Den nordatlantiske Gruppes arbejdsprogram

Den Nordatlantiske Gruppe (DNAG) blev i 2001 dannet som en strategisk alliance. Formålet var at styrke Færøernes og Grønlands stemme i Folketinget. Ønsket var at medlemmerne skulle tale færingernes og grønlændernes sag - og ikke forsvinde ind i danske partier og dansk indenrigspolitik.

Fredag d. 9. oktober 2009
Den nordatlantiske Gruppe
Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget, Færøerne, Grønland, Politik, Rigsfællesskabet.

Indholdsfortegnelse:
Vores samarbejde
Vores visioner
Vores mærkesager
Klima, miljø og energi
EU
Menneskerettigheder
Folkeretten
Udsatte børn og unge
Færinger i Danmark
Grønlændere i Danmark
Økonomi
Hvalfangst
Sælfangst
Thule og radioaktiv stråling
Vores nye indsatsområder
Politisk-økonomisk undersøgelse
Rettigheder som grønlandske og færøske borgere har på tværs af grænserne
Kultur og kulturpolitik
Sundhed
Retspolitik og retssikkerhed
Klima
Finanskrise
Ligestilling
Højere uddannelse
Socialpolitik og social tryghed


Vores samarbejde
Christiansborg
© an
Den Nordatlantiske Gruppe (DNAG) blev i 2001 dannet som en strategisk alliance. Formålet var at styrke Færøernes og Grønlands stemme i Folketinget. Ønsket var at medlemmerne skulle tale færingernes og grønlændernes sag - og ikke forsvinde ind i danske partier og dansk indenrigspolitik. DNAG består i dag af Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit og Høgni Hoydal fra Tjóðveldi. Nu som før er DNAG dog åben for alle de nordatlantiske mandaters tilslutning i den klare opfattelse, at nordatlantisk sammenhold i Folketinget i høj grad styrker fremmelsen af Grønlands og Færøernes interesser.

Den Nordatlantiske Gruppe giver Juliane Henningsen og Høgni Hoydal en uafhængig politisk platform i Folketinget. De kan frit tale deres vælgerbefolkningers sag og stemme uafhængigt af de danske partier.

Vores visioner
Fundamentet i arbejdet i Den Nordatlantiske Gruppe består af følgende:

Selvstændighed - Er vores overordnede mål. I anerkendelsen af at frihed kræver ansvar arbejder vi aktivt for reel såvel som formel uafhængighed af Danmark.
Solidaritet - Er den røde tråd der går gennem vores politik og vores arbejde for selvstændighed.
Synlighed – Vi mener, at oplysning og diskussion om Færøerne og Grønland er afgørende i vores arbejde frem mod at blive suveræne medspillere på den globale scene.

Vores mærkesager
Den Nordatlantiske Gruppe engagerer sig i en lang række sager som berører Færøerne og Grønland. Vi gør det gennem debat i Folketingssalen, møder med de andre partier på Christiansborg, i udvalgene, med spørgsmål til ministrene, med forespørgsler i salen og gennem samråd. Vi forsøger derudover at oplyse offentligheden og påvirke de andre partier til at tage hensyn til de nordatlantiske interesser. Nogle af emnerne er rejst og afsluttet, mens andre stadig er aktuelle.

Den Nordatlantiske Gruppe afholder jævnligt konferencer, hvor vi sætter fokus på og debatterer spændende emner. Vi har også fået udarbejdet en del undersøgelser, hvor en række nordatlantiske temaer er belyst i dybden under ledelse af eksterne eksperter. Undersøgelserne kan downloades på www.dnag.dk.

Vi lægger stor vægt på at bidrage med saglig oplysning, undersøgelser, debat og orientering om de sager, som vi mener, har betydning for den nutidige og fremtidige udvikling af de færøske og grønlandske nationer.
Blokhus, Danmark
© an
Klima, miljø og energi
De store klimamæssige forandringer sætter Arktis og Nordatlanten i et globalt centrum. Klimaændringerne ses - om noget sted - i den arktiske og nordatlantiske region, og vil ændre regionens miljø, ressourceudnyttelse, levevilkår, erhvervsmuligheder og transportruter. De nordatlantiske lande skal tage ansvar for udviklingen og for de regionale og globale aftaler om klima, miljø og energi. Forud for COP 15 vil DNAG derfor arbejde for, at Færøerne og Grønland bliver medtaget i forhandlingerne frem mod en ny klimaaftale. DNAG har desuden gentagne gange foreslået at det virtuelle universitet U-Arctic får støtte på den danske finanslov, idet Danmark er medlem på alle tre landes vegne. Denne sag vil vi fortsat forsøge at fremme.

