Landstingets efterårssamling '99 set i økonomisk bakspejl

De politisk fastsatte priser og monopolerne giver ikke mulige investorer noget incitament til at etablere konkurrerende virksomheder, eller for den sags skyld at investere i nye virksomheder.

Mandag d. 15. november 1999
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Køddepoter skal sikres Basale ydelser sikres Gode og dårlige afgifter Fragtrater og krydssubsidiering under lup Prisstrukturen og investeringer Politiske priser og nye initiativer Bedre mulighed for Landstingets prioriteringer Værktøj til bedre styring Efter 3. behandlingen af Tillægsbevillingslov 2 1999 og finansloven for år 2000 vil jeg benytte lejligheden til at resumere, hvad der er sket på de økonomiske områder under denne samling. Først og fremmest er der en positiv udvikling i økonomien. Borgernes indkomster stiger, der er en stigning i den økonomiske aktivitet, og derfor stiger indtægterne fra skatter og afgifter i både kommunerne og hjemmestyret. Samtidig falder arbejdsløsheden, og ledighedsstatistikken fortæller tydeligt, at ledigheden gennem det meste af 1999 har været lavere end i 1998. Køddepoter skal sikres Det er en glædelig udvikling, som Landsstyret og Landstinget blandt andet skal bruge til at forbedre landskasseresultaterne. Det er jo sådan, at i gode tider bør landskassen forbedre sine resultater, så der i dårlige tider bliver mulighed for at stimulere økonomien. Det har konkret medført, at underskuddet i 1999 i forbindelse med Tillægsbevillingslov 2 er blevet reduceret fra 54 mio. kr. efter forårssamlingen ti1 nu 44 mio. kr. I forslaget til finansloven for år 2000 var der regnet med et 0-resultat, men nu budgetteres der med et overskud på 3,9 mio. kr., og det er hensigten at øge overskudskravene i de kommende år, hvis det økonomiske opsving fortsætter. Landsstyret mener, at den gode økonomiske udvikling derudover ikke skal bruges til generelle stigninger i de offentlige driftsudgifter, men derimod til at sikre et bedre økonomisk fundament for fremtiden. Det indebærer blandt andet, at en forhøjet uddannelsesindsats har høj prioritet, og at uddannelsesområdet bliver et af hovedtemaerne i finanslovsarbejdet i år 2000. Derudover lægger Landsstyret stor vægt på, at vores kapitalapparat i form af boliger, offentlige institutioner og forsyningssektoren bliver bevaret gennem renoveringer og reinvesteringer. Basale ydelser sikres I el-, vand- og varmeforsyningen er der brug for en mærkbar forøgelse af reinvesteringerne på niveauet 50 mio. kr. om året. For at kunne finansiere en sådan forøgelse, har Landsstyret besluttet at søge Finansudvalgets godkendelse af, at vandpriserne forøges samlet svarende til 19,S mio. kr., så Nukissiorfiit får et økonomisk bedre grundlag for at forny sine anlæg. I de kommende år skal der skaffes yderligere midler til Nukissiorfiits indtægtsgrundlag, så virksomheden på sigt selv kan finansiere de nødvendige reinvesteringer. Gode og dårlige afgifter Hvad angår skatter og afgifter har Landstinget efter forslag fra Landsstyret vedtaget en forhøjelse af beskatningen af tobaksvarer og en forhøjelse af beskatningen af brug af tjenestebiler. Det samlede provenu for Landskassen af disse ændringer er på niveauet 22 mio. kr. Disse forhøjelser rammer dels et sundhedsskadeligt produkt, nemlig tobakken og dels velstillede grupper, som får stillet bil til rådighed af arbejdsgiveren. Samtidig har Landstinget vedtaget at nedsætte ensfragtafgiften og dermed reducere udgifterne til fragt til, fra og internt i Grønland. Nedsættelsen af ensfragtafgiften giver et bidrag til at nedbringe forbrugerpriserne, byggepriserne og produktionsomkostningerne i erhvervslivet i øvrigt. Jeg vil i den forbindelse opfordre alle i erhvervslivet til at sørge for, at afgiftsnedsættelsen får virkning på priserne, så befolkningen kommer til at mærke afgiftsnedsættelsen. Fragtrater og krydssubsidiering under lup Men nedsættelsen af ensfragtafgiften er kun et første skridt på vejen til at nedbringe transportomkostningerne og indføre mere kostægte priser i transportsystemet. Landstinget tog godt imod redegørelsen om ensfragtsystemet„og det var en klar konklusion, at der i de kommende år skal arbejdes videre med at nedbringe fragtudgifterne og