Erhverv i Grønland - kapitel 09: Generelle tiltag

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

En væsentlig forudsætning for privatisering er derfor, at de offentligt ejede selskaber bliver splittet i mindre selskaber, som både hvad angår kapitalkrav og forretningsområde er overskuelige for det øvrige erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 08: Forskning og udvikling

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der foregår faktisk ikke erhvervsrelevant forskning ved de nævnte institutioner i forhold til emnet her - muligheder og barrierer for udvikling af et landbaseret grønlandsk erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 07: Arbejdsmarkedsforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ni ud af ti danskere på det grønlandske arbejdsmarked har en uddannelse, mens kun knap halvdelen af den del af arbejdsstyrken, som er født i Grønland, har uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 06: Uddannelse

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Grønland er tosproget - hverken dansksproget eller grønlandsksproget. Før dette klart erkendes kommer samfundet ikke videre på uddannelsesområdet. Da begge sprog er minoritetssprog, må eleverne beherske mindst et fremmedsprog ud over disse, når de forlader folkeskolen.

Erhverv i Grønland - kapitel 05: Afgifts- og subsidiepolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ensprissystemet ødelægger markedsmekanismerne, og tilskynder til forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk dyrt, og bremser forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk billigt.

Erhverv i Grønland - kapitel 04: Kapital, finansiering og skatteforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Efter fusionen mellem de to banker i Grønland, er der nu kun en bankvirksomhed - Grønlandsbanken A/S - til at imødekomme befolkningens, erhvervslivets og det offentliges efterspørgsel efter bankydelser og produkter.

Erhverv i Grønland - kapitel 03: Offentlig/privat virksomhed

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hertil kommer, at de offentligt ejede selskaber har adgang til kapital fra ejeren, Grønlands Hjemmestyre, enten gennem trækningsret på Landskassen til finansiering af driften eller til egenkapital i en størrelsesorden, som kun meget få private virksomheder kan magte.

Erhverv i Grønland - kapitel 02: Markedsgrundlaget

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der er behov for, at en række virksomheder i den private sektor kan hente inspiration og rådgivning fra organisationer eller selskaber, uden at det bliver for kostbart for den enkelte virksomhed.

Erhverv i Grønland - kapitel 01: Erhvervssammenhænge og -sammensætning

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Dominansen afspejles i hverdagen ved privat tilbageholdenhed med investeringer i erhvervslivet, og en virksomhedsstrategisk holdning, som prioriterer stor og hurtig indtjening frem for rolig, stabil og konsoliderende udvikling af virksomhederne

Erhverv i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Provokativ, postulerende og til.tider polemisk, men også konstruktiv er nogle af de ord, der trænger sig på, når man læser Erhvervsanalysen.