Et par ord på vejen - om landstingets arbejdsform

Alligevel var der syv intetsigende talere på talerstolen efter denne svada. Med landsstyremedlemmet for området i den forrige valgperiode som post scriptum, om hvilke store ting også hun har skabt i sin tid!

Tirsdag d. 18. juni 1996
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Landstingsformand udpeget af landstinget
Formand for flertallet alene
Unødvendige marathondebatter
Praksis med partiernes ordførere
Landstingssalen ikke grupperum
Forsøg på flertalsdiktatur
Fleksibelt styr på debatterne, men "mit gefühl"
Landstingets informationstjeneste


Landstingets forårssamling 1996 er netop overstået. I ethvert arbejde er det på sin plads løbende at foretage en vurdering af det udførte. Løbende evaluering af den art er ikke mindst af betydning for arbejdet i et landsting, som forsøger at basere sit arbejde på et repræsentativt demokrati.

Derfor finder Inuit Ataqatigiit det som sin pligt at give forårssamlingen '96 et par ord med på vejen, denne gang offentligt.

Herværende tilbageblik skal ikke ses som dele af oppositionens ensidige kritik for kritikkens skyld. Vort mål er ene og alene ønsket om bedst mulige resultater af landstingets arbejde. Det er ihvertfald i denne ånd, vi håber, brevet her bliver modtaget.

Tilbageblikket er ikke alene møntet på landstingets formandskab ej heller landstinget som sådan. Det har lige så meget aktualitet for befolkningen, landstingets arbejdsgiver.

Befolkningen har krav på at kende landstingets arbejdsform, og de betingelser det arbejder under i dets bestræbelser på at honorere befolkningens interesser.

Landstingsformand udpeget af landstinget
Under den konstituerende samling efter valget i '95 har Inuit Ataqatigiit fundet det af stor betydning, at landstingets formand blev valgt af det samlede landsting.

Ved denne vægtning ved formandsudvalget har vi i det mindste håbet på, at landstingets formand får et rimeligt grundlag for at dele vejr og vind lige uden skelen til hverken landsstyre- eller oppositionspartierne.

Formand for flertallet alene
Desværre har også forårssamlingen i '96 vist det modsatte af vore gode tanker og gjort vore forventninger til skamme.

Eksempelvis burde bemærkninger som "flertallets mening er allerede en kendsgerning" aldrig benyttes af landstingets formand under dennes ledelse af landstingets drøftelse af noget som helst emne.

Efter vores opfattelse skal landstingets formand i samarbejde med formandskabet væsentligst koncentrere sig om, at landstingets arbejde bliver udført seriøst og således også vurderes som sådan. Det er i dag alt for umiddelbart, at der sættes store begrænsninger for oppositionens ret til at udtrykke sin mening.

I denne sammenhæng behøver vi ikke at bekymre os om landsstyret. De gør, hvad de kan for at varetage deres fagområder i tæt samarbejde med deres direktorater.

Unødvendige marathondebatter
Det er på sin plads, at landstingets formand stræber efter at undgå lange gentagelsesdebatter. Ved den del af arbejdet er det vigtigt, at begrænsningen styres retfærdigt.

Men som eksempel blev debatten over landsstyrets redegørelse over præsteuddannelsen trukket unødigt i en uendelighed. Den faldt umiddelbart forud for forslaget om nedsættelse af en undersøgelseskommision vedrørende KNI's omstrukturering, som samfundet har vist stor interesse.

Naturligvis er et emne som kirken og dens arbejdsbetingelser også vigtige som så meget andet. Men det er vores opfattelse, at landstingsformanden under behandling af det omtalte punkt burde have brugt et af sine stående udtryk om, at gøre landstinget opmærksom på, at " der ikke er uenighed om punktet, hvorfor han skal frabede sig unødige gentagelser ". For i vores parti kender vi det alt for godt, at denne slukker mikrofonen for vores ordfører.

Praksis med partiernes ordførere
Med andre ord kunne behandlingen af det omtalte punkt have været gennemført mere stringent.

Endnu inden de to medlemmer, der har fremsat forslag til punktet, overhovedet fik ordet, fremlagde landsstyremedlemmet for kirke sit svar og sin forelæggelse iøvrigt.

Da forslagsstillerne så har haft ordet, var det partiordførernes tur. Herefter, inden landsstyremedlemmet kunne besvare partiernes indlæg, fik Siumuts kandidater til formandsposten fremsat deres dybe tanker om sagen, som deres ordfører godt kunne have taget med i sit indlæg.

