Kilde: Grønlands Baseselskab

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Erhverv i Grønland - Appendix

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det er dyrt og mislykkes ofte. For produkter, rettet mod forbrugervaremarkedet, er fiasko-raten i Vesteuropa og USA 40-50 procent, på det industrielle marked 20- 25 procent og for serviceprodukter cirka 15 procent.

Erhverv i Grønland - kapitel 13: De landbaserede erhverv - fjerde søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

I den forbindelse skal det anføres, at sammenlægninger og centraliseringer som hovedregel medfører konsolidering af aktiviteter, mens spredning af aktiviteter ofte giver større dynamik i et samfund

Erhverv i Grønland - kapitel 12: Turisme - tredie søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det betyder blandt andet, at Greenland Tourism ikke bør være operatør, som for eksempel på "Disko", hvor Greenland Tourism har kontraheret med en norsk virksomhed om drift af skibet uden at sikre tilstrækkelig lokal beskæftigelse og uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 11: Råstofsektoren - anden søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hvis der findes olie - guld - diamanter så kommer millionerne rullende MÅSKE

Erhverv i Grønland - kapitel 10: Fiskeri og fiskeprodukter - første søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der findes i dag forædlingsmetoder, hvor kødet fra for eksempel sæler kan behandles, så smag og konsistens kan tilpasses det marked, hvor produktet skal sælges

Erhverv i Grønland - kapitel 09: Generelle tiltag

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

En væsentlig forudsætning for privatisering er derfor, at de offentligt ejede selskaber bliver splittet i mindre selskaber, som både hvad angår kapitalkrav og forretningsområde er overskuelige for det øvrige erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 08: Forskning og udvikling

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der foregår faktisk ikke erhvervsrelevant forskning ved de nævnte institutioner i forhold til emnet her - muligheder og barrierer for udvikling af et landbaseret grønlandsk erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 07: Arbejdsmarkedsforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ni ud af ti danskere på det grønlandske arbejdsmarked har en uddannelse, mens kun knap halvdelen af den del af arbejdsstyrken, som er født i Grønland, har uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 06: Uddannelse

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Grønland er tosproget - hverken dansksproget eller grønlandsksproget. Før dette klart erkendes kommer samfundet ikke videre på uddannelsesområdet. Da begge sprog er minoritetssprog, må eleverne beherske mindst et fremmedsprog ud over disse, når de forlader folkeskolen.

Erhverv i Grønland - kapitel 05: Afgifts- og subsidiepolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ensprissystemet ødelægger markedsmekanismerne, og tilskynder til forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk dyrt, og bremser forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk billigt.

Erhverv i Grønland - kapitel 04: Kapital, finansiering og skatteforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Efter fusionen mellem de to banker i Grønland, er der nu kun en bankvirksomhed - Grønlandsbanken A/S - til at imødekomme befolkningens, erhvervslivets og det offentliges efterspørgsel efter bankydelser og produkter.

Erhverv i Grønland - kapitel 03: Offentlig/privat virksomhed

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hertil kommer, at de offentligt ejede selskaber har adgang til kapital fra ejeren, Grønlands Hjemmestyre, enten gennem trækningsret på Landskassen til finansiering af driften eller til egenkapital i en størrelsesorden, som kun meget få private virksomheder kan magte.

Erhverv i Grønland - kapitel 02: Markedsgrundlaget

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der er behov for, at en række virksomheder i den private sektor kan hente inspiration og rådgivning fra organisationer eller selskaber, uden at det bliver for kostbart for den enkelte virksomhed.

Erhverv i Grønland - kapitel 01: Erhvervssammenhænge og -sammensætning

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Dominansen afspejles i hverdagen ved privat tilbageholdenhed med investeringer i erhvervslivet, og en virksomhedsstrategisk holdning, som prioriterer stor og hurtig indtjening frem for rolig, stabil og konsoliderende udvikling af virksomhederne

Erhverv i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Provokativ, postulerende og til.tider polemisk, men også konstruktiv er nogle af de ord, der trænger sig på, når man læser Erhvervsanalysen.