EU
Danmark er med i EU, mens Grønland og Færøerne har valgt anden tilknytning til det europæiske samarbejde. Den fremadskridende integrationsproces i Unionen udgør en særlig udfordring for Færøernes og Grønlands ret til selvbestemmelse. De områder som Danmark varetager på Grønlands og Færøernes vegne – f.eks. valuta-, rets-, udenrigs- og sikkerhedspolitik – integreres i stigende grad i EU. Lissabon-traktaten lægger nye veje for EU-beslutninger og koordinering af disse områder, og når Danmark afskaffer forbeholdene på de sagsområder, som regeringen i øjeblikket varetager på vores vegne, bliver vores internationale handlemuligheder yderligere afgrænsede. Samtidig flyttes den demokratiske afgørelse endnu længere væk fra de færøske og grønlandske befolkninger. DNAG har forsøgt at belyse disse konsekvenser gennem forespørgsler til regeringen og forslag om uvildige undersøgelser. Vi har derudover fået udarbejdet en rapport, som belyser Færøernes og Grønlands handlemuligheder som selvstændig aftalepart med EU, enten som selvstændig medlem af EFTA og EØS-samarbejdet eller som selvstændige medlemmer af EU.

Menneskerettigheder
Færingers og grønlænders rettigheder både i hjemlandene og som bosiddende i Danmark har været et af de gennemgående emner, vi har arbejdet med. Vi har sat fokus på mindretalsrettigheder som f.eks. retten til modersmålsundervisning, og derudover har vi taget de grønlandske fangers forhold i Herstedvester fængsel op. Færingers og grønlænderes rettigheder vil fortsat være et af de gennemgående temaer som vi beskæftiger os med. Vi agter blandt andet at få klarlagt færøske og grønlandske borgeres rettigheder i Danmark kontra EU-borgere og andre nordiske borgere.

Folkeretten
Folkeretsspørgsmålet har været et gennemgående tema i vores arbejde. Et af vores første store projekter, var den banebrydende stats- og folkeretlige rapport »The right to National Self-Determination – the Faroe Islands and Greenland«, som har blotlagt de historiske fakta om folkeafstemningen om løsrivelse i Færøerne i 1946, og som har påvist hvordan Danmark på tvivlsom vis fik Grønland ind under den danske grundlov af 1953, samtidig med at man fik fjernet Grønland fra FN´s liste af kolonier og dermed fra FN´s opsyn. Rapporten medførte blandt andet, at den danske regering siden anerkendte det grønlandske og det færøske folk som folk i henhold til folkeretten.

Udsatte børn og unge
Igennem de seneste par år, har der været kritik af forholdene, som grønlandske børn lever under. Kritikken har blandt andet omfattet omsorgssvigt og fattigdom blandt børn og unge. Den Nordatlantiske Gruppe arbejder på at få afsat midler til tiltag, der skal bane vej for et bedre og sjovere børneliv for grønlandske børn i Grønland, men også for grønlandske børn i Danmark. Det gør vi blandt andet via forhandlingerne om den danske finanslov.

Færinger i Danmark
Vi prioriterer meget højt at arbejde for de rettigheder, den kulturelle identitet, og den selvstændighed som færinger og grønlændere har både ude og hjemme. Over de sidste par år har vi fået lavet en omfattende undersøgelse af færinger bosiddende i Danmark. Undersøgelsen første del, er en statistisk opgørelse af færingerne i Danmark – med alle tilgængelige demografiske data. Anden og tredje del omfatter kvalitative undersøgelser, med dels en spørgeskema- og en interviewundersøgelse, som giver færinger bosiddende i Danmark en stemme. Her undersøges identitetsfølelse, tilknytning til hjemlandet, og hvad der har betydning for, hvor de vælger at bo og arbejde.

Saqqaq, Grønland
© an
Grønlændere i Danmark
Vi har ligeledes foretaget en undersøgelse blandt grønlændere i Danmark. Indtil videre er første del blevet udarbejdet - en statistisk opgørelse af grønlændere i Danmark – som også indeholder en demografisk oversigt. Anden del er en spørgeskemaundersøgelse, som er under udarbejdelse. Resultaterne af undersøgelsen vil blive fremlagt primo 2010.

Økonomi
De økonomiske relationer mellem Grønland, Færøerne og Danmark, har været et emne som vi fra starten har ønsket at undersøge i dybden. Vi stod i 2004 bag konferencen ”Hovedet på blokken”, hvor en række eksperter udtalte sig om de økonomiske sammenhænge i riget. Dette skabte en fornyet debat, specielt i Færøerne.