krydssubsidieringen. Prisstrukturen og investeringer Problemet ved den nuværende struktur er således ikke så meget, at der betales en for høj pris i nogle områder, men derimod at forbrugerne ikke betaler den reelle pris. Samtidig er det svært for nye konkurrerende virksomheder at komme ind på markedet og derved påvirke priserne. Dette skyldes primært, at monopoler på samme områder er reguleret ved politisk fastsatte priser. Dette gælder både el, vand, varme, flytransport, telekommunikation og godstransport. Som følge af dette er virksomhederne ikke motiveret til at holde omkostningerne nede, og til at effektivisere, da det offentlige har fastsat prisen, og er nødt til at dække et eventuelt underskud. Politiske priser og nye initiativer De politisk fastsatte priser og monopolerne giver ikke mulige investorer noget incitament til at etablere konkurrerende virksomheder, eller for den sags skyld at investere i nye virksomheder, da det vil kræve dispensationer og særordninger på blandt andet el-, vand- og varmeområdet, samtidig med at de eksisterende virksomheder ikke kan bryde ud af den nuværende struktur uden store vanskeligheder. Det er således svært for konkurrenter at komme ind på markedet, da de eksisterende virksomheder i udgangspunktet blot kan krydssubsidiere til de konkurrenceberørte områder. Bedre mulighed for Landstingets prioriteringer For at kunne udnytte fordelene ved en mere markedsmæssig situation, med en større omkostningsbevidsthed, der kan medføre effektiviseringer og øgede vækstmuligheder, er det nødvendigt, at vi i de nærmeste år må reformere prisstrukturen. Det vil betyde, at virksomhederne i fremtiden ikke kan krydssubsidiere på samme måde, som de kan i dag. Derved vil de reelle udgifter kunne fremstå og Landstinget vil på denne baggrund bedre kunne prioritere tilskuddene til de forskellige områder. Det er også vigtigt at holde fast på, at der ikke skal ske en omlægning af ensprissystemet på en gang, da ensprissystemet vedrører mange forskelligartede virksomheder. Omlægninger kræver en stor indsigt på de enkelte områder, og der skal foreligge en gennemarbejdet beskrivelse af den nuværende struktur og konsekvenser for omlægningen, inden der i Landstinget tages stilling til reformer på de enkelte områder. Det er som et led i denne proces, at Landsstyret har udarbejdet denne redegørelse om ensfragtafgiften, så Landstinget kan vurdere, hvorvidt der skal ske en ændring i ensfragtafgiften. Med udgangspunkt i at der skal være balance imellem landskassens indtægter og udgifter, og for at der skal være mulighed for at få igangsat enkelte nye initiativer, har det været nødvendigt at foretage nogle driftsbesparelser på bl.a. administrationen, tilskud til erhvervsområdet og infrastrukturområdet, Desuden har Landskassen et større indtægtsgrundlag i skatter og afgifter, grundet i det generelle større indtjeningsgrundlag som en følge af lønudviklingen, og desuden har Landstingets tiltrædelse af visse skatte- og afgiftsreguleringer været med til landskassens højere indtægter. Landsstyret har taget initiativer til, at der skal opnås generelle besparelser på diverse erhvervstilskud o.lign. Bl.a. takket være KN Pilersuisoq A/S’s positive udvikling efter veloverstået konsolideringsperiode, er det intentionen at foretage en genere1 reduktion af udgifterne til servicekontrakten for vareforsyningen i bygder og yderområder, uden at denne skal gå ud over servicen. Værktøj til bedre styring Det er også glædeligt, at Landstinget på efterårssamlingen har vedtaget budgetloven. Dermed får vi et vigtigt fundament til at sikre budgetstyringen og sikre samlede overordnede prioriteringer i finanslovene. Desuden bliver styringen på anlægsområdet moderniseret gennem oprettelse af en anlægs-og renoveringsfond. Det er nyskabelser som kan bidrage til en god økonomisk udvikling i de kommende år. Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til alle de involverede parter i behandlingen af de økonomiske sager under landstingssamlingen. Specielt har samarbejdet mellem Landstingets udvalg og Landsstyret efter min mening været meget konstruktivt og velfungerende. Det har bidraget til at skabe fremadrettede resultater, og alt i alt synes jeg, at det har været en god landstingssamling for Grønlands økonomi.