Inuit ikke kalaallit

"Kalaallit - grønlændere - denne folkebetegnelse er meget sen, vel egentlig først almindelig i dette århundrede (1900-tallet). Selv har middelalderens eskimoer kaldt sig "mennesker," inuit

Fredag d. 8. marts 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Grønlands historie.

I en radiodiskussion om selvstyre i lørdags sagde Johan Lund Olsen: "Vi er kalaallit, og vi har kaldt os kalaallit fra gammel tid."

Den påstand har ikke med sandheden at gøre, for betegnelsen kalaallit skulle være forholdsvis ny.

I min barndom i Nordgrønland i 1930'erne sagde man: "Vi er inuit. Det er kun sydgrønlænderne, som er kalaallit."

Sådan var det dengang. På det tidspunkt var betegnelsen inuit stadig enerådende i Nordgrønland.

Meget sen betegnelse
Ifølge sprogforskerne skulle betegnelsen kalaallit være forholdsvis ny. I sin grønlandshistorie fra 1967 skriver historikeren Finn Gad:

"Kalaallit - grønlændere - denne folkebetegnelse er meget sen, vel egentlig først almindelig i dette århundrede (1900-tallet). Selv har middelalderens eskimoer kaldt sig "mennesker," inuit, således som de over hele det eskimoiske område kaldte sig i modsætning til de individer, der syntes at være kommet andet steds fra, "qallunaat", måske de mennesker, der kommer sydfra eller udefra.

Endnu i 1700-tallet er det tydeligt, at de selv har betegnet sig som inuit."

Finn Gad har ret. De ældste optegnelser bruger alle ordet inuit om eskimoerne i Grønland.

I 1654 blev fire grønlændere taget til fange og ført til Danmark. Den lærde Adam Olearius studerede grønlændernes sprog, og i sin bog fra 1656 skrev han, at grønlænderne kaldte sig "inguin" og brugte "kablunassuin" om andre folkeslag.

I sin bog "Grønlands beskrivelse" fra 1741 skriver Hans Egede:

"Innuit": mennisker saa kalde de sig. Men de kalde os Kablunæt."

Skrælling - kalaaleq
Finn Gad skriver, at det ikke med sikkerhed kan bestemmes, hvorfra betegnelsen kalaallit er kommet fra. Han mener, at det med en vis sandsynlighed peger på den europæiske "skrivebordsgeografi" og kortegning frem til 1700-tallet.

I et håndskrift fra tiden mellem 1443 og 1460 optegnes en række folkeslag på den anden side af Norge begyndende med kareler, derefter finner og bjarmere. Og skrællingere skulle bo nord for de nørrøne grønlændere, altså nordboere.

Den danske geograf Claudius Clavus hævder at have set små pigmæer såvel som ikke kristne kareler i Grønland i 1400-tallet.

Finn Gad mener, at karelerne er kommet ind i billedet i tekstmæssig henseende meget nær ved skrællingerne, hvorefter det er nærliggende, at kareler og skrællinger er de samme.

Kun i Sydgrønland
I sin grønlandske ordbog fra 1871 skriver Samuel Kleinscmidt:

"KalâleK, en grønlænder (hans Nationalnavn, jvf. inuk). Dette ord har oprindelig været kun bekjendt i den Deel af landet, hvor Islænderne fordum havde deres Kolonier, hvorfor den formodning ligger nær, at det ikke er andet end det samme navn, hvormed Islænderne dengang benævnede de ved samme Tid her indvandrende Eskimoer, nemlig "Skrælling", hvilket ord i en reen grønlandsk Mund vil lyde sakalâleK eller sikalâleK."

Hertil siger professor Robert Petersen:

"Det er muligt, at betegnelsen kalaaleq stammer fra ordet skrælling. Lyden sasi ved ordets begyndelse forsvinder ganske vist ikke uden videre."

I sin grønlandske ordbog fra 1750 skriver Hans Egedes søn Poul Egede:

"Karálek, en indfødt grønlænder. De siger, at det var den betegnelse, som de gamle kristne, der boede i deres land i fordum, brugte om dem. I vor tid bruges denne betegnelse kun af udefra kommende, og ikke af landets egen befolkning."

Iøvrigt siger professor Robert Petersen:

"Betegnelsen kalaallit har fulgt med kristendommens udbredelse, og seminariet i Nuuk har spillet en rolle i den forbindelse."

Den oprindelige betegnelse er altså inuit og Inuit Nunaat. Og ikke kalaallit og Kalaallit Nunaat.