Hvalfangst
Danmark har indtil videre fastholdt sin position i IWC (Den Internationale Hvalfangst-kommission) på Grønlands og Færøernes vegne. DNAG vil fortsat arbejde for at Grønland og Færøerne har deres egne stemme i IWC, eller at landene vælger alternative løsninger for internationalt at fremme retten til bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer. Indtil dette er opnået, arbejder DNAG for at Danmark til enhver tid repræsenterer Færøernes og Grønlands interesser i IWC og at Folketingets mandat afspejler disse interesser.

Sælfangst
Den Nordatlantiske Gruppe mener, at Grønland fortsat skal have mulighed for at drive sælfangst og sælge sælskindsprodukter på et bæredygtigt og humant grundlag. Vi følger spørgsmålet om EU's forbud mod sælskindsprodukter tæt, belyser konsekvenserne af det og forsøger at oplyse om grundlaget for og vigtigheden af sælfangst for de grønlandske fangere og det grønlandske samfund.

Thule og radioaktiv stråling
Vi har igennem flere folketingssamlinger spurgt ministrene og indkaldt i samråd om det B52-bombefly, der styrtede ned i Thule i 50’erne med plutoniumbomber ombord. Især har vi sat fokus på behovet for at få undersøgt de miljømæssige og sundhedsmæssige risici forbundet med radioaktiv forurening i området efter styrtet. Vi har krævet helbredsundersøgelser for de mennesker, der arbejdede på Thulebasen dengang og for dem, der bor i Qaanaq i dag. Og så har vi spurgt de danske myndigheder, om der fortsat ligger en efterladt plutoniumbombe på havbunden ud for Thule. Svarene fra den danske regering har langt fra været tilfredsstillende, så den sag er ikke afsluttet set med vores øjne.

Vores nye indsatsområder
DNAG vil fortsat tage alle færøsk- og grønlandsrelaterede emner op, som opstår løbende. Vi vil dog vælge enkelte sager som prioriteres og behandles i dybden over længere og kortere perioder, alt efter vores løbende politiske prioriteringer og i hvilken form vi ønsker at få sagerne belyst:

  • Gennem forespørgsler, lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål til ministrene
  • Gennem konferencer, høringer og seminarer – herunder den årlige studenterkonference på Christiansborg, hvor færøske og grønlandske studerende deltager
  • Gennem ekspertundersøgelser, der udgives i rapporter, materialesamlinger m.m.

De emner som er valgt for den igangværende folketingsperiode indeholder både helt nye sager, men også sager, som vi før har arbejdet med, som vi vil have belyst dybere.

På baggrund af vores nye samarbejdsaftale og de undersøgelser, der hidtil er foretaget, vil DNAG lægge ekstra vægt på:


  1. At bruge den viden og ekspertise som findes blandt den store gruppe af færinger og grønlændere i Danmark – herunder studerende.
  2. At fokusere på emner, sager og projekter, der kan styrke og udvikle Færøernes og Grønlands muligheder for at opbygge selvstændige, moderne og solidariske samfund og for at øge landenes regionale og internationale samarbejde.
  3. Målrettet at udvikle redskaber og forudsætninger for færøsk og grønlandsk selvstændighed.


Politisk-økonomisk undersøgelse

  • Hvordan ser Færøernes og Grønlands økonomiske og politiske strukturer ud, herunder den erhvervsmæssige og sociale udvikling?
  • Hvilken rolle har det danske økonomiske tilskud i udviklingen af Færøernes og Grønlands økonomiske og politiske strukturer - herunder erhvervsudvikling, samhandel, finanspolitik, kreditmuligheder?
  • Hvad er betydningen af at deltage i internationalt samarbejde, og hvilke muligheder har vi for at indgå selvstændige internationale aftaler?
  • Hvilke muligheder har Færøerne og Grønland for at udvikle en selvbærende økonomi?


DNAG´s plan: Ultimo 2009 igangsætter DNAG en politisk-økonomisk analyse af ovenstående spørgsmål, for Færøernes vedkommende i første omgang. Efterfølgende er planen at igangsætte en lignende undersøgelse for Grønland.

Rettigheder som grønlandske og færøske borgere har på tværs af grænserne

  • Hvilke rettigheder har grønlændere og færinger, når de flytter til Danmark og andre lande – samt når de skal flytte hjem igen?
  • Hvilke rettigheder har færinger og grønlændere bosiddende i Danmark - herunder kulturelle og sproglige rettigheder?
  • Hvilke rettigheder har færinger og grønlændere i sammenligning med andre nordiske borgere, samt EU- og EØS-borgere?


DNAG´s plan: Eksperter til en undersøgelse i muligt samarbejde med rådgivningen for færinger og grønlændere i Danmark. Udgivelse af et ”Rettighedskatalog”.

