En sort dag for demokratiet

En dyster stemning hvilede over landstingssalen ved åbningen af den ekstraordinære samling i årets mørkeste måned. Luften var ladet med spænding. En ny koalition, som tilsidesatte vælgernes krav om at rense luften, var på trapperne

Fredag d. 14. december 2001
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Politik.

Aldrig har politikerne skuffet vælgerne som det, man var vidne til fredag den 7. december 2001.

Den dato vil blive husket i Grønlands historie som en sort dag for det grønlandske demokrati. Den dag blev vælgernes røst tiet og trampet ihjel og trangen til enevælde i Grønland triumferer.

Man oplever, hvordan en politiker for åben skærm - uden at eje en skam i livet - løber fra sine egne ord og derved gør sig selv fortjent til vælgernes foragt.

At bringe sig selv i den situation er det dybeste, en politiker kan synke ned i.

Det er et pinligt øjeblik, som vil finde sin fortjente plads i historiebøgerne.

Politisk selvmord
En dyster stemning hvilede over landstingssalen ved åbningen af den ekstraordinære samling i årets mørkeste måned. Luften var ladet med spænding. En ny koalition, som tilsidesatte vælgernes krav om at rense luften, var på trapperne.

Atassut-formanden henviser til partiets formålsparagraf, som har til hensigt at skabe ro i samfundet med mennesket i centrum. Han viftede med partiets program og erklærede, at Atassut fulgte dette formål til punkt og prikke.

Den samme partiformand har i løbet af efteråret tre gange krævet nyvalg, og den ene gang understreget det med med sin underskrift.

Men nu da en udsigt til indflydelse bød sig, glemte han alt om, hvad han tidligere havde sagt.

At lave en kovending i det afgørende øjeblik er det værste en partiformand kan gøre. Partiet mister derved troværdigheden og begår et regulært politisk selvmord.

Relevant tale
Men det er noget andet med IA. Efter nogle dages ubeslutsomhed, blev IA træt af Siumuts "zig-zag-kurs" og afbrød koalitionen. Det skal partiet have ros for. IA respekterer jo vælgernes krav om nyvalg.

Ved landstingets åbning afleverede partiformand Josef Motzfeldt en ualmindelig skarp, men også helt relevant tale rettet imod Siumut, der lod vælgernes røst overhørig.

Den velformulerede og velbegrundede tale vil ikke blive glemt, fordi man her en sjælden gang hørte en politiker, som i den grad appellerede til kollegernes samvittighed.

Vælgerne vil huske IAs formand Josef Motzfeldt for hans tale.

Røsten ikke forstummet
Efter ugers "Cirkus blålys" og totalforvirring i den hjemlige politiske andedam er et nyt landsstyre født. Men man skal endelig ikke lade sig friste til at tro, at luften dermed er renset og vælgernes tillid til landsstyret genoprettet.

Nej, uroen ulmer stadig i vælgernes rækker. Over en trediedel af den grønlandske vælgermasse fastholder med underskriften kravet om nyvalg.

Og de siger:

"Vi kræver valg, fordi vi ikke har tillid til politikerne!"

Røsten fra "gadens parlament", som en partiformand så smukt kalder vælgerne, er langtfra forstummet.

Og jo længere tid, der går inden nyvalg udskrives, des mere taber Siumut terræn.