Landstingssalen ikke grupperum
Først herefter fik landsstyremedlemmet for kirke til at besvare og kommentere partiernes ordførere, og hvilken besvarelse, jøsses. I referatet fra debatten fylder besvarelsen 3 l/2 side. Vi har dog ikke undladt at bemærke følgende passus fra slutningen af denne superbesvarelse:

"Ved konstateringen af denne store enighed er det naturligvis svært at prøve at finde på noget nyt, dog er jeg mest glad og taknemmelig for, at I i så stor enighed anbefaler arbejdsgruppens redegørelse til videreførelse i denne forelagte form".

Alligevel var der syv intetsigende talere på talerstolen efter denne svada. Med landsstyremedlemmet for området i den forrige valgperiode som post scriptum, om hvilke store ting også hun har skabt i sin tid!

Denne marathongentagelsesdrøftelse resulterede i, at punktet om KNI først kunne starte tre minutter i fem.

Hvor meget vi end ville undgå det, er det svært at lade være med at gisne om, at dette var overlagt. Som bekendt slutter KNR transmissionen fra landstinget klokken 17.

Det er vigtigt, at landstinget aldrig godtager, hvad der kan kaldes manipulation fra landsstyret.

Det kan blandt andet ske ved formandskabets prioritering af dagsordenspunkterne, dag for dag.

Landstinget tager beslutninger, der har indflydelse på såvel den enkelte borgers som samfundets hverdag. En gensidig tillid mellem vælger og den folkevalgte, og ad denne vej så megen fællesviden som muligt, er ikke uden betydning.

Hvor forfængeligt vi end ønsker dette, er det ganske urealistisk at tro, at gud og hvermand lytter til landstingsdebatterne i helhed. Men menigmand er ikke uvidende om, hvad der står på dagsordenen. Og i erkendelsen af, at alt fra landstinget ikke er af bred interesse, er det derfor, ihvertfald efter vores opfattelse, vigtigt at holde nøje øje med hvilke punkter, der sættes til den forventede transmission. Punkter af stor interesse for samfundet skal ikke forsøges gemt væk.

Under valgkredsrejser er det tydeligt, at emner, befolkningen ønsker drøftet, ofte tager deres udspring i landstingsdebatterne. Disse relaterer mange gange til spørgsmålet om fordeling af landskassens midler.

Altså såvel finanslovs- som tillægsbevillingslovsdebatter har generelt befolkningens interesse.

Forsøg på flertalsdiktatur
Derfor passer placering af den tredje behandling af dette års første tillægsbevillingslov under forårssamlingens sidste dag ikke med, hvad der er kendt som befolkningens generelle interesse.

Formandskabet kunne ikke være uvidende om, at landsstyret netop til denne tredje behandling havde stillet ændringsforslag, der indeholder bevilling af et tocifret millionbeløb.

Med mange andre områder, der absolut trænger til bevilling in mente, er den slags skjulte dagsordener forsøg på manipulation.

Den slags metoder, som kan tendere til flertalsdiktatur, skal formandskabet aldrig vise nogen form for tolerance.

På befolkningens vegne holder landstinget øje med, hvordan landsstyret forvalter sine opgaver. Landstingets formand skal aldrig danse efter landsstyrets harmonika.

Fleksibelt styr på debatterne, men "mit gefühl"
Mødelederen styrer debatterne i henhold til landstingets forretningsorden. Men dette er ikke ensbetydende med, at det er forbudt mødeledelsen at lede møderne fleksibelt og med følelse.

Eksempelvis, hvis emnet synes at være at bred interesse, er det mødelederens pligt at respektere og inspirere landstingets engagerede debat, der sigter efter et optimalt udfald af punktets behandling. Det er mødelederen forbudt at forsøge at kvæle den slags.

Evnen til løbende under debatten at kunne foretage den form for hurtig vurdering og evnen til ikke at lade sig terrorisere af urets tiktak, er mindst lige så nødvendige egenskaber som "respekten" for forretningsordenens ord og bogstav.

Landstingets informationstjeneste
Kun nyhedsinstitutioner med bopæl i Nuuk har mulighed for at følge den åbne del af en hel landstingssamling. Men måske grundet manglende bemanding på redaktionerne eller disses mangelfulde evne til at fordele arbejdet, forlader disse journalister landstingsdebatten ved normal arbejdstids ophør. Derfor kan disse nyhedsredaktioner ikke siges at kunne give et dækkende og retfærdigt billede af en hel landstingssamling.

Derfor agter vi til efterårssamlingen at komme med et velbegrundet forslag om, at landstingets bureau i alliance med ombudsmandsinstitutionen opretter en nyheds- og informationstjeneste.

Befolkningens adgang til informationer om landstingets beslutninger er for mangelfuld og tilfældig. Vi er sikre på, at forbedring på dette område vil have en mere harmonisk videreopbygning af samfundet som konsekvens.