Kultur og kulturpolitik

  • Hvilken betydning har kulturen og kulturpolitikken for udviklingen af vores landes identitet og moderne, bæredygtige samfund?
  • Hvilke kulturelle rettigheder har færinger og grønlændere, som bor i Danmark?
  • Hvilke kulturelle strukturer lever grønlændere og færinger i, når de bor i Danmark?
  • Hvilken betydning har kulturen i forhold til det at tiltrække vores landsmænd/kvinder tilbage til hjemlandet? Og hvilken betydning har kulturen i forhold til at bevare tilknytningen?
  • Hvilken betydning har den nationale (hjemlige) kulturpolitik for udviklingen af vores samfund og for vores rolle som periferi- og udkantsområder i en globaliseret verden: Public service-tilbud, støtteordninger for kulturproduktion og professionelle kunstnere, litteratur og teater, sprog, bevidst tilrettelæggelse af undervisnings-materialer for at styrke det grønlandske og det færøske sprog og kultur, så vi har styrke til at stå imod det massive pres som globaliseringen udgør på et lille folk?


DNAG´s plan: Konference og opfølgende undersøgelser
Sundhed

  • Hvordan udvikler og udbygger vi et moderne sundhedssystem i de nordatlantiske lande?
  • Hvordan kan vi i den nordatlantiske region samarbejde om forskning, teknologi, læge- og sundhedsfagligt personale, behandlingstilbud, forebyggelse og sygetransport?
  • Hvordan kan vi bedst udnytte den store viden blandt færøske og grønlandske læger, sygeplejere og anden sundhedsfaglig ekspertise, der befinder sig udenfor landene?


DNAG´s plan: Konference/seminar og mulig ekspertrapport
Retspolitik og retssikkerhed

  • Hvordan styrker vi retssystemernes udvikling og retssikkerheden i Grønland og Færøerne?
  • vordan har man opbygget retssystemer i samfund som ligner vores?
  • Hvordan samarbejder vi i Norden og Nordatlanten om retssystemer og retssikkerhed?


DNAG´s plan: Høring og opfølgende undersøgelse/konkrete forslag
Klima

  • Hvilken rolle får Grønland og Færøerne ved Klimatopmødet i december?


DNAG´s plan: For at skabe klarhed om dette afgørende emne, har Den Nordatlantiske Gruppe taget skridt til en forespørgselsdebat, og sendt Klimaminister Connie Hedegaard følgende spørgsmål:

"Hvad kan ministeren oplyse om de aftaler, der er indgået med Færøerne og Grønland forud for forhandlingerne om den nye klimaaftale, der skal vedtages på COP15 i december 2009?"
Thorshavn, Færøerne
© an
Finanskrise

  • Hvordan påvirker finanskrisen små samfund som Færøerne og Grønland?
  • Hvilke tiltag er nødvendige for at komme bedst ud af krisen?


DNAG´s plan: Vi planlægger at afholde en konference med fokus på hvordan finanskrisen påvirker små samfund

Ligestilling

  • Hvorfor vælger folk at fraflytte små samfund som Færøerne og Grønland?
  • Hvorfor er det især kvinder, som vælger at fraflytte Færøerne og Grønland?
  • Hvad kan vi gøre for at tiltrække disse folk?


DNAG´s plan: Vi planlægger at igangsætte en undersøgelse med fokus på det demografiske underskud af kvinder. Vi vil have undersøgt, hvilke initiativer der er taget i lande rundt om os, for at gøre områder/lande attraktive. Både generelt, men med særlig fokus på ligestilling/kvindeunderskuddet i udkantsområderne.

Højere uddannelse

  • Hvordan opbygger vi strukturer, der sikrer et højt og bredt uddannelsesniveau på Færøerne og Grønland?
  • Hvordan udbygger vi vores forskningsmæssige kapaciteter?
  • Hvordan diversificerer vi vores uddannelsesmæssige muligheder ude i verden?
  • Hvordan tiltrækker vi kvalificeret arbejdskraft og forskere til Færøerne og Grønland?


DNAG´s plan: At få forskere med viden om emnet, til at udarbejde en undersøgelse med begrundelse i, at Færøerne og Grønland på samme vis som deres naboer har brug for en veluddannet og omstillingsdygtig arbejdsstyrke. Som udkantsområder i Vestnorden har vi dog ikke de samme uddannelses- og forskningsmæssige muligheder. Vi mener, at vi i fremtiden, i langt højere grad bør satse målrettet på dette område.

Socialpolitik og social tryghed

  • Hvordan sikrer vi en tilfredsstillende socialpolitik og social tryghed i vores lande?


DNAG´s plan: At undersøge sociale systemer i lande som vores, for derved at kunne påvise løsninger som kan forbedre den sociale sikring af vores borgere og give dem bedre tryghed.

Kilde: Den nordatlantiske Gruppe