Atter nej til forskelsbehandling

Kommunalbestyrelsen peger på, at sundhedsvæsenet selv kan være med til at løse problemerne, blandt andet ved at opføre personaleboliger og oprette selvejende daginstitutioner. Det er løsninger, som andre store arbejdspladser har valgt.

Torsdag d. 17. december 1998
Kurt Kristensen
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

NUUK(KK) - Landsstyremedlemmet for vor sundhed Marianne Jensen forsøger endnu en gang at true de grønlandske kommuner til at bryde enhver lov og anstændighed omkring en lige og fair behandling af alle borgere i samfundet.

Kommunalbestyrelsen i Nuuk har endnu en gang sagt et lige så klart nej til at gøre forskel på sine borgere.

- Vi må uden at skele til borgernes status deles om de boliger, daginstitutioner og arbejdspladser, som nu engang findes i Nuuk, siger en enstemmig kommunalbestyrelse til landsstyremedlem Marianne Jensen.

Det klare nej til forskelsbehandling er et svar på et krav fra landsstyremedlemmet for sundhed Marianne Jensen om, at sundhedspersonalet i Nuuk skal kunne springe over alle ventelister og køer til boliger, daginstitutioner og konens arbejde.

Mangel på læger
Landsstyremedlem for sundhed Marianne Jensen har aldrig været i stand til at rekruttere det nødvendige personale til det grønlandske sundhedsvæsen.

Problemerne med at få læger, tandlæger og sygeplejersker til at tage til Grønland er mangesidede. Foruden lønnen omfatter de også områder som boliger, daginstitutioner og ægtefællens muligheder for at få et job.

Selv om hjemmestyret er den ansættende myndighed på sundhedsområdet, skrev Marianne den 5. december 1996 til samtlige borgmestre.

Landsstyremedlemmet bad kommunerne om at udstede en bolig-, daginstitution- og jobgaranti mod til gengæld få et stiltiende tilsagn om at få det nødvendige sundhedspersonale placeret i lokalsamfundet.

Kommunalbestyrelsen i Nuuk afviste pressionen:
  1. Kommunen ønsker ikke ved boligtildelingen at opprioritere bestemte faggrupper frem for andre.
  2. Det er heller ikke acceptabelt at skabe forskelsbehandling på børnepasnings- området.


Nej fra KANUKOKA
Andre steder på kysten er personalesituationen i sundhedsvæsenet betydelig mere anstrengt end i Nuuk.

Ifølge Marianne Jensen har en række borgmestre derfor tilkendegivet en positiv holdning til en positiv særbehandling af sundhedspersonalet.

Det har alligevel knebet med at gennemføre denne forskelsbehandling i de enkelte kommuner.

Den 11. februar i år skrev Marianne Jensen derfor et brev til formanden for de grønlandske kommuners landsforening Edvard Møller for at få KANUKOKA’s blå stempel til en forskelsbe handling.

Den købte KANUKOKA ikke.

Edvard Møller svarer den 24. august, at han finder det principielt betænkeligt at skulle lave en vejledning til kommunerne om, at de ikke skal følge de regler, som er udstedt fra centralt hold med henblik på at sikre basale ligebehandlingsprincipper.

- Det vil derfor være forkert, at kommunernes landsforening støtter et initiativ, der har til hensigt at lave en forfordeling til en bestemt gruppe.

Edvard Møller understreger i sit svar, at der er en stor velvilje i kommunerne til at løse problemerne.

Han siger dog samtidig til Marianne Jensen:

- Jeg tror, at vi begge kan blive enige om, at vi ikke kan forvente, at kommunerne skal kunne oprette nye stillinger med henblik på at beskæftige sundhedspersonalets ægtefæller.

Marianne prøver igen
Den 9. oktober skriver Marianne Jensen igen til alle borgmestre med en opfordring til at lade sundhedspersonalet springe over alle køer til boliger, daginstitutioner og hustruens arbejde.

Kommunalbestyrelsen i Nuuk drøftede sagen den 24. november og gentog sit svar fra februar 1997:

- Kommunalbestyrelsen er opmærksom på og forstående overfor problemet, men vil ikke gøre forskel på sine borgere.

Kommunalbestyrelsen peger på, at sundhedsvæsenet selv kan være med til at løse problemerne, blandt andet ved at opføre personaleboliger og oprette selvejende daginstitutioner. Det er løsninger, som andre store arbejdspladser har valgt.

Olga Poulsen fra Inuit Ataqatigiit foreslog, at sundhedsvæsenet gennem et samarbejde mellem kommunens Job- og Vejledningscenter og Arbejdsformidlingen opretter en form for dagpleje til sundhedspersonalets børn. Den tidligere formand for Socialudvalget Loritha Henriksen understregede i debatten, at Dronning Ingrids Hospital er et landsdækkende hospital.

- Derfor skal problemerne med boliger, daginstitutioner og konens arbejde ikke ses isoleret som kommunens problemer, sagde Loritha Henriksen.