Indsigt: Drop den uforberedte og uforsvarlige integrationsordning

Drop den uforberedte og uforsvarlige integrationsordning

Vi skal i hvert fald den opfattelse til livs, at børnene alligevel lærer sproget, når de leger sammen med de danske børn, for sprog smitter altså ikke helt på samme måde som mæslinger

Fredag d. 9. marts 2001
Jesper Birk Berger
Emnekreds: Etik, Love og konventioner, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

Med baggrund i mine oplevelser som far til en datter i en tidligere modtageklasse og en datter i en integreret klasse, har jeg i Sermitsiaq nr. 4 påstået, at den nuværende integrationsordning, hvor danske børn er spredt i de grønlandske klasser, ikke skaber integration, men tværtimod forhindrer integrationen af de danske børn i det grønlandske samfund.

Landsstyremedlemmet Lise Lennert svarer i Sermitsiaq nr. 8.

Hun synes at mene, at når bare politikerne har besluttet, at hensigten med integrationsordningen er, at de danske børn skal integreres, ja så bliver de det også - sådan nærmest helt automatisk.

Lise Lennert mener, at integrationen netop er møntet på at undgå de negative konsekvenser ved at have en ikke-integreret skole. På denne elegante måde har Lise Lennert løst mit problem.

Integrationsordningen er iværksat for at fremme integrationen, og integrationen skaber tilhørsforholdet, og derfor findes der ikke danske børn i Nuuk, der ikke er integreret.

Altså er min datter pludselig blevet en glad og tilfreds pige, der deltager i undervisningen, har fået mange kammerater og føler sig velkommen i det grønlandske samfund.

For at der ikke skal være nogen misforståelse, så lad mig slå helt fast, at jeg ønsker, at begge mine piger bliver integreret i det grønlandske samfund. Når jeg er fortvivlet, så er det jo netop fordi, jeg kan se, at både den sociale og sproglige integration ikke bare kommer af sig selv!

Den danske folkeskole står i en tilsvarende situation, når børn, der ikke har dansk som modersmål, flytter med deres familie til Danmark.

I en artikel fra Danske Kommuner nr. 2 i år om den særlige sprogstimulering, som danske kommuner skal tilbyde de fremmede børn, fra de er fire år, udtaler specialkonsulent i det danske Undervisningsministerium Johannes Bang blandt andet:

"Formålet med undervisningen er at sikre, at de små børn er klar til at starte i skolen på lige fod med deres dansksprogede kammerater. Hvis ikke de har den samme forståelse for dansk som sidekammeraten, er der nemlig risiko for, at børnene ikke kun kommer bagud rent fagligt, men at de også bliver isoleret socialt lige fra starten af deres mangeårige skolegang."

Og han siger videre:

"Vi skal i hvert fald den opfattelse til livs, at børnene alligevel lærer sproget, når de leger sammen med de danske børn, for sprog smitter altså ikke helt på samme måde som mæslinger"

Hvad gør Nuuk kommune, og hvad gør Hjemmestyret for at overvåge og sikre denne integration? Hvilke værktøjer har lærerne fået til at takle denne følsomme og komplicerede proces? Hvad gør man for at følge op på det enkelte barns oplevelse af være sprogligt isoleret? Hvad gør man for at involvere forældrene i processen? Hvad gør man for at sikre helheden i barnets liv? Hvad gør man for at stimulere de fremmede børns venskaber med de grønlandske børn og hvorfor involverer man ikke barets hele dag og altså daginstitutionerne, skolepasningerne og fritidshjemmene i dette?

Min fornemmelse er desværre, at man ikke gør særligt meget. Alle ressourcer er sat ind på projekt "den gode skole".

Det lader ikke til, at der er særlig fokus på opfølgning og evaluering af de integrerede klasser.

Jeg mener ikke, at vi som forældre kan byde vores børn at være forsøgskaniner i de integrerede klasser, så længe integrationsprocessen ikke tages alvorligt, og så længe det enkelte barns behov overhovedet ikke respekteres.

Så længe landsstyremedlemmet bliver ved med at fornægte problemet, må vi, der til daglig oplever, at integration ikke bare sker af sig selv, stå fast på, at vi må have de danske klasser tilbage.

Lad os fortælle politikerne, at de må droppe integrationsordningen og lade problemstillingen indgå i projekt "den gode skole".

Kun på den måde, kan vi håbe, at der er tid nok til at kunne forberede og iværksætte en forsvarlig integrationsproces.