For at nå målet, må man kende vejen
Inuit Ataqatigiit finder det bekymrende og tankevækkende, at landets økonomiske udvikling i koalitionsaftalen kun er beskrevet i fire sætninger. Ikke en eneste gang nævnes vores pressede økonomi og ikke en eneste gang nævnes den udvikling, der i de kommende år betyder flere udgifter og færre indtægter, hvis ikke vi gennemfører reformer og opstarter ny industri.
Torsdag d. 4. april 2013
Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Landsstyret
,
Landstingsvalg 2013
,
Politik
.
Indholdsfortegnelse:
Ingen samlet vision eller tanker om hvordan
Landets økonomi
Nye arbejdspladser og råstofsektoren
Uran
Allerede igangsatte initiativer fortsættes
Inuit Ataqatigiit har nu haft mulighed for at studere Koalitionsaftalen 2013-17 fremlagt af Siumut, Atassut og Partii Inuit. Desværre efterlades vi med et indtryk af, at koalitionen mangler en overordnet plan med samfundsudviklingen.
Ingen samlet vision eller tanker om hvordan
Inuit Ataqatigiit savner i høj grad en samlet vision for, hvordan koalitionen ønsker, at samfundet skal se ud i fremtiden, og især hvordan man vil opnå dette. Koalitionsaftalen virker mere som en ønskeliste, om forbedringer af enkeltområder. På ønskelisten er store og små ønsker blandet sammen, og det er svært at se, hvad der prioriteres højest. Vi kan alle blive enige om, at der er brug for forbedringer, men Inuit Ataqatigiit efterlyser fortsat svar på, hvordan koalitionen agter at løse landets udfordringer. Dette giver koalitionsaftalen intet svar på, og samfundet er dermed fortsat efterladt i usikkerhed.
Det er svært at være uenig med koalitionen i deres meget brede formuleringer. F.eks. er vi alle enige i behovet for at øge antallet af praktikpladser, skaffe flere kollegieboliger og sikre, at samfundets økonomi skal styres ansvarlig og stabilt. Det er på den baggrund, at Inuit Ataqatigiit fra 2009-2013 har sikret en ansvarlig og balanceret økonomisk politik. Dette var ikke tilfældet i 2008, hvor finansloven for 2009 blev vedtaget med et alvorligt underskud. En finanslov vedtaget med underskud er ikke vores opfattelse af ansvarlig og stabil styring. I løbet af de sidste fire år har Inuit Ataqatigiit også sikret, at stort set alle ekstraordinære indtægter fra bl.a. olieefterforskningen er gået til opførelse af kollegier og skolehjem. Derfor er vi spændte på, hvilke nyskabende tiltag koalitionen vil komme med, som ikke allerede er iværksat. De konkrete planer er desværre ikke beskrevet, så vi må vente og se, ligesom befolkningen og erhvervslivet i ind- og udland.
Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at når man sætter sig et mål, så beskriver man samtidigt, hvordan man vil opnå det. Men koalitionsaftalens mange ønsker om forbedringer, følges ikke op af en beskrivelse af, hvordan målene skal nås.
Landets økonomi
Inuit Ataqatigiit finder det bekymrende og tankevækkende, at landets økonomiske udvikling i koalitionsaftalen kun er beskrevet i fire sætninger. Ikke en eneste gang nævnes vores pressede økonomi og ikke en eneste gang nævnes den udvikling, der i de kommende år betyder flere udgifter og færre indtægter, hvis ikke vi gennemfører reformer og opstarter ny industri. Med hensyn til koalitionens finanspolitik kan vi derfor kun forholde os til de meldinger, der kom fra koalitionspartierne under valgkampen. Her blev der givet udtryk for, at man tvivlede på sandhedsværdien af de analyser, landets Økonomiske Råd er kommet med, der viser at vi fremadrettet kommer til at mangle milliarder bare for at fastholde det nuværende velfærdsniveau.
Det bekymrer os fordi der i koalitionsaftalen er mange ønsker, der kommer til at være dyre for samfundet i fremtiden. F.eks. fremgår det, at den gensidige forsørgelsespligt skal ophøre i forhold til alderspensionsordningen. Det betyder, at størrelsen på pensionen ikke længere skal tage udgangspunkt i om man er gift eller samlevende. Det betyder formentlig, at alle ældre uanset husstandens indkomst skal have den højeste pension. Forslaget er som sådan sympatisk, men det rammer skævt, da det vil give de par, der har god økonomi og pension mere. Siumut stillede forslag om dette på efterårssamlingen i Landstinget i 2009. Her havde Siumut selv beregnet omkostninger til at være 80 millioner årligt. Det er rigtig mange penge og når man så dertil lægger alle de andre ønsker i koalitionsaftalen ser Inuit Ataqatigiit med spænding og bekymring frem til efterårets diskussioner om den kommende finanslov for 2014. Det der bekymrer os er, at de mange ønsker i koalitionsaftalen ikke indeholder nogen plan for finansieringen, tværtimod.
Nye arbejdspladser og råstofsektoren
Inuit Ataqatigiit er fuldstændigt enige med koalitionen i at arbejdsløsheden skal bekæmpes, og at der skal skabes nye varige arbejdspladser i storskalaprojekterne, indenfor byggesektoren samt indenfor fiskerisektoren. Dette har vi arbejdet målrettet på de sidste 4 år, bl.a. ved at afsætte 70 millioner til en særlig indsats overfor arbejdsledige, gennem et øget samarbejde med kommunerne om vores arbejdsledige, gennem fiskerireformen, gennem uddannelsesreformen og gennem storskalaloven. Alle disse tiltag har Siumut været imod. Derfor er vi nu meget spændte på, hvilke nye og hidtil uprøvede tiltag koalitionen kommer med. Vi må vente med svaret på dette spørgsmål, for koalitionsaftalen giver ingen svar.
Et hovedtema under valgkampen var Siumuts krav om royalties på alle mineprojekter – både gamle og nye tilladelser – samt kravet om en ændring af storskalaloven. Desværre skal man bladre længe i koalitionsaftalen for at finde noget om disse emner og igen får man ingen svar på, hvilke konkrete tiltag koalitionen barsler med.
I koalitionsaftalen står der, at ”allerede eksisterende planer og aftaler omkring udvinding af råstoffer samt storskalaprojekter, skal realiseres i forhold til de indgåede aftaler”. Vi forstår dette som om at koalitionen nu aflyser deres hidtidige krav om en produktionsroyalty på kendte projekter, som ISUA-projektet. Under valgkampen gjorde Siumut ellers et stort nummer ud af at råbe ”Grønland er ikke gratis” og måske de nu har erkendt, at det er Grønland ganske rigtigt ikke og de økonomiske rammer der allerede gælder og de planer, der allerede ligger om royalties på f.eks. ædelstene er tilfredsstillende for nuværende.
Inuit Ataqatigiit har hele tiden sagt, at vi er åbne overfor ændringer af vores råstofpolitik. Men vi ønsker ikke dag-til-dag politik, og vi ønsker ikke at skabe usikkerhed og uklarhed. Derfor vil vi klart anbefale den nye koalition at analysere råstofbeskatningen med international viden før man begynder at ændre spor. Udefrakommende viden er ikke dårlig viden, så længe man blot husker at tilpasse den grønlandske vilkår.
Men når både storskalaloven først skal ændres, og der skal laves ny råstofbeskatning, er det svært at se, hvordan storskalaprojekterne skal være med til at skabe arbejdspladser i denne valgperiode.
Uran
Inuit Ataqatigiit er bekymrede over udmeldingerne omkring ophævelse af ”nul-tolerancen” over for uranholdige mineraler. Lamdstinget har netop i fuld enighed vedtaget at fremskaffe en oversigt over konsekvenserne ved en ophævelse af nultolerancen. Desværre lader det til, at den nye koalition ikke respekterer denne beslutning, som de i øvrigt selv har været en del af, hvis man ser bort fra Partiit Inuit, der dog bakker op omkring bibeholdelse af nul-tolerancen. Det er svært at gennemskue på, hvilken baggrund man nu vil tillade uranbrydning, når man ikke har den nødvendige viden og information om risiko for mennesker, dyr, natur og miljø. Det er faktisk tragisk, at man fra Siumuts side under valgkampen har udtrykt massiv bekymring for storskalaprojekter, mens man nu ophæver nul-tolerancen uden at have den nødvendige viden for at kunne træffe bæredygtige beslutninger. Vi kræver fuld borgerinddragelse i arbejdet omkring ændringen af radioaktive mineraler.
Allerede igangsatte initiativer fortsættes
Inuit Ataqatigiit er glade for, at koalitionen vil fortsætte det arbejde som Inuit Ataqatigiit har igangsat i forrige valgperiode. Vi er glade for, at man vil fortsætte den ekstraordinære indsats for unge, der er gået ud af folkeskolen og som ikke har beskæftigelse eller op startet en uddannelse. Især fordi den nye koalition ellers stemte nej til sidste års finanslov, der netop sikrede penge til dette. På børn og ungeområdet har den nye koalition ikke beskrevet nye tiltag, men må formodes at fastholde de tiltag, som den tidligere koalition har igangsat. Hele området er beskrevet med to sætninger, til trods for, at vores børn og unge er vores fremtid. Derimod fremgår det, at der tilbydes deltagelse i familiehøjskoler, og rådgivning af kommende og nybagte familier skal underbygges. Lige præcis det den foregående koalition har været med til at sikre gennem ekstra midler til kommunerne og den særlige ”tidlig indsats” for gravide. Det varmer, at man nu bakker om vores store arbejde trods tidligere massiv kritik.
Inuit Ataqatigiit tager i det hele taget det som en anerkendelse, at den nye koalition indskriver flere af Inuit Ataqatigiits opnåede mål ind i sin koalitionsaftale herunder også nedbringelse af ventelister til operationer, hvilket vi gennem flere år har afsat midler til. Desuden har vi sikret fleksibel misbrugsbehandling, så det i dag er sådan, at misbrugsbehandlingen kommer til misbrugeren og ikke omvendt. Disse mål har Inuit Ataqatigiit sikret, ofte under protester og kritik fra Siumut og Atassut.
Vi ser det også som en anerkendelse, at koalitionen har overtaget landbrugskommissionen i deres arbejde. Derimod efterlyser vi i den grad, at koalitionspartierne grundigt gennemgår Økonomisk Råds rapporter fra de forrige år og den fremlagte 2025 plan, der peger på de tiltag, der skal til for at sikre velfærd i fremtiden. Ellers vil realiteterne indhente koalitionen inden de får formuleret en egentlig vision, og en plan for, hvordan de vil nå derhen. Og det kan kommende generationer ikke være tjent med. I Inuit Ataqatigiit ser vi desuden frem til at koalitionen løfter sløret for, hvordan man ønsker at reformere fiskeriet, hvorfor og med hvilket formål Nukissiorfiit skal gøres til aktieselskab.
Jo, der er nok af spørgsmål om hvorfor og hvordan, når man nøjes med at præsentere en ønskeliste.